Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Replacing superseded 'Jan Vermeer van Delft 011.jpg' with 'Jan Vermeer - The Art of Painting - Google Art Project.jpg'
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer
Linje 22:
| indkøbt =
| priser =
}}
[[Fil:Cropped version of Jan Vermeer van Delft 002.jpg|thumb|right|''Ruffersken'' (c.1656). Udsnit med muligt selvportræt]]
'''Johannes Vermeer''' (eller ''Jan Vermeer'' og i samtiden ''Joannis ver Meer'' Johan Vermeer og ''Joannis van der Meer''; [[31. oktober]] [[1632]] - [[15. december]] [[1675]]) var en [[nederland]]sk kunstmaler, der regnes som en af den nordeuropæiske [[barokken|baroks]] mest talentfulde malere. Han var aktiv i den [[Den hollandske guldalder]], hvor landet var inde i en periode af uset politisk, økonomisk og kulturel storhed.
 
Kun 35 malerier er med sikkerhed malet af Johannes Vermeer; det måske mest berømte er ''[[Pige med perleørering]]'' (også kaldet ''Nordens Mona Lisa''). Vermeers malerier er i dag udstillet på bl.a. [[Rijksmuseum]] i [[Amsterdam]]; [[Mauritshuis]] i [[Den Haag]]; [[Kunsthistorisches Museum]] i [[Wien]]; [[Städelsches Kunstinstitut]] i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] og [[Gemäldegalerie Alte Meister|Gemäldegalerie]] i [[Dresden]]. Han er ikke repræsenteret på danske museer.
 
Vermeer begyndte med [[Historiemaleri|historiske motiver]], men vendte sig mod [[genrebillede]]t. Han specialiserede sig i interiørscener fra middelklassens liv og var en moderat fremgangsrig provinsiel genremaler. Det ser ud til, at han aldrig var særlig velstående, måske fordi han malede så få malerier, og han efterlod sig gæld.
 
== Liv ==
Han levede hele livet i [[Delft]]. De eneste kilder til hans liv er registre, få officielle dokumenter og kommentarer fra andre kunstnere.
 
=== Ungdom ===
Linje 39:
I [[1653]] ægtede Johannes Reijnierszon Vermeer i stilhed ''Catherina Bolnes'' i den fredelige nabolandsby [[Schipluiden]]. Catherina var af en [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] familie, i modsætning til de fleste i Nederlandende, der bekendte sig til [[Calvinisme|calvinistisk]] [[kristendom]]. Det er sandsynligt, at Johannes Vermeer konverterede til katolicismen efter Catherinas mor [[Maria Thins]]' ønske. Maria Thins syntes selv at have været dybt religiøs. Han blev som Maria Thins begravet i den [[Den gamle kirke i Delft|protestantiske kirke]]. Han malede mellem [[1670]] og [[1672]] ''Allegorien over den katolske tro'', en refleksion over troen på [[nadver]]en. Maleriet kan have været et bestillingsværk fra en katolsk mæcen eller fra den nærliggende næsten skjulte ("[[schuilkerk]]") [[Jesuit]]kirke, som Maria Thins havde et nært forhold til. Der er omstændigheder, der tyder på, at Vermeer brød med sin familie som følge af konvertering.
 
Johannes og Catherinas fik fjorten børn, hvoraf tre døde, før de blev døbt (optegnet som "barn af Johan Vermeer"), og mellem [[1653]] og [[1660]] flyttede den nye familie og den hastigt voksende børneflok ind i Maria Thins rummelige hus på Oude Langendijk, hvor Vermeer fik atelier på anden sal. Testamenter, som er skrevet af slægtninge, nævner ti børn: Maria, Elisabeth, Cornelia, Aleydis, Beatrix, Johannes, Gertruyd, Franciscus, Catharina og Ignatius. Adskillige af navnene var bibelske, og sandsynlig blev den yngste, Ignatius, opkaldt efter [[Ignatius Loyola|grundlæggeren af jesuittordenen]].
 
I [[1672]] blev Nederlandene ramt af et [[Rampjaar]] – et annus horribilis med krig og ruin. [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig af Frankrig]] invaderede de [[Forenede Nederlande]] fra syd ([[Den fransk-hollandske krig]]), og fra vest angreb en [[England|engelsk]] flåde og to tyske biskopper ([[Den tredje anglo-nederlandske krig]]) og forårsagede mere ødelæggelse. Mange indbyggere gik i panik; domhuse, skoler, butikker mm. lukkede. Der gik adskillige år, før det begyndte at lysne. Maria Thins, der var forholdsvis velhavende og sandsynligvis i betragtelig grad havde understøttet familien økonomisk, led i den forbindelse et stort tab, da hendes ejendom i nærheden af [[Schoonhoven]] blev oversvømmet for at forhindre den franske hær i at krydse [[den hollandske vandlinje]]. Det betød manglende lejeindtægter.
 
[[FileFil:Burial of Johannes Vermeer in Oude Kerk. Delft, Netherlands.jpg|thumb|Tombsten af Jan Vermeer]]
I [[1674]] foretog Vermeer adskillige forretningsrejser på vegne af Maria Thins til [[Gouda (by)|Gouda]] og senere til [[Amsterdam]]. I Amsterdam snød han hende sandsynligvis, idet han lånte et større beløb ved uden hendes vidende at bruge hende som kautionist . Vermeer havde store økonomiske problemer og døde kort efter – ifølge hans kone som følge af den dårlige økonomi. Den 15. december blev han begravet i den protestantiske [[Den gamle kirke i Delft|Gamle kirke]]. Hans kone angav, at hans tidlige død skyldes de mange finansielle bekymringer forårsaget af kunstmarkedets kollaps, som havde undergravet hans økonomi både som kunsthandler og som kunstmaler. Da hun nu stod tilbage med 11 uforsørgede børn og uden understøttelse, anmodende hun retten om at befri hende fra Vermeers gæld. Til at bestyre boet udpegede rådhuset [[Anton van Leeuwenhoek]]. Opgørelsen viste, at huset havde otte værelser på første sal, der var fyldt med malerier, tegninger, tøj og møbler mm. I ateliet var der to stole, to [[staffeli (udstyr)|staffelistaffelier]]er, tre [[palet]]ter, ti lærreder, et skrivebord, et egetræsbord og en mindre træskab med skuffer. Nitten af Vermeers malerier var testamenteret til hans kone Catharina og hendes mor. Hun solgte to af billederne til bageren [[Hendrick van Buyten]] for at betale en stor gæld (for brød eller lån).
 
Maria Thins døde i [[1680]] og blev begravet ved siden af Johannes Vermeer i den gamle kirke. Catherina døde i [[1687]] under et besøg hos sin datter Maria Vermeer.
Linje 64:
* Dødfødt eller tidligt dødt barn ([[1668]]) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke.
* Catharina Vermeer. (f.[[1669]]) Sandsynligvis opkaldt efter sin mor.
* Ignatius Vermeer. ([[1672]] – efter [[1713]]) Sandsynligvis opkaldt efter [[Ignatius Loyola]], grundlæggeren af jesuittordenen.
* Dødfødt eller tidligt dødt barn ([[1673]]) Navn og køn er ukendt. Begravet i den gamle kirke.
* Et fjortende barn ([[1674]]- [[1678]]). Navn og køn er ukendt. Begravet i den nye kirke.
Linje 102:
Vermeer var en respekteret kunstner i sin hjemby Delft, men næsten ukendt uden for. Den omstændighed, at en lokal mæcen Pieter van Ruijven købte en stor del af hans værker, mindskede muligheden for, at hans berømmelse bredte sig. Desuden var hans produktion af begrænset omfang: Han havde ikke elever, hans familiære forpligtelser med de mange børn kan have taget hans tid, lige som arbejdet som kunsthandler, kromand og driften af familiens virksomheder. Han brugte ligeledes tid som formand for kunstgildet, og den omhu han brugte på sine malerier, må også have taget megen tid.
I sin tid var han kendt og respekteret i Delft og [[Haag]], men hans berømmelse svandt efter hans død, så han knapt blev nævnt i [[Arnold Houbraken]]s store opslagsværk om det hollandsk maleri fra [[16. århundrede|1600-tallet]]. I to århundreder blev han sjældent nævnt i oversigter over nederlandsk kunst – om end han aldrig, som det siges, blev helt glemt: han omtales med ros, i det [[17. århundrede|17.]] og [[18. århundrede]]. Men det er kun siden midten af det [[19. århundrede]], at hans malerier har vækket samme begejstring som i dag. Det er heller ikke et tilfælde, at opblomstringen i interessen for Vermeer faldt sammen med [[impressionisterne]], som også malede klart oplyste billeder og rene ublandede farver, og [[Realisme (kunst)|realismen]] som også var optaget af hverdagsmotiver. Det var den [[Frankrig|franske]] socialist og [[journalist]] [[Théophile Thoré-Bürger|Thoré Bürger]] (1806-1869) som indledte den nye påskønnelse af Vermeer. Det skal nævnes, at Thoré-Bürger ikke var uvildig i sin prise af Vermeer, men at han som samler af Vermeers værker havde økonomiske interesser i kunstnerens relancering.<ref>B. Broos (1998), "Vermeer: Malice and Misconception," in <em>''Vermeer Studies</em>'', ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London, pp. 18- 31.</ref> Han fremførte, at de realistiske elementer i hollandsk 17-hundredetalskunst passede fint med de æstetiske kvaliteter, som blev fremført af [[Jules Champfleury]] (1821-1889) og [[Joseph-Pierre Proudhon]] (1809-1865) og i kunstretninger fremført af [[Barbizon-skolen]] og [[Gustave Courbet]] (1819-1877).
 
Særligt [[Pierre-Auguste Renoir]] ([[1841]]-[[1919]]), [[Vincent van Gogh]] ([[1853]]-[[1890]]) og [[Salvador Dali]] ([[1904]]-[[1989]] – se hans maleri [http://www.artquotes.net/masters/salvador-dali/the-ghost-of-vermeer.jpg Vermeers spøgelse] ([[1934]]) og [http://www.abcgallery.com/D/dali/dali199.html Kniplersken] ([[1954]])) fandt stor inspiration i den genopdagede Vermeer. Også den [[Danskere|danske]] maler [[Vilhelm Hammershøi]] ([[1864]]-[[1916]]) har ladet sig stærkt inspirere heraf.
Linje 111:
 
== Maleriet ==
Det er ukendt, hvor Vermeer blev oplært som maler, eller hos hvem, men det antages, at han studerede i sin hjemby. En kontroversiel læsning af en notits fra [[1668]] af bogtrykker Arnold Bon kunne tyde på, at maleren [[Carel Fabritius]] kunne være hans læremester, men der er ingen beviser herfor. Derimod vil en analyse af Fabritius' teknik og maleriske ide afkræfte, at der er nogen relation mellem de to malere. Fabritius omkommer i en krudsteksplotion i 1654, to år før Vermeer signerer sit første maleri, Ruffersken (1656), der på ingen måde kan siges at relatere til Fabritius' seneste værker.<ref>F. Duparc (2006), “Results of the Recent Art-Historical and Technical Research on Carel Fabritius’s Work”, Oud Holland 119, p. 76 e.v.</ref>
 
En anden samtidig lokal autoritet var [[Leonaert Bramer]]. De var venner, men hans motivvalg og malerstil var ganske anderledes. En mulighed er også, at Vermeer var selvlært hjulpet på vej af farens kontakter i kunstverden. Andre igen har foreslået at Vermeer blev oplært af den katolske maler [[Abraham Bloemaert]]. Vermeers malerstil er ikke ulig den, der blev udfoldet af [[Utrechtskolen]]. I Delft konkurrerede Vermeer antagelig med [[Pieter de Hoogh]] og [[Nicolaes Maes]], som malede [[genrebillede]]r i samme stil.
 
Den [[29. december]] [[1653]] blev Vermeer medlem af [[Sankt Lukasgildet]], en handelsforening, et laug for malere. Gildets optegnelser viser, at Vermeer ikke betalte den sædvanlige optagelsesafgift. Det var et år med [[pest]], [[krig]] og [[økonomisk krise]] og Vermeers finanser var vanskelige som altid. I [[1654]] led hele Delft under den forfærdelige eksplosion kendt som [[Tordenskrallet i Delft]], som lagde store dele af byen i ruiner. I [[1657]] fik han muligvis en velgører i den lokale kunstsamler [[Pieter van Ruijven]], som lånte ham penge. I [[1662]] blev Vermeer valgt som leder af Lukasgildet, en post han blev genvalgt til i [[1663]], [[1670]] og [[1671]]. Det tyder på, at han som Bramer blev en velanset og respekteret kunstner blandt ligemænd.
 
== Metoder ==
{{Uddybende|Soldaten og den smilende pige}}
[[Fil:Jan Vermeer van Delft 023.jpg|thumb|right|''[[Soldaten og den smilende pige]]'' ([[1658]]), en kraftig perspektivforkortning gør at soldaten forekommer flere gange større end pigen.]]
{{citat2|Kender du forresten en maler, som hedder Van der Meer, som for eksempel en meget smuk nederlandsk kvinde, der er frugtsommelig? Denne mærkelige malers palet består af blåt, citrongult, perlegråt, sort og hvidt. Selvfølgelig kan man i hans få billeder finde alle farver, men kombinationen citrongult, tonet blåt og lysegråt er lige så karakteristisk for ham, som den harmoniske sammensmeltning af sort, hvidt og rosa er det for Velasquez.|[[Vincent van Gogh|van Gogh]] i brev til Emile Bernard. Arles, Søndag, 29. juli 1888.<ref>{{fr sprog}} {{en sprog}} [http://www.vangoghletters.org/vg/letters/let649/letter.html Vincent van Gogh. The letters] {{fr sprog}}</ref><ref>{{en sprog}} Peter C. Sutton, Lisa Vergara, Ann Jensen Adams, Bruce Museum, National Gallery of Ireland (2003) Love letters: Dutch genre paintings in the age of Vermeer. s.60 {{en sprog}}</ref>}}
Det er en myte, at Vermeer arbejdede minutiøst og langsomt og med exceptionel præcision. Han penselføring er virtuos og direkte og uden at kæle for detaljen. Derimod taler alt for, at han var optaget af motivets styrke og kompositiones kraft, noget der bevirkede, at han ofte overmalede allerede færdige dele af motivet. Man kan heraf udlede, at Vermeer var længe om at færdiggøre sin komposition.<ref>N. Costaras (1998), "A Study of the Materials and Techniques of Johannes Vermeer," in <em>''Vermeer Studies</em>'', ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London 1998.</ref> Meget tyder på at hans økonomiske formåen ikke var helt så vanskelig som myterne fortæller det. Han modtog apanage fra sin svigermoder, et beløb der svarede til årsindtægten hos en procelainsfabrikant i byen.<ref>B. Broos (1995), " 'Un célèbre peintre nommé Verme[e]r,' " in <em>''Johannes Vermeer,</em>'' ed. by Arthur K. Wheelock Jr. (with contributions by Albert Blankert, Ben Broos, and Jørgen Wadum), 1995.</ref> Han brugte lyse [[farve]]r, ofte med dyre [[pigment]]er.<ref>Om Vermeers brug af ''naturlig ultramarin'' se: http://www.essentialvermeer.com/interviews_newsletter/wadum_interview.html#.VJcyWl4AAA </ref> Ofte ultramarinblå og citron[[gul]] side om side. Han er også kendt for sin effektfulde maleriske beskrivelse af lys i malerierne.<ref>J. Wadum (1998), "Contours of Vermeer," in <em>''Vermeer Studies</em>'', 55. Center for Advanced Study in the Visual Arts, Symposium Papers XXXIII, eds. I. Gaskel and M. Jonker. Washington/New Haven, pp. 201-223.</ref>
 
Flere af Vermeers værker er kendetegnet ved en kraftig perspektivforkortning (som ''[[Soldaten og den smilende pige]]''), så det ved første øjekast kunne se ud som om perspektivet var fordrejet eller forkert. Perspektivet er dog rigtigt, effekten er resultat af rummets lidenhed. Resultatet bliver en effektfuld fornemmelse af at stå helt tæt på personerne, selv at være en del af selskabet. I hans senere værker er perspektivet mere realistisk (som [[Brevskrivende kvinde med tjenestepige]], ca. 1670), også når værkerne ses fra afstand.<ref>J. Wadum (1995-1996), "Vermeer in Perspective," in exh.cat. <em>''Johannes Vermeer</em>'', National Gallery of Art, Washington, D.C., Royal Cabinet of Pictures Mauritshuis, The Hague, pp. 67-79.</ref>
 
Det har været overvejet, om han benyttede sig af et [[camera obscura]] – et apparat som via en linse projekterer motiver over på en overflade – for at opnå den bemærkelsesværdige, næsten fotografiske, minutiøse præcision og detaljerigdom, og ligeledes detaljer i flere af malerierne der nærmer sig [[Impressionisme|impressionistiske]] [[Pointillisme|pointillistiske]] aspekter og nogle [[Halo|glorieligende]] lyseffekter, der begge kan være et resultat af et motiv projekteret gennem et camera obscura. Argumenterne mod brugen af et camera obscura er imidlertid så overvældende, at den romantiske antagelse (fostret af det 19. århundredes første fascination af fotografiets opståen) tilskrives Vermeers tilsyneladende realisme.<ref>J.-L. Delsaute (1998), "The Camera Obscura and Painting in the Sixteenth and Seventeenth Centuries," in <em>''Vermeer Studies</em>'', ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London.</ref><ref>J. Wadum (1995), "Vermeer's Use of Perspective, in Historic Painting Techniques, Materials, and Studio Practice," Reprints of a Symposium Held at the University of Leiden, The Netherlands, 26-29 June 1995, Santa Monica, 1995.</ref> Intet sådan apparat er registreret i hans enkes konkursbo, opgjort af Leeuwenhoek.
 
== Motiver ==
Johannes Vermeers første malerier tilhørte den [[Historiemaleri|historiske]] genre med motiver fra antikkens mytologi eller fra kirke- og bibelhistorien. Det blev i samtiden anset for den højeste og fineste form for maleri, og antagelig var det en nødvendighed, eller en stor hjælp, at kunne fremvise sådan et maleri for at kunne dokumentere almen anseelse og blive optaget i Sankt Lukasgildet. Vermeer specialiserede sig senere i bylandskaber og [[genrebillede]]t.
 
=== Historiske billeder ===
Linje 136:
''Kristus hos Maria og Martha'' har motiv fra [[Lukasevangeliet]], hvor [[Jesus]] overnatter i Maria og Marthas hus i Jerusalem. Mens Maria er travlt beskæftiget i køkkenet med at lave mad, sidder hendes søster ved Jesus side og lytter. Da Martha spøger Jesus, hvorfor han ikke siger til Maria, at hun skulle hjælpe hende svarede Jesus:
{{Citat2|Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«<ref>[http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx Bibelselskabets online bibel]</ref>}}
Emnet var særdeles populært som motiv i 16. århundredets flamsk og nederlandsk kunst. Det var ideelt til at fremstille tidens [[protestantisme|protestantiske]] opgør med katolicismen, i forbindelse med emnet: ''gode gerninger'', som [[reformationen|reformationsbevægelsen]] mente var overfladisk og ikke tilstrækkelig til opnåelse af frelse. Desuden tillod emnet at fremstille kontrasten mellem ''vita activa'' (det aktive liv) og ''vita contemplativa'' (det kontemplative liv). Vermeer benytter en enkel triangulær komposition: Maria sidder ved Jesus fødder, hun barfodet som symbol på ydmyghed; hans hoved er omkranset af en svag [[halo|nimbus]]. Martha holder en kurv med brød – en hentydning til nadveren, mens Jesus peger på Maria for at vise, at hun har valgt "den gode del." Måden Maria holder sit hoved på symboliserer dybere eftertænksomhed. Vermeer viser allerede her sin forkærlighed for stærke intense farver og farvekontraster, specielt i mødet mellem den hvide dug, Marias røde trøje og Jesu blå kappe.
 
''Dianas hvil'' fremstiller en scene fra [[Ovid]]s [[Metamorphoses|Metamorfoserne]] (3.138-253). [[Diana (gudinde)|Diana]] var den [[Romersk mytologi|romerske]] jagtgudinde, og anset for specielt [[jomfru]]elig og kysk. På maleriet sidder hun på en sten omgivet af fire [[Nymfe (mytologi)|nymfer]]. Denne populære badescene males gerne med Diana nøgen eller halvnøgen og klare erotiske undertoner, men Vermeers Diana er fuldt påklædt, anstændig, næsten snerpet. Kun en af nymferne er halvt afklædt, og hun vender ryggen til. En anden nymfe er i færd med at vaske Dianas fødder, hvilket giver maleriet en næsten kristen religiøs karakter – Diana er her nærmest transformeret til Jesus. Skumringen er ved at falde og kvindernes ansigter ligger i skygge. Mørket og Dianas diadem er ligeledes referencer til månegudinden [[Selene]], som Diana ofte blev identificeret med.
Linje 143:
 
=== Byen Delft ===
[[Fil:View of Delft, by Johannes Vermeer.jpg|thumb|''Udsigt over Delft'', c.[[1660]]/[[1661|1]]]]
{{Uddybende|Den lille gade}}
Vermeer producerede to billeder af sin hjemby Delft: ''[[Den lille gade]]'' ([[1657]]/[[1658|8]]) og ''Udsigt over Delft'' ([[1660]]/[[1661|1]]). Malerier med den slags motiver blev sjældent malet til det generelle kunstmarked i Nederland, med er oftest en specifik kommission – landskabsbilleder malet på bestilling kunne ofte indbringe betydelige priser.
 
''Udsigt over Delft'' antages oftest malet vha. camera obscura.<ref>P. Steadman, ''Vermeer's Camera: Uncovering the Truth behind the Masterpieces. ''2002</ref> Dels på grund af den præcise detaljerigdom maleriet er udført med, dels pga. det diffuse lys som reflekteres i lyset i floden, og som svarer til hvad man ville observere gennem et camera obscura. Der hersker uenighed om, hvorvidt Vermeer rent faktisk benyttede et camera obscura under sin maleproces eller under konciperingen af et motiv. Således findes adskillege indikationer på, at han benyttede langt enklere og traditionelle metoder til skabelsen af en tredimensional illusion i sine værker.<ref>J, Wadum (1995), 'Johannes Vermeer (1632-1675) and His Use of Perspective', in E. Hermens (ed.) ''Preprints Historical Painting Techniques, Materials, and Studio Practice.'' University of Leiden, 26-29 June 1995, pp 148-154. Getty Publications.</ref><ref>W. Liedtke (2008), ''Vermeer: The Complete Paintings.''
</ref><ref>J.-L. Delsaute (1998), 'The Camera Obscura and the Painting in the Sixteenth and Seventeenth Centuries', in <em>''Vermeer Studies</em>'' edited by Ivan Gaskell and M. Jonker, New Haven, 1998. (An excellent study of the camera obscura's role in 16th- and 17th-c. painting)</ref> Billedet viser udsigten over byen Delft med floden [[Schie]] i forgrunden. Vermeer arrangerede som i andre af sine malerier flere af billedets arkitektoniske elementer, så de løber parallel med billedrammens kant, men i modsætning til tidens gængse byprospekter, lader Vermeer ikke veje fortsætte ind i baggrunden for at indikere byens liv og hemmeligheder. Vermeer anvendte her en ensartet, sammenhængende farvepalet, domineret af [[jordfarver]] som okker og brun og enkelte strøg af rød. Interessant er det, at solen bryder gennem skyerne netop over [[Den nye kirke i Delft|Den nye kirke]], så kirketårnet fremstår i strålende næsten overjordisk lys. Kirken havde siden [[1622]] rummet et monument over [[Vilhelm den Tavse]], helten fra [[Firsårskrigen|frihedskampen]] mod Spanien. Vilhelm blev snigmyrdet i Delft, men var højt anset og æret i byen, og Vermeer har utvivlsomt haft et politisk budskab med det det himmelske lys.
 
Veermers andet bybillede, ''[[Den lille gade]]'', fremstiller en stille hverdagsscene i Delft. Igen udført med bemærkelsesværdig fotografisk præcision. Men det er en illusion, for gaden har aldrig eksisteret. Motivet er opbygget med elementer fra flere forskellige lokaliteter, sat sammen til denne harmoniske gade. Motivet har en moralsk pointe ved at fremvise det nederlandske ideal med arbejdsomme kvinder, der flittigt syr eller passer deres husholdsarbejde og skaber et sikkert og trygt hjem for deres børn. Muligvis er to af hans egne børn modeller.
Linje 155:
[[Fil:Jan Vermeer van Delft 021.jpg|thumb|''[[Mælkepigen]]'' ([[1658]])]]
{{Uddybende|Ruffersken|Mælkepigen}}
''[[Ruffersken]]'' ([[1656]]) antages at være Vermeers første genrebillede især i underkategorien ''bordelbilleder'' (''bordeeltje'').<ref>{{en sprog}} Arthur K. Wheelock, Adele F. Seeff (2000) The public and private in Dutch culture of the Golden Age. s.141.</ref><ref>{{en sprog}} Ivan Gaskell, Michiel Jonker (1998) Vermeer Studies {{en sprog}}</ref> Denne undergenre var højt anset, ikke mindst da den kunne anvendes til at afbilde [[Jesus]] fortællingen om [[Den fortabte søn]] beskrevet i [[Lukasevangeliet]] (15.11-32). Motivet har da også en religiøs dimension, som ses i figuren længst til venstre, som sandsynligvis er den fortabte søn, der øder sin arv på spil og horer. Den fortabte søn er sandsynligvis et selvportræt af Johannes Vermeer, som det ofte var kutyme i den slags billeder (eg. [[Rembrandt]]). Det er i givet fald det eneste selvportræt af Johannes Vermeer. Fremstillingen af moralen er dog ganske behersket sammenlignet med andre malerier i genren fra perioden. Der mangler fx en seng, hvilket ville udpensle pointen, eller som i et lignende billede af [[Frans van Mieris den ældre|Frans van Mieris]] (1635-1681) ''Soldaten og pigen'' (1658), hvor to hunde kopulerer i baggrunden. Det er også muligt at kvinden i den gule trøje, der bliver købt af manden i den røde jakke, ikke er prostitueret, men at der er tale om begyndelsen på en udenomsægteskabelig affære – med konen i sort som koblerske.
 
Vermeers maleri er inspireret af et lignende af [[Utrechtskolen|utrecht-caravaggisten]] [[Dirck van Baburen]] ([[1590]]-[[1624]]), som hans svigermor [[Maria Thins]] ejede – og som også danner baggrund i Vermeers ''Koncerten'' og ''En kvinde, der står ved et klaviatur''.
 
Et andet maleri med moralsk opbyggeligt tema er ''Sovende pige'' (1657), som fremstiller en kvinde sovende ved et bord. Af vinkaraflen fremgår det, at hun er beruset og måden hvorpå hun hviler sit hoved på armen symboliserer lediggang og dovenskab. Hendes elegante tøj viser, at hun ikke er tyende, men fruen i huset. Hendes drukkenskab og dovenskab strider imod moralen, der kræver at husets frue skulle være flittig, arbejdsom, gudfrygtig og et godt eksempel. Ved at analysere maleriet med [[Radiografi|røntgenstråler]] fremgår det, at Vermeer oprindeligt havde medtaget flere fortællende elementer, som han senere malede over: der var en mand i det bageste værelse og en hund ved døren. Som vanligt underspiller Vermeer den moralske pointe og fremhæver maleriets æstetiske kvaliteter. Udeladelsen af manden og hunden medfører også, at den fordrukne kvinde fremstår endnu mere isoleret.
 
Et tredje billede, ''[[Mælkepigen]]'' (1658), adskiller sig fra to ovenstående ved at angribe det moraliserende tema fra en positiv vinkel, ved at fremsætte et godt eksempel til efterfølgelse (''exemplum virtutis''). Tjenestefolk blev ellers oftest afbilledet som dovne eller liderlige i tidens nederlandske malerier. Pigen ejer ingen af disse amoralske egenskaber. Tværtimod er hun både påpasselig og arbejdsom. Samme positive tilgang er anvendt i ''Kniplersken'' (1669).
Linje 173:
=== Videnskaben ===
[[Fil:Jan Vermeer van Delft 009.jpg|thumb|'' Geografen'', c.[[1668]]/[[1669]]]]
To af Vermeers malerier beskæftiger sig med emnet videnskab, ''Astronomen'' ([[1668]]) og ''Geografen'' ([[1669]]). Sandsynligvis har han ment de to malerier skulle fungere som en del af en samlet udstilling, som pendant til hinanden. Nu hænger de i [[Paris]] og [[Frankfurt am Main|Frankfurt]]. Begge erhverv, [[astronomi]] og [[geografi]], var de mest banebrydende forskningsfelter og i rivende udvikling. Især for geografiens vedkommende af essentiel betydning for Nederlandene som handelsøkonomisk stormagt. Begge motiver har imidlertid en vis tvetydighed: de er indelukket i hver deres noget klaustrofobiske arbejdsværelse og iført lange kapper, som ikke var almindelige, og langt hår mm. Som var der et strøg af ukristeligt og fordækt [[troldmandens lærling]] over deres inkvisitoriske undersøgelser af universets allerdybeste og mest intime hemmeligheder.
 
=== Allegorier ===
Linje 179:
To af Vermeers malerier adskiller sig fra de hverdagsrealistiske temaer ved at være [[allegori]]er; ''Allegori over den kristne tro'' (1671/4) og ''Allegori over malerkunsten'' (1673).
 
Ingen af de to allegoriske malerierne er navngivet af Vermeer – som aldrig navngav sine malerier – men ene blev tidligt benævnt ”malerkunsten”. I Catherina Vermeers konkursbo blev det optegnet som "Billedkunsten" (''schilderconst''), men det burde snarere være døbt ''Allegori over historien''. Kvinden i den blå silkekjole, der holder en bog i den ene hånd og en [[basun]] i den anden, er ikke en allegori over maleriet, men derimod [[Kleio]], [[historie]]skrivningens [[muse]]. I dette fulgte Vermeer ganske nøje [[Cesare Ripa]]s ([[1555]]-[[1622]]) symbolanvisninger i den hollandske udgave af ''Iconologia''. Både basunen i hendes hånd og [[laurbærkrans]]en er symbol på ''Gloria'', ære og berømmelse, og Kleio er etymologisk afledt af det [[Græsk (sprog)|græske]] ord for det samme.
 
Musen har ikke nedslåede øjne som udtryk for en kvindes anstændighed eller generthed, men for at flytte fokus på de narrative referencer. Kortet i baggrunden er produceret af [[Claes Jansz. Visscher]] ([[1587]]-[[1652]]). Det var forældet, da Vermeer malede sit billede og var overhalet af politiske omvæltninger, idet det viser de sytten nederlandske provinser, som de var, før der blev indgået fred med Spanien. Vermeer indtegnede med forsæt et forældet kort for at hædre den nederlandske frihedshelt [[Vilhelm den Tavse|Vilhelm den Tavse af Orange]], helten fra [[Firsårskrigen|frihedskampen]] mod Spanien.
Linje 190:
[[Fil:Das letzte Abendmahl von Han van Meegeren (1939).jpg|thumb|left|Maleriet "Den sidste nadver I" af Han van Meegeren på den 11. kunst- og antikvitetmesse i [[Rotterdam]] 31. august 1984. - I sommeren 1938 flyttede van Meegeren til [[Nice]]. 1939 malede han "Den Sidste Nadver I" i Vermeer-stil.]]
 
Da der kun er 35 malerier, der med sikkerhed er malet af Vermeer, og pga. den fornyede interesse for hans værker, hvoraf mange tidligere var tilskrevet andre malere, har der været håb om, at der var andre uopdagede Vermeer-værker hengemt i arkiver og private samlinger. Det har medført en del polemik omkring [[forfalskning]]er. Således formåede den hollandske kunstmaler [[Han van Meegeren]] at forfalske og afhænde mindst seks malerier, som han havde udgivet for Vermeer – foruden en række malerier han havde tilskrevet [[Frans Hals]] og andre mestre. Van Meegeren, der følte sig forsmået af den etablerede kunstverden, der anså ham som teknisk dygtig, men uoriginal, havde sat sig for at skabe det perfekte Vermeer-falskneri, ved brug af lærred fra det 17. århundrede, hjemmelavet maling efter datidens opskrifter (af [[lapis lazuli]], [[blyhvidt]], [[indigo]], [[cinnober]]) og pensler med [[Grævlinger|grævlingehår]] mm. og ved brug af [[fenolformaldehyd]] fik han malingen til at se ud til at være 300 år gammel. Det første falskneri (''Kristus og disciplene ved Emmaus'') solgte van Meegeren i [[1937]] til Rembrandtselskabet for 520.000 gylden (omkring 22 millioner [[danske kroner]] i 2010). Selskabet donerede maleriet til [[Museum Boijmans Van Beuningen]] i [[Rotterdam]]. Maleriet var blevet undersøgt og verificeret som ægte af [[Abraham Bredius]], som var tidens største Vermeer-ekspert.<ref>Bredius, Abraham (november 1937). [http://web.archive.org/web/20091028082951/http://www.geocities.com/hanvanmeegerencollectie/anewvermeer.html "A new Vermeer".] ''Burlington Magazine'' 71:210-211.</ref> I de efterfølgende år forfalskede og afhændede han yderligere fem Vermeer'er. Bl.a. ''Kvinde grebet i hor'' som han under [[Hollands besættelse|besættelsen]] solgte til [[reichsmarschall]] [[Hermann Göring]] for 1,65 millioner gylden (ca. 40 millioner kroner, 2010). Efter [[2. verdenskrig|krigen]] blev han anklaget for landsforræderi for at have solgt ud af nederlandsk nationalejendom til fjenden, men ved en sensationel retssag forsvarede van Meegeren sig med, at det var en forfalskning og at han i virkeligheden var en helt ved at have snydt besættelsesmagten. Men fordi så mange eksperter var blevet snydt og malerierne solgt for så store beløb, var der stor modvilje mod at tro, at de faktisk var falsknerier, og van Meegeren var nødsaget til at male et nyt i fængslet for at bevise sin ”uskyld”. Han blev til slut frikendt for landsforræderi, men blev dømt for falskneri i stedet. Den endelige dom over falsknerierne blev først afsagt en flere år senere, hvor lærrederne blev underlagt røntgenundersøgelser og blypigmenter fra malingen blev underlagt en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] henfaldsanalyse. Røntgenundersøgelserne viste, at van Meegeren have malet sine falsknerier oven på eksisterende malerier, og der fandtes et fotografi af et maleri, der kunne anes under van Meegerens. Henfaldsanalysen er baseret på at blyhvidt er produceret fra blymalm som indeholder lige dele af de to [[isotop]]er [[Bly|bly-210]] og [[Radium|radium-226]]. Både bly-210 og radium-226 er henfaldsprodukter fra [[uran-238]]; bly-210 har en halveringsperiode på 22 år og radium-226 en halveringsperiode på 1.600 år. Ved fremstilling af blyhvidt renses malmen for omkring 95% af radiumisotopen, men ikke for blyisotopen. Således kan en analyse af forholdsmængden mellem de to isotoper give et skøn over, hvor gammelt blyhvidspigmentet er. Og for van Meegerens var det ikke 300 år.
 
Han van Meegerens Vermeer-falsknerier:
Linje 202:
-desuden:
* ''[http://www.rijksmuseum.nl/collectie/zoeken/asset.jsp?id=SK-A-4240&lang=nl En kvinde læser noder]'' ([[1935]]-[[1936|6]]) prøveeksemplar, ikke solgt
* ''[http://www.rijksmuseum.nl/collectie/zoeken/asset.jsp?id=SK-A-4241&lang=nl En kvinde spiller lut]'' ([[1935]]-[[1936|6]]) prøveeksemplar, ikke solgt
* (''Jesus blandt de skriftkloge'' (juli-september [[1945]]) malet i fængslet)
 
Linje 212:
 
== Litteratur ==
* {{en sprog}} Schneider, Norbert. (2010) Vermeer. The complete paintings {{en sprog}}
* {{en sprog}} Wheelock, Arthur K. Jr. (1997) Vermeer. The complete works {{en sprog}}
* Blankert, Albert, "Vermeer's Modern Themes and Their Tradition," in <em>''Johannes Vermeer</em>'' ed. by Arthur K. Wheelock Jr., 1995.
* Broos, Ben, " 'Un celbre Peintre nomé Verme[e]r,' " in <em>''Johannes Vermeer,</em>'' ed. by Arthur K. Wheelock Jr., 1995.
* Liedtke, Walter, <em>''Vermeer: The Complete Catalogue</em>'', New York, 2008.
* Wadum, Jørgen, "Vermeer in Perspective," in <em>''Johannes Vermeer</em>'', National Gallery of Art, Washington, D.C., Royal Cabinet of Pictures Mauritshuis, The Hague (1995-1996) 67-79.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Multicol|100%|2px}}
{{Commonscat}}
* [http://www.xs4all.nl/~kalden/ Johannes Vermeer & Delft website; Digital vermeer House]
* {{en sprog}} [http://www.essentialvermeer.com/ Essential Vermeer] {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.bbc.co.uk/history/british/empire_seapower/vermeer_camera_01.shtml Vermeer and the Camera Obscura] {{en sprog}}
* (Video-serie): {{en sprog}} '''Vermeer: Master of Light''' – på National Gallery of Art, Washington<br />'''Del 1:''' [http://www.artbabble.org/video/vermeer-master-light-woman-holding-balance-part-1 Woman Holding a Balance]<br />'''Del 2:''' [http://www.artbabble.org/video/vermeer-master-light-music-lesson-part-2 The Music Lesson]<br />'''Del 3:''' [http://www.artbabble.org/video/vermeer-master-light-girl-red-hat-part-3 Girl with the Red Hat]<br />'''Del 4:''' [http://www.artbabble.org/video/vermeer-master-light-camera-obscura-part-4 Camera Obscura]
{{Multicol-break}}
* {{en sprog}} [http://www.artble.com/artists/johannes_vermeer Johannes Vermeer Biography, Style and Artwork] {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.nga.gov/feature/vermeer/ Vermeer's Woman Holding a Balance] In-depth discussion of this painting in the National Gallery of Art along with discussion of the artist's life, conservation, illustration of related works. {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.richeast.org/htwm/VERMEER/VERMEER.HTML Jan Vermeer, Dutch Neoclassic Painter] – Profile {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.britannica.com/EBchecked/topic/626156/Johannes-Vermeer Entry in Britannica encyclopaedia] {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.vermeer-foundation.org www.Vermeer-Foundation.org] Familiar biography and 111 images of works by Vermeer {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.virtualvermeer.com/index.html Virtual Vermeer], Familiar biography, interesting entries. {{en sprog}}
{{Multicol-break}}
* {{en sprog}} [http://www.vermeerdelft.nl/195.pp Vermeercentrum], housed at the site of the former St. Lucas Guild in Delft. (The Vermeer Centre offers a visual voyage of discovery through the life, work and city of Johannes Vermeer.) {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=vermeer&role=&nation=&prev_page=1&subjectid=500032927 Union List of Artist Names, Getty Vocabularies.] ULAN Full Record Display for Jan Vermeer. Getty Vocabulary Program, Getty Research Institute. Los Angeles, California. {{en sprog}}
* {{en sprog}} [http://www.kunstpedia.com/articles/painting-discovered-in-vermeer.html Painting discovered in Vermeer] {{en sprog}}
* {{nl sprog}} [http://vermeer.schilderijen.nu/ Vermeers værker] {{nl sprog}}
* {{en sprog}} {{nl sprog}} [http://www.vermeerdelft.nl/ Vermeer i Delft] {{en sprog}}
* {{nl sprog}} [http://www.alweer-een-vermeer.nl/SPHINX.HTM Vermeers slægt og familie] {{nl sprog}}
{{Multicol-end}}
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}