Larin Paraske: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m småret |
m bot: flyt sprogikon bagerst; kosmetiske ændringer |
||
Linje 40:
'''Larin Paraske''' (født [[27. december]] [[1833]] i Sankt-Peterburgskij ujezd, [[Sankt Petersborg guvernement]], død [[3. januar]] [[1904]] i Saporosjskoje, [[Prioserskij rajon]]) var en [[Ingrere|ingrisk]]<ref>{{cite web|title=Larin Paraske (1833-1904) |work=Biografiakeskus |url=http://artikkelihaku.kansallisbiografia.fi/artikkeli/3581/ |accessdate=2010-04-03}} Biografi - Larin Paraske {{fi sprog}}</ref> mundtlig [[digter]]. Hun anses som en nøglefigur i bevarelsen og formidlingen finsk folkepoesi og er blevet kaldt "det finske Mnemosyne".<ref>{{cite web | author=Väänänen, Kyösti | title=Larin Paraske ja hänen perheensä | work=GENOS | url=http://www.genealogia.fi/genos/33/33_57.htm | accessdate=2007-01-16}} {{en sprog}}</ref> Hendes talrige lyttere omfattede flere romantiske nationalistiske kunstnere så som [[Jean Sibelius]], der hentede inspiration fra hendes fortolkninger af [[Kalevala]], et episk digt indsamlet fra finsk [[folklore]] af [[Elias Lönnrot]].<ref name="yle">{{cite web | title=Suuret suomalaiset - Larin Paraske | work=[[YLE]] | url=http://www.yle.fi/suuretsuomalaiset/100_suurinta/index.php?top100_id=87&nominee_id=64&place=0&gender=0&alive=0&province=0 | accessdate=2007-01-16}} {{fi sprog}}</ref>
Paraske kunne recitere over 32.000 poesi-vers, hvilket gjorde hende til en vigtig kilde til karelsk kultur.<ref name="hcam">{{cite web|title=Public Art - Larin Paraske|work=Helsinki City Art Museum|url=http://www.taidemuseo.hel.fi/english/veisto/veistossivu.html?id=157|accessdate=2007-01-16}}</ref> Hendes digte blev nedskrevne af [[Adolf Neovius]] i 1880'erne, og efter flere års arbejde var ca. 1.200 digte, 1750 [[ordsprog]] og 336 [[gåde]]r blevet dokumenterede, sammen med flere finske klagesange kendt som ''itkuvirsi'', der fremføres med gråd og hulkende.<ref name="sakkola">
I 1936 lavede [[billedhugger]]en [[Alpo Sailo]] en statue af Paraske. Det var planlagt til Kalevala-bygningen, som imidlertid aldrig blev realiseret, at statuen blev i stedet rejst i 1949 i [[Hakasalmi-parken]] ved [[Mannerheimintie]] i [[Helsingfors]].<ref name="hcam"/> En gade opkaldt efter Paraske ligger i Kaarela, en bydel i Helsinki. I 2004 blev Paraske placeret som nummer 87 på Suuret suomalaiset, en liste udformet efter en afstemning arrangeret af YLE, Finlands Radio, for at fastlægge "de 100 største finner".<ref name="yle"/> Paraske er også en af de personer, som er blevet gengivet på frimærker i Finland.
Linje 47:
Paraske blev født som ''Paraskeva Nikitina'', hendes officielle russiske navn, i [[Lempäälä]], I Nordingermanland. Hendes fader Mikitta Mikitanpoika (1802-1851) var en jordløs fæstebonde (''lampuoti''), der fæstede en gård. Begge hendes forældre var etniske ingrere. Paraske begyndte at interessere sig for poesi i en tidlig alder og lærte udenad alle de digte, der var kendt i området, og skabte selv mange flere nye. Hendes slægtninge, Timon Tarja og Kondrolan Maura, var også digtere. Paraske fader døde i 1851, og hendes moder, Tatjana Vasilovna, var død tre år tidligere i 1848.<ref name="sakkola"/>
I 1853 blev Paraske gift med en bonde ved navn Kaurila Teppananpoika (eller Gavril Stepanov) fra Vaskela landsby i Sakkola (senere Metsäpirtti kommune) i provinsen Viipuri. Hendes mand var sygelig og 20 år ældre end hun var, men i ægteskabet blev født 9 børn i årene 1855-1878, hvoraf imidlertid kun tre af dem overlevede indtil voksenalderen. Ud over sine egne børn plejede Paraske 50 forældreløse børn fra [[Sankt Petersborg]]. Hendes liv var hårdt, efter som familiens udkomme afhang af hendes indkomst. Hun blev enke i 1888.<ref name="inkeri">
Paraske liv ændrede sig i 1887, da hun fik [[præst]]en [[Adolf Neovius]]' opmærksomhed, denne var i gang med at dokumentere national folkepoesi. Neovius indså Paraskes talent og betalte hende en [[rubel]] i timen for at synge hendes sange. Med disse penge var Paraske i stand til at redde sit hus fra beslaglæggelse.<ref name="inkeri"/> Deres samarbejde resulterede i transskriptioner af 1.200 digte, 1.750 ordsprog og 336 gåder. Hendes digte var tidligere blevet skrevet ned af [[A. Borenius-Lähteenkorva]] i 1877, men dette arbejde omfattede kun 26 digte.<ref name="nba">
I 1891 flyttede Neovius til [[Porvoo]], og Paraske rejste med ham til byen for at færdiggøre deres projekt. I årene fra 1891 til 1894, gav hun flere fremførelser i Porvoo og Helsinki og blev meget populær. Hendes [[rune-sang]], der ofte havde temaer fra Kalevala, påvirkede adskillige fremtrædende kunstnere. [[Jean Sibelius]]' 'Kullervo, Op. 7 siges at indeholde elementer af Paraskes hypnotiske, besværgende sangstil.<ref>
Paraske vendte tilbage til Vaskela, Sakkola, i 1894. Trods sin succes forblev hun fattig. Hendes hus blev solgt i løbet af sommeren 1899 på grund af, at hun var bagud i skat, og hun måtte flytte ind i hendes nabos [[sauna]].<ref name="inkeri"/> Det Finske Litteratur Selskab gav Paraske en kunstnerpension i 1901, men hun var ude af stand til overkomme sine økonomiske problemer. Hun døde nødlidende i Sakkola i 1904.<ref name="nba"/>
Linje 62:
{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
*
*
{{Ingermanland|state=collapsed}}
Linje 70:
{{FD|1833|1904|Paraske, Larin}}
[[Kategori:Sangere fra Finland]]
[[Kategori:Digtere fra Finland]]
| |||