Tilfældighed: Forskelle mellem versioner

19 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
→‎Fysikken: Tilføjet link
(Tilføjet til indledning)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
(→‎Fysikken: Tilføjet link)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
I det 19. århundrede anvendte videnskaben ideen om tilfældige bevægelser i udviklingen af [[statistisk mekanik]] til at forklare fænomener i [[termodynamik]] og [[Idealgasligning|gassers egenskaber]]. Herunder de tilfældige såkaldte [[Brownske bevægelser]] af partikler eller celler (synlige eller vha. mikroskop) der har sin årsag i at væske eller gassers molekyler (mindre end (lys)mikroskopisk størrelse) ”skubber på”.
 
Ifølge standardfortolkningen af [[kvantemekanik]].er fænomener på molekylær eller atomar niveau objektivt tilfældige og uden (påviselig) [[årsag]].<ref>[http://www.nature.com/nature/journal/v446/n7138/abs/nature05677.html Nature.com] in Bell's aspect experiment: ''[[Nature]]''</ref> Det vil sige at i et eksperiment hvor man kontrollerer alle de faktorer man kan, vil nogle dele af eksperimentet stadig variere tilfældigt. Hvis man for eksempel placerer et enkelt ustabilt [[atom]] i et strengt kontrolleret miljø, kan man ikke forudsige hvornår atomet vil henfalde, kun sandsynligheden for det i en given tidsperiode.<ref>"Each nucleus decays spontaneously, at random, in accordance with the blind workings of chance." </ref> Således forudsiger kvantemekanik kun sandsynligheder for specifikke udfald af eksperimenter, ikke et præcist udfald. Kvantemekaniske danner således en del af grundlaget for [[kaosteori]]en. På makroskala niveau kan nævnes himmellegemernes bevægelsesbaner og herunder [[Trelegemeproblemet]] og [[Hyperion (måne)]] der tumler rundt om sig selv i sin bane om Saturn. Såkaldt [[Skjult variabel|Skjult variabel teori]] afviser (hypotetisk) at naturen indeholder ureducerbar tilfældighed, disse teorier postulerer at i en proces der virker tilfældig, er der egenskaber med en definitiv statistisk distribution virker bagved, og derved afgør udfaldet i hvert enkelt tilfælde. Modsat kan det med moderne kaosteori måske bygges bro imellem en klassisk (fysik) deterministisk verden og en verden med tilfældighed [[indeterminisme]].
 
At alle [[snefnug]] er forskellige, skyldes tilfældigheder under dannelsen.<ref>{{Cite web|url=http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/derfor-er-snefnug-aldrig-helt-ens|title=Derfor er to snefnug aldrig helt ens|work=Videnskab.dk|date=7. februar 2017|last=Sørensen|first=Asbjørn Mølgaard|accessdate)22. februar 2017}}</ref>
454

redigeringer