Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Islændinge ved hjælp af Hotcat |
AnetteM (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 50:
Den [[middelalder]]lige islandske stat havde en usædvanlig politisk struktur; der var ingen [[konge]] eller fyrste med udøvende magt, i stedet fungerede Altinget både som øverste lovgivende og dømmende organ på det overordnede plan. Landet var inddelt i en række forskellige høvdingedømmer, kaldet ''goðorð''. De blev hver ledet af en ''goði'' ([[Gode (præst)|gode]] eller høvding). I hedensk tid var der tilsyneladende også et nært forhold mellem den religiøse og verdslige magt, da den lokale leder både havde en retslig, politisk og religiøs myndighed i sit eget område. Der er en del usikkerhed om, hvad titlen gode dækker over i det islandske samfund, men kildematerialet peger på en betydning i retning af enten høvding, religiøs leder eller begge dele. Der findes ingen tegn på, at man havde en særskilt præstestand i før-kristen tid, de religiøse ceremonier blev derfor sandsynligvis ledet af en stormand.<ref>Sigurdson (1994) pp. 129-130</ref>
Umiddelbart ændrede forholdet mellem den verdslige og den sakrale magt sig ikke i forbindelse med [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] i Island år [[999]]/[[1000]], men på længere sigt medførte det, i lighed med andre lande i Europa, at der opstod en ny form for ledertype, der legitimerede sin magt vha.
Godens embede var arveligt på mandsiden, men det kunne reelt overdrages eller sælges til tredjeperson. Et ''goðorð'' havde ingen faste geografiske grænser; medlemskab af et ''goðorð'' havde i stedet karaktér af allianceforbund mellem individet og høvdingen, og forholdet kunne i teorien ændres når som helst. Systemet var på intet tidspunkt stabilt og antallet af godedømmer ændredes stærkt over tid.<ref>[[Gro Steinsland]]; ''Norrøn religion'' (2005). Oslo (pp. 280)</ref>
|