Hawaii: Forskelle mellem versioner

En [[folketælling]] i [[2000]] viste at over 9.000 af Hawaiis 1,2 millioner indbyggere har [[Norge|norske]] rødder. En lille gruppe nordmænd gjorde det godt som [[plantage]]ejere på Hawaii, blandt dem kaptajn Christian L'Orange fra [[Halden]]. <ref>[http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Kongsberg/Smakebiter-fra-arkivene/Emigrasjon/Til-Hawaii Fra Drammen til Hawaii<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Som agent for immigrationskontoret på Hawaii, tog han i [[1880]] til [[Drammen]] for selv at plukke egnede arbejdsfolk ud. Annoncer i ''Drammens Tidende'' fristede med gratis rejse og fri kost om bord, dog mod at underskrive en kontrakt om tre års pligtarbejde på øerne. I de tre år skulle immigranterne få gratis kost og logi, samt en månedsløn på ni [[dollar]] for mænd over tyve år, og fire dollar for kvinder. Det var noget mindre, end andre på Hawaii tjente, så i virkeligheden betalte immigranterne rejsen selv. Men i slutningen af 1870'erne var det nedgangstider for skibsfart og trælasthandel, med stor arbejdsløshed og fattigdom som konsekvens. Folk ledte fortvivlet efter en udvej til en bedre tilværelse. <ref>http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 2)</</ref>

27. oktober 1880 forlod det første skib med udvandrere Drammens havn. Om bord på barken "Beta" var 327 voksne og 69 børn. <ref>[http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=em06021880be&spraak=n&metanr=3286 Emigr. fra Drammen 1880 med 'Beta' til Hawaii<!-- Bot genereret titel -->]</ref> De fleste kom fra Drammens-distriktet og det centrale Øst-Norge, men der var også folk fra [[Sverige]] og [[Danmark]]. <ref>http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 1)</ref> De fleste var mellem 20 og 30 år. Som proviant medbragte de brød, kiks, mel og vand, levende [[Svin|grise]] og [[høns]]. Slægt og venner tog afsked med [[salme]]r og tårer i Bragernes bedehus. Det blev også sidste gang, de så de rejsende, for ingen af dem vendte nogensinde tilbage.

Juleaften 1880 rundede "Beta" [[Kap Horn]]. Dagen blev fejret forhåbningsfuldt med pakker og god mad, men dermed tog heldet også slut. Flere vandfad sprang læk, maden blev bedærvet, og der var for lidt af den. I løbet af rejsens fire måneder døde ni af børnene, og en mand brød sammen og måtte holdes indespærret i et bur på dæk. Dengang var [[Panama-kanalen]] ikke bygget endnu, og rejsen til Hawaii var dermed fire gange så lang som til [[New York City|New York]], og medførte også to krydsninger af ekvator. <ref>http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 2)</ref>

18.februar [[1881]] ankrede "Beta" op i en bugt på Maui-øen. To måneder senere ankom søsterskibet "Musca" med yderligere 200 emigranter. <ref>[http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=em06021880mu&spraak=n&metanr=3287 Emigr. fra Drammen 1880 med 'Musca' til Hawaii<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Velkomsten var barsk. Samtlige fik et papir fæstet til brystet. Derefter blev de forkomne skandinaver fragtet til arbejdsstederne i oksekærrer. For at undgå oprør sørgede immigrationskontoret for at sprede dem. Ægtepar og ugifte mænd endte på [[mølle]]r og sukkerplantager. Ugifte kvinder fik huspost i Honolulu. Arbejdsgiverne kunne ifølge kontrakten om pligtarbejde købe og sælge dem. I realiteten var de altså [[slaveri|slaver]].

Rigtignok fik de gratis kost og logi, men logiet var rene barakker, og kosten så spartansk, at de var nødt til at supplere den af egen lomme. Kom de fem minutter for sent, blev de trukket en halv dollar af den lille løn, de modtog. Ved sygdom blev de henvist til [[læge]]r, der blev lønnet af plantageejerne for at erklære dem raske, selv om de var syge, og også gravide måtte arbejde hårdt frem til [[fødsel|fødslen]]. Arbejdede de ikke hurtigt nok, slog arbejdsformanden dem med en stok. Det endte med en [[strejke]] og påfølgende retssag, som immigranterne tabte. 57 mænd måtte i [[fængsel]]. <ref>Torbjørn Greipsland: ''Aloha fra glemte nordmenn på Hawaii'', Emigrantforlaget, 2004, ISBN 82-996928-0-6</ref>

Ingen af de 600 kom tilbage til [[Europa]]. Nogle gik til grunde i fattigdom, andre skabte sig efterhånden en tålelig tilværelse, nogle ved at flytte til USAs fastland. I Drammen hed det sig, at de udvandrede drammensere gik under navnet "akameier" på Hawaii, fordi de sukkede tungt over tilværelsen på Sydhavsøerne, og sagde: "Akkameg!" for at udtrykke det. Imidlertid betyder ''akamei'' "opvakt, intelligent" på hawaiiansk. <ref>http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 3)</</ref>

Skandinaviske navne fik et [[Polynesien|polynesisk]] tilsnit. Disse navne går i dag i arv blandt skandinavernes efterkommere: Alfred – ''Alapai'', Arthur – ''Aka'', Ernst – ''Eleneki'', Erik – ''Elika'', Thomas – ''Koma'', Markus – ''Maleko'', Normann – ''Nomana'', Robert – ''Lopaka'', Elisabeth – ''Elikapeka'', Hilde – ''Hileka'', Ingrid – ''Inakika'', Josefine – ''Lokapine'', Olga – ''Oleka'', Marie – ''Malia''. En af Hawaiis dygtigste hula-dansere hedder Malia Ann Kawailanamalie Petersen <ref>[http://archives.starbulletin.com/2002/04/05/news/story4.html Honolulu Star-Bulletin Hawaii News<!-- Bot genereret titel -->]</ref> – det sidste efter sin norske bedstefar. <ref>[http://www.emigrantforlaget.no/aloha.htm Aloha fra glemte nordmenn på Hawaii - Emigrantforlaget.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>