Tilfældighed: Forskelle mellem versioner

Ifølge standardfortolkningen af [[kvantemekanik]].er fænomener på molekylær eller atomar niveau objektivt tilfældige og uden (påviselig) [[årsag]].<ref>[http://www.nature.com/nature/journal/v446/n7138/abs/nature05677.html Nature.com] in Bell's aspect experiment: ''[[Nature]]''</ref> Det vil sige at i et eksperiment hvor man kontrollerer alle de faktorer man kan, vil nogle dele af eksperimentet stadig variere tilfældigt. Hvis man for eksempel placerer et enkelt ustabilt [[atom]] i et strengt kontrolleret miljø, kan man ikke forudsige hvornår atomet vil henfalde, kun sandsynligheden for det i en given tidsperiode.<ref>"Each nucleus decays spontaneously, at random, in accordance with the blind workings of chance." </ref> Således forudsiger kvantemekanik kun sandsynligheder for specifikke udfald af eksperimenter, ikke et præcist udfald. Kvantemekaniske danner således en del af grundlaget for [[kaosteori]]en. På makroskala niveau kan nævnes himmellegemernes bevægelsesbaner og herunder [[Trelegemeproblemet]] og [[Hyperion (måne)]] der tumler rundt om sig selv i sin bane om Saturn. Såkaldt [[Skjult variabel|Skjult variabel teori]] afviser (hypotetisk) at naturen indeholder ureducerbar tilfældighed, disse teorier postulerer at i en proces der virker tilfældig, er der egenskaber med en definitiv statistisk distribution virker bagved, og derved afgør udfaldet i hvert enkelt tilfælde. Modsat kan det med moderne kaosteori måske bygges bro imellem en klassisk (fysik) deterministisk verden og en verden med tilfældighed [[indeterminisme]].