Bæredygtighed: Forskelle mellem versioner

'''Bæredygtighed''' er også en økonomisk, social, etisk og økologisk synsvinkel, der er ret kontroversiel. Ifølge den er det hensigten at strukturere civilisation og menneskelig aktivitet på en måde, så man på den ene side kan efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden, mens man på den anden side bevarer [[biodiversitet]] og de naturlige [[økosystem]]er. Planlægning og handling skal have som mål at fastholde disse idealer ind i al fremtid. Bæredygtighed berører derfor alle niveauer fra det lokale kvarter til kloden i sin helhed.

 

Udtrykt på en mere enkel måde vil bæredygtighed skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid. Med ordene fra [[Brundtlandrapporten]] fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Det svarer meget godt til [[irokeserføderationen]]s filosofi, der pålægger høvdinge, at de altid skal overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led.

 

Inden for [[økonomi]] er '''bæredygtig vækst''' små forøgelser i realindkomsten (justeret for ændringer i [[inflation]]sraten), som kan fastholdes over lange tidsrum.

 

Det moderne begreb "økologisk bæredygtighed" kom i brug efter [[2. verdenskrig]], da et [[utopi]]sk syn på teknologien som drivkraft for økonomien gav efter for den opfattelse, at miljøkvalitet er tæt forbundet med økonomisk udvikling. Interessen for dette emne voksede brat som følge af miljøbevægelserne i [[1960'erne]]. Det var også på det tidspunkt, at der blev udgivet bøger som ''Silent Spring'' af Rachel Carson<ref>''Silent Spring'' af Rachel Carson, ny udgave 2002, ISBN 0-618-25305-X</ref> og ''Population Bomb'' af Paul Ehrlich<ref>''Population Bomb'' af Paul Ehrlich, seneste udgave 1997, ISBN 1-56849-587-0</ref>.

 

:"Bæredygtighed berører et af de mest grundlæggende spørgsmål i forbindelse med teknisk samarbejde: Bliver det slutbrugerne, som vedligeholder og udbygger de goder og resultater, som opnås gennem projektet, og vil det blive baseret på deres eget engagement og deres egne ressourcer, også når den fremmede hjælp ophører? Spørgsmålet rummer hentydninger til problemer for de målgrupper, der er udvalgt efter deres evne til at vedligeholde resultaterne, angående accept og brug af projektets resultater. Desuden antydes det væsentlige i, at det institutionelle og politiske miljø gør dette muligt for slutbrugerne."

 

* Institutionel bæredygtighed: dvs. kan den styrkede, institutionelle struktur fortsætte med at skaffe slutbrugerne resultater af det tekniske samarbejde? Resultaterne er f.eks. ikke bæredygtige, hvis planlæggerne ophører med at have kontakt til topledelsen, når det tekniske samarbejde er slut, eller hvis de ikke får tilstrækkelige midler til en effektiv indsats, efter at det tekniske samarbejde er slut.

 

* Bæredygtigt design: dvs. at design og bæredygtighed tænkes sammen som grundlaget for de produkter, der kommer ud af designprocessen.

 

{{reflist}}