Trajan: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Romerske kejsere}}
Slettet ukorrekt indhold. Det slettede udsagn om, at Trojan var den første provinsbo som blev kejser, er tillige at finde under opslaget “Vespasian”, hvor det retteligt hører til.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 16:
'''Trajan''' (egl. Marcus Ulpius Trajanus) ([[18. september]] [[53]] – [[8. august]] [[117]]) var romersk [[kejser]] i årene [[98]] – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
 
Trajan var den første provinsbo, som kom på den romerske trone; han stammede fra en slægt af romerske kolonister i [[Spanien]], uddannedes som officer og kæmpede rundt om i forskellige grænseregioner, men fik også forskellige æresposter i statsstyret. Tilsyneladende på grund af sin dygtighed blev han i 97 adopteret af kejser [[Nerva]] for at styrke kejsermagten over for hæren; dette blev i virkeligheden begyndelsen til “adoptivkejsersystemet” og et halvt år efter overtog han styret.
 
Trajans regering blev regnet for ét af højdepunkterne i kejsertiden. Han synes både som administrator og som hærfører at have haft en heldig hånd, idet han både kunne optræde med fasthed og autoritet og samtidig undgå at virke tyrannisk. Skønt selv officer synes han at have lagt vægt på at være en civil kejser; han holdt militæret i kort snor og tillod ikke officererne at optræde som politisk magtfaktor. Under ham saneredes finanserne, og han søgte at opmuntre til børnetallets forøgelse bl.a. ved at forbedre opdragelses- og undervisningstilbud også til fattige børn. Desuden gennemførte han en omfattende byggevirksomhed i Rom, bl.a. ved skabelsen af ”Trajans Forum” – mange af de boliger, der opførtes under ham, har overlevet til det 20. århundrede. Der grundlagdes og udbedredes flere havne og anlagdes veje, særlig berømte er havnen i Portus nær [[Ostia]] og Via Trajana mellem det nuværende [[Benevento]] og [[Brindisi]]. En lang række kendte intellektuelle arbejdede for ham, bl.a. historikerne [[Tacitus]] og [[Sueton]] samt [[Plinius den Yngre]] som omkring [[111]] blev statholder i provinsen Bithynia et Pontus, hvorfra han rapporterede om mangler og slendrian. I det hele taget viste Trajan større interesse for provinsforhold end de tidligere kejsere. Hans politik over for kristendommen var præget af afstandtagen men betydelig tolerance.