Induktion (metode): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 2:
Ved '''induktion''' observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering). Denne [[empiri]]ske metode anvendes indenfor [[videnskab]]erne (jf. [[videnskabelig metode]]), men også i dagliglivet. [[Statistik]] er et redskab for denne type [[tænkning]], ligesom [[logik]] er det for [[deduktion]]. I praksis kunne man lave en undersøgelse af, hvordan virkeligheden ser ud, og ud fra dette lave en teori, der fortæller noget generelt ud fra disse empiriske undersøgelser. F.eks. er [[Meningsmåling|meningsmålinger]] induktive, da man typisk "kun" interviewer en promille af den samlede mængde for at danne et overordnet billede.
== Standardeksemplet ==
Et filosofisk standardeksempel er: Man har observeret gentagne gange, at de [[svaner]], man har
Induktive slutninger draget ud fra observationer i videnskab og i hverdagen er derfor logisk ugyldige, men er alligevel nødvendige for vores viden. Dette problem omgås dog i den matematiske bevisteknik, der også kaldes [[Induktion (matematik)|induktion]], hvor alle tilfælde betragtes.
|