Forskel mellem versioner af "Lübeck"

7 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
Mellemrumkorrektion
m
m (Mellemrumkorrektion)
'''Hansestaden Lübeck''' eller '''Lybæk''' er en af de [[Tyskland|tyske]] [[hansestad|hansestæder]] beliggende ud til [[Østersøen]] cirka 60 kilometer [[NØ|nordøst]] for [[Hamborg]]. Byen er med sine 212.958 indbyggere (2013) den næststørste by i [[delstat]]en [[Slesvig-Holsten]]. Lübecks [[marcipan]] er kendt i hele verden.
 
Byen er placeret ved floden [[Trave (flod)|Trave]]. Den gamle del af byen er en [[ø]] omgivet af floden og kanalforbindelsen. Byen har en havneby, [[Travemünde]], som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen. Navnet Lübeck kommer af [[Vendisk (sprog)|vendisk]] '''Liubice''' (= elskelig). <ref>[http://www.surnamedb.com/Surname/Lubeck Surname Database: Lubeck Last Name Origin<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Historie ==
 
Lübeck er kendt tilbage fra [[Karl den Store]]s tid og regnes som forbillede for den ældste byplan i [[Stockholm]]. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 22), forlaget Dreyer, Oslo 2011, ISBN 978-82-8265-031-1</ref>
 
=== Oprindelse og ældste tid ===
=== Under Henrik Løve ===
 
Byen blev først grundlagt af grev Adolf af Schauenburg i 1143, og fra før af fandtes der en fæstning fra omkring år 1100 på stedet, rejst af den vendiske fyrste Cruto. Fra [[Helmold af Bosau|Helmolds]] ''Chronica Slavorum'', sandsynligvis nedskrevet omkring år 1170, vides, at [[Henrik Løve]] fravristede grev Adolf herredømmet over den lybske halvø, efter at Lübeck var nedbrændt i 1157/58. Derefter grundlagde Henrik byen på ny, sandsynligvis i 1159. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 44)</ref> Henrik Løve sørgede ivrigt for byens fremgang. Grundbetingelsen for byens opblomstring var således den af ham givne stadsforfatning, i spidsen for hvilken der som øverste embedsmand stod en foged; denne bekendte såkaldte "[[lybske ret]]" blev ofte benyttet andre steder som forbillede. I 1163 blev [[bispesæde]]t fra [[Oldenburg]] flyttet til Lübeck.
 
=== Fri rigsstad ===
Efter at hertug Henrik 1180 var erklæret i "Rigens Akt", forblev Lübeck ham tro, indtil kejseren 1181 viste sig foran Lübeck med en hær og tvang byen til lydighed. Kejseren viste sig dog byen nådig og stadfæstede 1188 den af Henrik Løve tildelte ret. Henrik Løve vendte 1189 egenmægtig tilbage, og byen åbnede ham villigt sine porte, men 1192 måtte han opgive herredømmet over Lübeck. Efter at [[Valdemar Sejr]] som hertug af Sønderjylland i 1201 havde slået [[Adolf 3. af Holsten]], hyldede Lübeck ham uden modstand. Da han som konge af Danmark i 1203 med et stort følge kom til Lübeck, stadfæstede og udvidede han byens privilegium, og Lübecks søhandel trivedes under kongens beskyttelse. Efter Valdemars tilfangetagelse 1223 og [[slaget ved Mölln]] var det danske herredømme over Holsten brudt, og borgerne i Lübeck fordrev 1225 den danske besætning. Lübeck sendte nu bud til Italien til kejseren for at opnå selvstændighed og fik 1226 ikke alene stadfæstelse af privilegiet af 1188, men blev erklæret for [[fri rigsstad]] under kejserens særlige herredømme og fik sit territorium udvidet. Lübeck forsvarede sig tappert mod grev [[Adolf 4. af Holsten]], der dog forblev i besiddelse af havnebyen [[Travemünde]]; derimod nævnes i de ældre beretninger intet om det over danskerne ved [[Warnow]] vundne søslag; kun så meget er sikkert, at den danske havnespærring, der samtidig fandt sted, ophørte.
 
I 1188 tabte Henrik Løve byen, og Lübeck kom under de [[tysk-romerske kejsere]]. Derefter var Lübeck under [[Danmark]] fra [[1203]] til [[1225]], men kom i 1226 på nyt under kejseren. Det førte til en styrkelse af det lybske [[byråd]], som på egen hånd havde sluttet handelsaftale med Hamborg, afgjort spørgsmål om [[told]], og stod for overdragelse af grunde i byen. Dermed kunne byrådet kontrollere, hvem der fik råderet over bygrunde og deraf medfølgende rettigheder og pligter. Lübeck regnes som det fremmeste eksempel på en selvstændig [[bystat]] i [[middelalderen]]s [[Nordeuropa]]. <ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 92-3)</ref>
 
Lübeck havde hurtigt udviklet sig til at blive en af Nordeuropas mest velstående handelsbyer. Af vigtighed var en handelsstrategisk god position i Østersøen og i forhold til den tyske indenlandshandel, samt tilgangen til [[stensalt]] fra [[Salzgitter]]. Byen var beliggende på en gammel handelsrute fra [[Nordsøen]] op ad [[Elben]] og til den nærmeste flod, [[Trave (flod)|Trave]], som løber ud i [[Østersøen]].
[[Fil:Luebeck-Heiligen-Geist-Hospital von Westen gesehen-20100905.jpg|thumb|Helligåndshospitalet fra 1260.]]
[[Fil:A house in Lübeck.jpg|thumb|Hus i Lübeck.]]
Lübeck var en selvstændig bystat fra 1226 til 1937. Under [[Det Tredje Rige]] afskaffedes byens selvstændighed ved lov, idet den blev indlemmet i den preussiske provins Schleswig-Holstein, nu delstaten af samme navn i [[Forbundsrepublikken Tyskland]] – måske fordi Lübecks myndigheder afslog at lade [[Hitler]] holde tale i byen under [[valgkamp]]en i 1932. Han tog i stedet til Bad Schwartau, og omtalte senere Lübeck som "''den lille by i nærheden af Bad Schwartau''". <ref>[http://www.hitlerpages.com/pagina55.html Schlesw.-Holstein - Hamburg<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Natten mellem den 28. og 29. marts [[1942]] − natten før [[palmesøndag]] − blev Lübeck ramt af det første større britiske strategiske bombardement (tæppebombardement) af en tysk by under [[2. Verdenskrig]]. Der opstod betydelige skader i den gamle bydel, bl.a. brændte domkirken, samt [[Mariekirke (Lübeck)|Mariekirken]] med den berømte [[frise]] kaldet Dødedansen eller "[[Døden fra Lübeck]]". Det [[dannebrog]]sflag, lübeckerne i 1427 havde taget som [[krigsbytte]] fra [[Erik af Pommern]], blev ligeledes ødelagt. <ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyske_byer/L%C3%BCbeck?highlight=l%C3%BCbeck Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Enestående arkivmateriale var blevet evakueret til en saltmine i [[Sachsen-Anhalt]] og havnede efter fredsslutningen dels i [[Potsdam]] og dels i [[Moskva]]. Længe anså man ''die Oberstadtbücher'' (kaldt sådan, fordi de stod i rådhusets øverste etage) fra 1284 og fremefter <ref>[http://books.google.co.uk/books?id=V_0xfZsdsn0C&pg=PA89&lpg=PA89&dq=die+oberstadtb%C3%BCcher+l%C3%BCbeck&source=bl&ots=NZlUL--jse&sig=D3cU6IGPY95AsNKcNHaMa0cdzHs&hl=en&sa=X&ei=sTyET4L4Eofe4QSVt6HOBw&ved=0CD4Q6AEwAw#v=onepage&q=die%20oberstadtb%C3%BCcher%20l%C3%BCbeck&f=false Michael North: Records of Lūbeck and Hamburg c. 1250-1330"] {{en sprog}}</ref> som tabt, men i slutningen af 1980'erne blev arkiverne tilbageført til Lübeck.
[[Fil:SignGrPetersgrube.JPG|thumb|Gadeskilt i gaden Grosse Petersgrube.]]
[[Fil:Hellgruner Gang Lubeck.jpg|thumb|Hellgrüner Gang, Lübeck]]
I Lübeck går ordet ''-grube'' igen i mange gadenavne. Det betyder "[[grøft]] til [[dræning]] af vand eller affald". I løbet af 1300-tallet voksede behovet for bedre plads til arbejdsfolk, og man fandt frem til en løsning, hvor man byggede småhuse til dem i baggårdene, og til gengæld byggede en [[tunnel]] eller smøge gennem hovedhuset, så beboerne kunne komme ind fra gaden. Nogle af disse gyder er så trange, at man nærmest må gå på knæ. Reglen var, at åbningen i hvert fald måtte være så stor, at man kom gennem med en [[ligkiste]]. Arbejderboligerne minder om dukkehuse, helt ned til femten kvadratmeter af størrelse, og der var ingen [[kloak]]. I 1970'erne begyndte man at restaurere dem med støtte fra stiftelser og UNESCO, og i dag er folk glade for at bo i dem. <ref>Synøve Bringslid: "Mellomalder og marsipan", ''Bergensposten'' 1/2012</ref>
 
== Kendte personer fra byen ==
549

redigeringer