Tang (alge): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tilføjet lidt historie om anvendelsen af tang fra Danmark, ligeledes beskrevet lidt om indholdet i det
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1:
{{Harflertydig|Tang}}
[[Fil:Pacific rockweed, Olympic National Park, USA.jpg|thumb|right|Typisk blæretang]]
'''Tang''' er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, [[Flercellet|flercellede]] [[marin]]e [[alge]]r.
Line 14 ⟶ 13:
Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.
 
{{autoritetsdata}}Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.
 
I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.
 
I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment
 
Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.
 
== Indhold<ref>I følge [https://www.dansktang.dk/sundhed/ Dansk Tang]</ref> ==
'''[[kostfibre]]'''
 
Tang indeholder massere kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som [[Blæretang]] og Savtang.
 
[[Triglycerid|'''Fedt / Triglycerider''']]
'''[[Umami]]'''
 
Tangs indhold af fedt overstiger aldrig 4%, ligeledes er indholdet af de eftertragtet [[Omega-3-fedtsyre|omega-3 fedtsyrre]] godt repræsenteret, dette er også grunden til, at fisk indholder omega-3, netop fordi at de spiser mikroalger (i daglig tale bare alger) og makroalger(tang).
En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.
{{autoritetsdata}}Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.
 
'''[[Umami]]'''
I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.
 
En af hovedårsagerne til at bruge tang i maden, er den til tider meget eftertragtede umami smag. I sær hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød ikke er en mulighed.
I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment
{{autoritetsdata}}
 
<references />
Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.
 
[[Kategori:Alger]]