Ejderpolitikken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m Flertydige WL: Knud Kristensen → Knud Kristensen (statsminister) (3) |
||
Linje 50:
Der blev også skabt dansk flertal i mange kommunalbestyrelser. Det skønnes, at over 50 procent af den hjemmehørende befolkning stemte på danske kandidater ved [[landdag]]svalget i 1947. Dette slog dog ikke igennem på det samlede resultat, da omkring halvdelen af vælgerne var hjemstavnsfordrevne flygtninge fra de [[tyske østområder]].
Der kom efterhånden også en tysk modbevægelse. Tyske embedsmænd afviste ønsket om en genforening, og det britiske militærstyre ønskede en hurtig normalisering af Tyskland, hvorfor man forbød enhver form for agitation både for en grænseflytning og for at Sydslesvig skulle adskilles fra Holsten eller have en særlig status i Tyskland. Den danske regering og danske politikere, undtagen personer som statsminister [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]], afviste også klart en genforening.
Efter dannelsen af [[Forbundsrepublikken Tyskland]] i oktober [[1949]] døde den ejderdanske bevægelse i Sydslesvig langsomt hen. Det danske mindretal var klart styrket i forhold til mellemkrigstiden, men det danske mindretal bestod nu både af "nye" og "gamle" danskere (de "gammeldanske" havde også været danske i perioden 1920-45). Mindretallet blev modarbejdet af den slesvig-holstenske regering i Kiel frem til 1955 og [[København-Bonn-erklæringerne]], hvorefter spændingerne blev mindre.
== 1945-1969 i Danmark ==
Den 9. maj 1945 erklærede statsminister [[Vilhelm Buhl]], at ''grænsen ligger fast''. Denne erklæring blev støttet af et stort flertal i [[Folketinget]], og den blev officiel politik også for senere danske regeringer. Alligevel støttede en stor del af befolkningen en eventuel folkeafstemning i Sydslesvig. Op til januar 1946 var der indsamlet en halv million underskrifter på et krav om, at Sydslesvig skulle blive løsrevet fra tysk styre og en [[meningsmåling]] fra samme måned viste, at 75 % <ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Krise_og_krig/Tilbage_til_demokrati/Normaliseringen_begynder/Sydslesvig Den Store Danske: ''Sydslesvig'']</ref> gik ind for folkeafstemning om landsdelens tilhørsforhold. Den 5. juni 1946 erklærede den danske statsminister [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]] således at Sydslesvig skulle genvindes ''folkeligt, kulturelt og dernæst også politisk'', dog viste det sig, at det politiske Danmark var dybt splittet i Sydslesvig-spørgsmålet. Briterne tilbød den danske regering i efteråret 1946 i [[septembernoten]] en grænserevision, som Danmark en måned senere i [[oktobernoten]] afslog.
Af to grunde mødtes den sydslesvigske bevægelse for genforening med skepsis i Danmark.
Linje 63:
Aktivistiske kredse formulerede dog en ny ''Ejderpolitik'' til støtte for sydslesvigerne. Politisk opnåede Sydslesvig-aktivisterne kun støtte fra [[Dansk Samling]], der havde 4 mandater i Folketinget.
I [[1947]] erklærede statsminister [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]] fra [[Venstre]], at han som ''privatmand'' mente, at ''Sydslesvig genvundet, det er kampens mål''. Samtidigt fastholdt regeringen officielt, at ''grænsen ligger fast''.
Denne uklare politik medførte, at regeringen blev væltet i Folketinget. Ved det efterfølgende valg røg Dansk Samling ud af Folketinget, mens Venstre gik kraftigt frem, men partiet mistede alligevel regeringsmagten.
| |||