Greta Andersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Biografi: Hustru og mand - hvor længe mon det holder? :-)
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Hannie Termeulen, Fritze Nathansen, Greta Andersen 1947.jpg|thumbnailthumb|250px|[[Hannie Termeulen]], [[Fritze Nathansen]] og Greta Andersen 1947.j]]
'''Greta Andersen''' (født [[1. maj]] [[1927]] i [[København]]) er en [[Danskere|dansk]] [[Svømning|svømmer]] og [[Olympiske lege|olympisk]] guldvinder, som senere i livet bosatte sig i [[Long Beach]], [[Californien]], [[USA]]. Hun deltog i [[Sommer-OL 1948|Sommer-OL i 1948]] i [[London]], i disciplinen [[fri svømning]] og vand guld i 100 meter samt sølv i 4 × 100 meter stafet<ref name=db-olymp-1948SWI>[http://www.databaseolympics.com/games/gamessport.htm?g=12&sp=SWI "1948 Olympics – London, United Kingdom – Swimming"] – databaseOlympics.com (Sidst tilgået 3. maj, 2008)</ref>.
 
Linje 6:
 
=== Svømmekarriere ===
I [[1947]] deltog Greta Andersen i [[EM i svømning 1947|Europamesterskabet i svømning]] i [[Monte Carlo]], [[Monaco]] hvor hun fik bronze i 100 meter fri svømning og guld i 4 × 100 meter fri svømning stafet<ref name="European">{{en sprog}} [http://www.gbrathletics.com/sport/swimecw.htm EUROPEAN SWIMMING CHAMPIONSHIPS (WOMEN)] {{en sprog}}</ref>. Året efter i [[Sommer-OL 1948|Sommer-OL i London]] vandt hun først guld i 100 meter fri svømning og senere sølv i 4 × 100 meter stafet (sammen med [[Eva Arndt-Riise]], [[Karen Margrethe Harup]],og [[Fritze Nathansen Carstensen]]). Hun deltog også i, og var favorit til at vinde, 400 meter crawl, men besvimede pludseligt under dramatiske omstændigheder i vandet i et indledende heat og måtte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk presse. Selv skrev hun senere om hændelsen i sin selvbiografi:
{{citat2| De sidste dages nervepirrende begivenheder havde fremskyndet den månedlige utilpashed, vi kvinder er behæftet med, hvad der stjal så godt som alle mine kræfter og gav mig både hoved- og mavepine.|En svømmepiges med- og modgang}}
 
Ved hjemkomsten fra London blev Greta Andersen, sammen med de resterende danske svømmepiger, givet en heltemodtagelse.
[[Fil:Greta Andersen 1951.jpg|thumbnailthumb|Greta Andersen 1951.]]
Året efter OL i London i [[1949]] satte Greta Andersen en verdensrekord på 58,2 sekunder i 1000 yards crawl – en rekord som blev stående indtil [[1956]]. Året efter i [[1950]] deltog hun for anden gang i [[EM i svømning 1950|Europamesterskabet i svømning]], denne gang i [[Wien]], [[Østrig]]. Denne gang vandt hun ligeledes bronze i 100 meter fri svømning samt sølv i 4 × 100 meter fri svømning stafet<ref name="European" />. Greta Andersen deltog også i [[Sommer-OL 1952|OL i 1952]] i [[Helsinki]], [[Finland]], men opnåede her ingen medaljer. Hun skrev i sin biografi at hun nu havde forsøgt med indsprøjtede medikamenter at udskyde sin [[menstruation]], så den ikke ligesom i 1948 faldt sammen med konkurrencen – men at dette desværre havde den bivirkning, at det lammede både ”arme og ben".