Efesos: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Map of Lydia ancient times.jpg|thumb|Oldtidens Lydien, med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet]]

'''Efesos''' var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på [[Lilleasien]]s vestkyst, næsten ud for øen [[Samos]]. Byen var anlagt ved foden af og på skråningerne af flere høje, hvoraf de vigtigste var Pion og Koressos. Den lå på den vigtigste handelsrute mellem [[Rom]] og [[Orienten]], der gik langs Kaystrosfloden,floden og[[Kaystros]]. densDen beliggenhed nærlå ved Kaystrosflodensflodens munding, med adgang til Hermosbækkenet (Gediz) mod nord og Maiandrosbækkenet (Büyükmenderes) mod syd,. Det gjorde den til et lilleasiatisk knudepunkt, som med veje var forbundet med de vigtigste byer i provinsen Asien.

På grundlag af den romerske forfatter [[Plinius den Ældre]]s og den [[Grækenland|græske]] geograf [[Strabon]]s værker (begge fra det [[1. århundrede e.Kr.]]) har man ment at det [[Ægæiske hav]] engang gik helt ind til Efesos, men at kystlinjen gradvis har flyttet sig udefterud, da byens ruiner nu ligger flere kilometer inde i landet. Ved sine [[udgravning]]er i Efesos i forrige århundrede kom [[England|englænderen]] [[J. T. Wood]] imidlertid til den konklusion at byen i [[antikken]] lå 6,5 km fra havet. Hvis det er sandt, må skibene på [[Paulus]] tid være sejlet ind ad Kaystrosflodens mundingflodmundingen til en kunstigt anlagtkunstig [[havn]], der hele tiden måtte renses op for at holdes sejlbar. I århundredernes løb er havnen og flodmundingen imidlertid blevet fyldt med dynd fra floden.

Byens prægtigste bygningsværk var [[Artemistemplet i Efesos|Artemistemplet]], som i oldtiden blev regnet for at være et af verdens syv underværker. Det tempel som apostelenapostlen Paulus så da han besøgte Efesos i det 1. århundrede, var blevet opført efter samme plan og på samme sted som et tidligere [[jonisk]] tempel, som skal være stukket i brand af [[Herostratos]] i [[356 f.Kr.]]

At dømme efter udgravninger på stedet i sidste halvdel af det [[19. århundrede]] stod templet på en platform, der var ca. 127 m lang og 73 m bred. Selve templet målte omkring 105×50 m. Der var 100 [[marmor]]søjler, ca. 17 m høje. Ved foden var søjlerne 1,8 m i diameter, og nogle af dem var prydet med [[relief]]fer op til en højde af ca. 6 m. Den indre helligdom målte omkring 32×21 m og rummede et [[alter]], der var ca. 6 m på hver led. Artemisbilledet stod muligvis lige bag dette alter.

De rester, man har fundet af templet, tyder på at det var udsmykket med prægtige farver og [[skulptur]]er. Taget varbestod dækket medaf store, hvide marmorfliser. Det siges, at der blev benyttet [[guld]] i stedet for [[mørtel]] til sammenføjningen af marmorblokkene.

Omkring 1,5 km sydvest for Artemistemplet lå et [[stadion]], som var blevet genopbygget under [[Nero]] (år [[54]]-[[68]]). Her blev der øjensynlig udkæmpet sportskampe og muligvis også [[gladiator]]kampe. Hvis apostelenapostlen PaulusPauli ord i 1 [[Korintherbrevet]] 15:32 om, at han havde kæmpet medmod vilde dyr i Efesos, skal forstås bogstaveligt, var det måske på dette stadion det var foregået.

Knap 800 m syd for dette stadion lå det [[amfiteater|teater]], hvor en folkemængde lavede optøjer på foranledning af sølvsmeden [[Demetrius]]. (Apg 19:23-41) Det var anlagt i en hulning ved foden af Pionhøjen. Dets facade var udsmykket med søjler, nicher og smukke statuer. Marmorbænkene var arrangeretstod i en halvcirkel med 66 rækker, og det anslås, at der var plads til 25.000 tilskuere. [[Akustik]]ken var fremragende. Den dag i dag kan man på de øverste tilskuerrækker høre alt, hvad der siges, selv med lav stemme, nede på scenen.

I antikken var Efesos en by, som lå ved floden [[Kaystros]]' udmunding (det nuværende [[Küçük Menderes]]); men i dag ligger byen ca. 10 km fra kysten ved [[Selçuk]]. I følge oldtidens legender blev byen grundlagt [[1100 f.Kr.]] af kong [[Androklos]] fra [[Athen]], men i dag mener man, at byen var en græsk koloni fra omkring [[600 f.Kr.]]. Da grækerne etablerede sig i Efesos, mødte de en lokalbefolkning, der tilbad en modergudinde, som kaldtes [[Kybele]]. Hun smeltede siden sammen med grækernes egen frugtbarhedsgudinde, [[Artemis]], og kaldtes ''Artemis fra Efesos''.

Kong [[Kroisos]] genopførte og udvidede byen omkring [[560 f.Kr.]]. Han påbegyndte også arbejdet med det gigantiske Artemistempel. Templet stod færdigt omkring 100 år senere. Det målte 55 x 115 m ved soklen og kan have haft så mange som 127 søjler. Templet blev ødelagt første gang [[356 f.Kr.]] af [[Herostratos]], men det blev bygget op igen. Det nye tempel var færdigt 100 år senere, og det blev stående til [[263]] e.Kr., hvor det blev ødelagt igen, denne gang af invaderende [[goter]]e. Templet blev genopbygget for tredje gang, men nu havde [[kristendom]]men fået fodfæste i byen. Da [[Konstantinopel]] overtog pladsen som kirkens centrum, blev templets [[marmor]] brugt til at bygge [[katedral]]er.

Efesos blev en del af [[Romerriget]] fra omkring [[133 f.Kr.]], og byens betydning voksede med sin strategiske beliggenhed som port til Lilleasien og havneby med søforbindelserforbindelse til hele [[Middelhavet]]. Udover Artemistemplet blev byen berømt for sit bibliotek og teater – det største i den antikkkeantikke verden – med plads til 25.000 tilskuere.

I [[500-tallet]] blev havnen i Efesos ødelagt af slam fra floden, og byens økonomiske betydning mindskedes hurtigt. Det nuværende Efesos er et valfartsmål for specielt turister, og de besøgerder i første omgang besøger de antikke, arkæologiske ruiner samt teateret og biblioteket.