Opdragelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
DitteLys (diskussion | bidrag) Link Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
DitteLys (diskussion | bidrag) Stavefejl Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 5:
Begrebet ‘opdragelse’ bliver oftest brugt om en relation, hvor den opdragende part har større indsigt og overblik end den, der opdrages: Fx forældre der opdrager [[børn]]. Eller nedsættende: "Hun følte sig opdraget af sin mand". Opdragelse søger [[mål (hensigt)|mål]] eller '[[Værdi (sociologi)|værdi]]er, som fx [[forældre]] søger at videregive, så børnene enten bliver selvstændige individer, opfører sig hensigtsmæssigt i familien eller deltager på en bestemt måde i [[samfund]]et.
Opdragelse er historisk knyttet tæt til [[familie (menneske)|familien]] som udgangspunkt, men efterhånden med [[skole]] og stat som partner. I særlige tilfælde medvirker staten i opdragelsen af hele [[befolkning]]er. Denne tanke findes allerede hos [[Platon|Platon,]] og den udgør i varierende grad en del af den moderne pædagogik samt af den moderne forståelse af national- og senere velfærdsstatens opgaver<ref>“Pædagogikkens politiske idehistorie”, Det Kongelige Bibliotek 2017</ref>. I nogle tilfælde bliver denne opdragelse meget omfattende, hvilket ses i totalitære stater som [[Sovjetunionen|Sovjet]] og [[Det Tredje Rige]]
Forældreopdragelse er et begreb, som kan indebære social arv, kulturelle og sociale normer, samfundsværdier og egne holdninger om, hvordan man bør være eller opføre sig. Før i tiden var især borgerlig forældreopdragelse ofte knyttet til begrebet ‘pli’, som dækker god opførsel, taktfølelse og anstand<ref>[[Knud Grue Sørensen]] - Opdragelsens historie</ref>. I dag har forældreopdragelse et større fokus på selvrealisering og selvbestemmelse. Ifølge [[Ross Greene]]
▲Forældreopdragelse er et begreb, som kan indebære social arv, kulturelle og sociale normer, samfundsværdier og egne holdninger om, hvordan man bør være eller opføre sig. Før i tiden var især borgerlig forældreopdragelse ofte knyttet til begrebet ‘pli’, som dækker god opførsel, taktfølelse og anstand<ref>[[Knud Grue Sørensen]] - Opdragelsens historie</ref>. I dag har forældreopdragelse et større fokus på selvrealisering og selvbestemmelse. Ifølge [[Ross Greene]] mø der her lægges mindre vægt på disciplin og skældud<ref>[[Ross Greene]] ''Opdragelse uden skæld ud.'' Pressto, 2017</ref>.
Tidligere brugte man betegnelsen opdragelseshjem om særlige institutioner, der varetog opdragelse, hvis forældrene ikke kunne. I [[Oluf Skjerbæk]]<nowiki/>s bog om emnet anføres: "Ved ''opdragelseshjem'' forstås sædvanlig institutioner for fællesopdragelse af børn og unge, som på grund af deres egen vanskelighed eller på grund af uheldige forhold i det naturlige hjem ikke kan opdrages i dette"<ref>Skjærbæk, s 225</ref>''.'' I dag bruger man betegnelsen skole- eller [[børnehjem]].
| |||