Mathew Brady: Forskelle mellem versioner

Brady blev født i Warren County i [[New York (delstat)|New York]]. Hans irske forældre Andrew og Julia Brady var indvandret til USA. Han flyttede til [[New York City|New York]] som 17 årig. I [[1844]] havde han sit eget fotografiske studie i New York og året efter begyndte Brady at udstille sine billeder af berømte amerikanere. Han åbnede et studie i [[Washington D.C.]] i [[1849]], hvor han mødte Juliette Handy, som han giftede sig med i [[1851]]. Brady’s tidlige billeder var [[daguerreotypi]]er og han vandt mange priser for sine billeder. I 1850-erne blev [[ambrotypi]] fotografier populære, hvilket banede vejen for albumen kopien, et papirbillede som blev fremstillet fra store glasnegativer, som blev anvendt i udstrakt grad under [[den amerikanske borgerkrig]]. I [[1859]] gjorde den parisiske fotograf [[André-Adolphe-Eugène Disdéri]] visitkort billederne populære og disse små billeder, på størrelse med et visitkort blev hurtigt en populær artikel da tusinder af disse billeder blev fremstillet og solgt i [[USA]] og [[Europa]].

Bradys indsats for at dokumentere den amerikanske borgerkrig i stor stil ved at bringe det fotografiske atelier direkte ud på slagmarken sikrede hans plads i historien. Trods den åbenlyse fare, finansielle risiko og hans venners forsøg på at tale ham fra det, blev han senere citeret for at sige: ”Jeg var nødt til at tage af sted. En ånd i mine fødder sagde: Gå, og jeg gik”. Hans første populære billeder var fra det [[Første slag ved Bull Run]], hvor han kom så tæt på kampen, at han nær var blevet taget til fange.

Han ansatte Alexander Gardner, James Gardner, Timothty H. O’Sullivan, William Pywell, George N. Barnard, Thomas C. Roche og sytten andre mænd, som hver fik et transportabelt mørkekammer, til at tage ud og fotografere scener fra borgerkrigen. I det store og hele forblev Brady i Washington hvorfra han styrede sine assistenter, og han kom kun sjældent selv på slagmarkerne. Det kan til dels skyldes at hans syn begyndte at svigte i 1850-erne.

I [[1862]] udstillede han billeder fra [[Slaget ved Antietam]] i sit galleri i New York under titlen: ”De døde ved Antietam”. Mange af billederne var malende beskrivelser af lig, hvilket gjorde udstillingen til noget ganske nyt i Amerika. Det var første gang nogen havde set realiteterne i krigen på første hånd, om end i fotografisk form, hvilket var meget forskelligt fra malernes ”indtryk”.

Efter krigen mistede en krigstræt offentlighed interessen for at se billeder af krigen, og Brady’s popularitet og forretning faldt drastisk.

Under krigen brugte Brady over $100.000 på over 10.000 fotografiske plader. Han forventede at regeringen ville købe billederne når krigen sluttede, men da regeringen afviste at købe billederne, måtte han sælge sit atelier i New York og gå fallit. I [[1875]] tildelte Kongressen ham $25,000 men han forblev dybt forgældet. Nedtrykt over sin finansielle situation, tabet af synet og knust af sin kones død i [[1887]] blev han meget ensom. Mathew Brady døde fattig på velgørenhedsafdelingen på Presbyterian Hospital i New York, klokken fem den [[15. januar]] [[1896]], af komplikationer efter et uheld med en sporvogn. Hans begravelse blev betalt af veteraner fra New Yorks 7. infanteri regiment. Han blev begravet på kongressens kirkegård i [[Washington D.C.]]

De tusinder af fotografier som Mathew Brady tog er blevet den vigtigste visuelle dokumentation af den amerikanske borgerkrig og har hjulpet historikere til bedre at forstå perioden.

* {{enofficial sprogwebsite}} {{officialen websitesprog}}

* {{en sprog}} [http://www.sonofthesouth.net/leefoundation/About%20Mathew%20Brady.htm Mathew Brady i Borgerkrigen] {{en sprog}}

* {{en sprog}} [http://www.old-picture.com/civil-war-index-001.htm Komplet samling af Mathew Brady's billeder fra borgerkrigen] {{en sprog}}

* {{en sprog}} [http://memory.loc.gov/ammem/cwphtml/cwphome.html Fotografier fra Borgerkrigen af Mathew Brady og hans medarbejdere.], Library of Congress {{en sprog}}

* {{en sprog}} [http://lcweb2.loc.gov/pp/cwphtml/cwpbiog.html Mathew Brady – Biografiske noter, Library of Congress] {{en sprog}}

* {{en sprog}} [http://www.npg.si.edu/exh/brady/ Mathew Brady's Portrætter] i National Portrait Gallery (United States)|National Portrait Gallery, Smithsonian Institution {{en sprog}}

* {{en sprog}} [http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=128 Find-A-Grave profile for Matthew Brady] {{en sprog}}