Versionen fra 10. jan. 2017, 13:44 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. aug. 2018, 09:11 redigér fjern redigering 178.232.208.66 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Labyrint_1200fkr.gif\|thumb\|500px\|Labyrint, 1200 f.Kr.]] [[Fil:HK Advents-Labyrinth 14122013 100sec.ogg\|thumb\|thumbtime=84\| Kretensiske labyrint består af 2.500 brændende fyrfadslys i Center for Christian Meditation og spiritualitet af Stift Limburg ved Hellig Kors Kirke i [[Frankfurt am Main]]-Bornheim.]] '''Labyrint''' er en bygning eller udendørs indretning med et indviklet gangsystem, hvor man nemt går sig vild. Ifølge græske [[sagn]] var Dobbeltøksrpaladset i [[Knossos]] på [[Kreta]] lurede i Knossos-labyrintens gange, men blev dræbt af [[Theseus]]; labyrinten findes afbildet på [[mønt]]er fra Knossos. Senere hed det, at labyrinten var et stenbrud med gange ind i bjerget, nær Gortyn på Kreta. Grækerne overførte ordet til andre bygninger med indviklet grundplan; og [[Herodot]] bruger det om [[farao]] Amenemhet 3.s enorme anlæg i Faiyum (Fayyum). <ref>https://snl.no/labyrint</ref> '''Labyrinten''' er et ældgammelt universelt motiv. Grundstrukturen/ idéen er en gang hvis krumning/ drejning gør det umuligt at se enden. Enden af gangen er som regel placeret midt i labyrinten, således at gangen bugter sig her rundt om. Labyrinten er et sted at finde vej – et sted at fare vild, den byder på udfordringer i det uvisse. De ældste labyrinter er envejede og organiske af form, mens senere typer er udbygget med blindveje og kan være kantede eller afrundede. == ~~Noter~~Typer ==▼ Ifølge The Labyrinth Society kan labyrinter opdeles i disse typer: * [[#Klassiske labyrinter\|Klassiske]] * [[#Middelalderlige labyrinter\|Middelalderlige]] * [[#Andre labyrinter\|Andre]] Den mest kendte labyrint er Kong Minos’ konstreret af Daidalus på Knossos. Labyrinten har flere funktioner. Den kan være skabt således, at man ikke kan finde ud af den når man først er kommet ind (Knossos). Den kan også adLabyrintens snørklede veje ~~føre~~fører ind til et centrum, der dermed markeres som målet for søgningen. Det er tilfældet med de store labyrinter ~~som blev~~ indbygget i gulvene på flere af de franske ~~katedraler~~[[katedral]]er ([[Chartres]]). <ref>http://www.labyrinthia.dk/index.php/da/chartres-labyrintxx</ref> Førstnævnte type findes i Danmark i parken til [[Egeskov slot]], hvor den første blev plantet 1730. Den nuværende, tegnet af [[Piet Hein]], er formodentlig Europas største. Sidstnævnte type ses som et [[kalkmaleri]] fra 1480’erne i [[Hesselager ~~kirke~~Kirke]], skabt af [[Træskomaleren]].▼ ~~Gennem tiderne er labyrinten, anvendt som motiv for musik, litteratur, billedkunst, film, teater m.m. og den anvendes i arkitekturen, religionen, filosofien og psykologien.~~ ▲Den mest kendte labyrint er Kong Minos’ konstreret af Daidalus på Knossos. Labyrinten har flere funktioner. Den kan være skabt således, at man ikke kan finde ud af den når man først er kommet ind (Knossos). Den kan også ad snørklede veje føre ind til centrum, der dermed markeres som målet for søgningen. Det er tilfældet med de store labyrinter som blev indbygget i gulvene på flere af de franske katedraler (Chartres). Førstnævnte type findes i Danmark i parken til [[Egeskov slot]], hvor den første blev plantet 1730. Den nuværende, tegnet af [[Piet Hein]], er formodentlig Europas største. Sidstnævnte type ses som et kalkmaleri fra 1480’erne i Hesselager kirke, skabt af [[Træskomaleren]]. '''Løsningen''' på gåden er som altid: koncentration – at slippe ud af en labyrint sker ved at holde den ene hånd på væggen uden at slippe, dette vil i de klassiske labyrinter altid føre til en udvej. Løsningen af den mere mentale labyrint vil altid være en mere flyvsk størrelse. Line 19 ⟶ 16: '''Labyrintspil''' var tidlige spil/lege hvor mennesket selv optrådte, senere brætspil hvor mennesket blev erstattet af brikker, på papir blev spillene gjort 2-dimensionelle. Med computeren blev de labyrintiske spil atter 3-dimensionelle. Verdens største permantente labyrint, [[Samsø Labyrinten]], er indrettet i en tidligere [[plantage]] ved [[Nordby (Samsø)\|Nordby]]. Større, midlertidige, labyrinter er skabt i majs- og kornmarker. <ref>[http://www.dailymail.co.uk/pages/live/articles/news/news.html?in_article_id=395656&in_page_id=1770 Trekky fan builds 'world's largest maze' as tribute \| Mail Online<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. == Klassiske labyrinter == [[Fil:Trojaborg.gif\|thumb\|180px\|right\|Trojaborg.]]▼ === Trojaborg === ▲[[Fil:Trojaborg.gif\|thumb\|180px\|right\|Trojaborg]] Den ældste type labyrinter er '''Trojaborg''' som har været den almindeligste type langt oppe tiden. Disse findes også som serværdighed på øen [[Gotland]]. Line 32 ⟶ 27: == Middelalderlige labyrinter == === Romersk labyrint === [[Fil:Labyrint3.gif\|thumb\|180px\|right\|Labyrint fra [[~~Domkirken~~domkirken i Chartres]].]] Romerske labyrinter minder om en Trojaborg, men gangene er skåret over så man skal vende flere gange. Denne er fra midelalderen.▼ ▲Romerske labyrinter minder om en Trojaborg men gangene skåret over så man skal vende flere gange. Denne er fra midelalderen. == Andre labyrinter == I slutningen af [[1800-tallet]] dukker de nye labyrinter op med flere gange, men man skal stadigt ind til midten. Bemærk, at man også skal finde ud igen, når man har nået ind. Man tegnede ikke i bladene, så at bare kunne følge stregen ud igen. [[Fil:Labyrinth1893.gif\|thumb\|180px\|right\|Labyrint fra et blad fra 1893]] [[Fil:Labirinto 004.gif\|thumb\|180px\|right\|Labyrint fra et blad fra 1893]] == Nutidige labyrinter == Line 47 ⟶ 41: == Tolkninger af labyrinten == '''Tolkninger''' af labyrinten som symbol har været utallige, her nævnes blot: * livets begyndelse * urlivmoderen Line 58 ⟶ 50: '''Sammenligninger med labyrinten:''' * vandets og vindens utallige hvirvler * sneglehusets arkitektur Line 66 ⟶ 57: * valnødden * rismarkers arkitektur * – med meget mere ~~== Labyrinten som motiv ==~~ == Noter == <References /> ~~{{Tomt afsnit}}~~ == Litteratur == * [[Henning Eichberg\|Eichberg, Henning]] 1988: ”Labyrinten. Om de krumme liniers kultur.” In: ''CRAS, tidsskrift for kunst og kultur'', nr. 53: 68-89. * Eichberg, Henning 1999: ”Legens rum, legens sted, legens elementer.” In: ''Demokrati og kropslighed''. Gerlev 1999, 71-91. Line 82 ⟶ 69: == Ekstern henvisning == * {{Commonskat\|Labyrinths}} * [http://www.labyrinthsociety.org/ ''The Labyrinth Society''] ▲== Noter == ~~{{reflist}}~~ {{Højkulturer}}

Labyrint: Forskelle mellem versioner