|
[[Plinius den ældre]] omtaler fire [[oldtid]]slabyrinter: Den i Knossos på Kreta, den på [[Lemnos]], <ref>http://www.herculesinvictus.net/labyrinthoflemnos/</ref> den egyptiske i Fayyum og den italienske.
Den egyptiske labyrint var egentlig ingen labyrint, men deden, der blev rejst i tilknytning til farao Amenemhet 3.s [[pyramide]] ved Hawara. <ref>http://www.nemo.nu/ibisportal/0egyptintro/5egypt/index.htm</ref> Siden romertiden blev labyrinten desværre benyttet som stenbrud, så intet er bevaret. [[Strabo]] har dog beskrevet "''et palads, sammensat af lige mange mindre paladser, som der engang fandtes [[provins]]er''". Herodot talte tolv gårdspladser, og omtaler [[krypt]]er viet til den hellige [[krokodille]] [[Sobek]], som også Plinius den ældre omtaler. Herodot skriver: "''Også pyramiderne er overvældende konstruktioner, hver af dem tilsvarende mange af Grækenlands mest ambitiøse bygværker; men labyrinten overgår dem. Den har tolv overbyggede gårdsrum – seks på rad mod nord, seks mod syd''". Videre: "''Indvendigt er bygningen i to højder og indeholder 3.000 værelser, hvoraf halvparten er under jorden, og den anden halvpart lige over.''" De egyptiske vagter nægtede ham adgang til de underjordiske kamre, fordi disse inneholdt gravene efter de konger, som fik labyrinten bygget, samt de hellige krokodillers grave. Men de øvreøverste værelser måtte han godt se, "''og det er svært at tro, at de er skabt af mennesker; de forbløffende, intrikate passager fra værelse til værelse og fra gårdsrum til gårdsrum var for mig et endeløst [[mirakel]].''" Væggene var opført i sten og dækket af [[relief]]fer, og hvert gårdsrum var af hvid [[marmor]] og omgivet af en [[kolonnade]]. <ref>http://www.touregypt.net/featurestories/amenemhet3.htm</ref> Den egyptiske labyrint blev sammenlignet med kong Minos' labyrint i Knossos, og tiltrak sig i [[antikken]] besøgende langvejsfra. <ref>Mark Lehner: ''The complete pyramids'' (s. 183), forlaget Thames and Hudson, Oslo 1997, ISBN 978-0-500-28547-3</ref>
[[Trojaborg]]erTrojaborge eller "jomfrudans" kaldes de labyrintlignende stensætninger fra forhistorisk tid, som [[arkæolog]]erne har fundet i [[Norden]]. De enkelte stenrækker er lagt i spiral eller et system, som udgår fra en som regel [[kors]]formet grundplan, fx en lige nord for [[Visby]] på [[Gotland]]. <ref>https://www.atlasobscura.com/places/goltand</ref> <ref>https://www.worldwidewriter.co.uk/stone-labyrinths-gotland.html</ref> En anden labyrint ligger ved Grebbestad i [[Bohuslän]]. <ref>http://www.megalithic.co.uk/article.php?sid=47422</ref>
Disse er [[Myte|mytiske]], og må formodes at være tillagt en kraftig [[magi]]sk betydning. Man har også fundet helleristninger med komplekse labyrintmønstre. Frem til middelalderen blev der bygget omkring 500 labyrinter i Norden, men tilsvarende former findes også ellers i verden.
[[Roma|Romerske]] labyrinter fra middelalderen minder om en trojaborg; men gangene er overskåret, så man kan vende om flere gange.
Labyrintens snørklede veje fører ind til et centrum, der dermed markeres som målet for søgningen. Det er tilfældet med de store labyrinter indbygget i gulvene på flere af de franske [[katedral]]er ([[Chartres]]). <ref>http://www.labyrinthia.dk/index.php/da/chartres-labyrintxx</ref> Førstnævnte type findes i Danmark i parken til [[Egeskov slot]], hvor den første blev plantet i [[1730]]. Den nuværende, tegnet af [[Piet Hein]], er formodentlig [[Europa]]s største. Sidstnævnte type ses som et [[kalkmaleri]] fra 1480’erne i [[Hesselager Kirke]], skabt af [[Træskomaleren]]. [[Horne Kirke (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Horne kirke]] på [[FybFyn]] har også fået en labyrint, beregnet til stille eftertanke. <ref>https://www.fyens.dk/faaborg-midtfyn/Horne-Kirke-faar-labyrint-til-stille-fordybelse/artikel/3149773</ref>
'''Løsningen''' på gåden er som altid: koncentration – at slippe ud af en labyrint sker ved at holde den ene hånd på væggen uden at slippe. Dette vil i de klassiske labyrinter altid føre til en udvej.
|
