Ente lente

Medlem siden 8. januar 2014
267 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
tilf. og oprydn.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m (tilf. og oprydn.)
 
*Sokrates ville have os til at tænke ("Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget". Det er jo stadig rigtigt relativt, den enkelte er ikke særlig vidende, men der har levet >100 mia. mennesker indtil nu og noget af deres viden er bl.a. på www ) Aristoteles gjorde viden til en dyd - Til Dannelse.
* Livet er hverken farligt eller uden risiko. Det farlige (eller truende) er ikke det almindelige og derfor kommer det i avisen (især BT).
* Vores eksistens er/var en tilfældighed, ikke en nødvendighed for helheden. (Virkeligheden er den del af helheden der berører os)
* Hvis Gud fandtes ville det ikke gøre nogen forskel <small>(Jean-Paul Sartre)</small>
* Uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed
____________________________________________________________
 
Bogen ”The Improbability Principle” af prof. David Hand handler om hvordan vi får et galt syn på verden, når vi bruger statistik forkert.
 
Tilstrækkeligt usandsynlige hændelser indtræffer aldrig (Borels lov), men hvorfor sker detde alligevel igen og igen. Han regner på hvornår noget bliver tilstrækkeligt statistisk usandsynligt i spil eller på menneskelige, jordiske eller kosmisk skala. Det samler han i et ”Usandsynligheds princip” (The Improbability Principle) om usædvanlige eller uventede hændelser, men ikke umulige. De indtræffer bl.a. hvis de er ud af et virkeligt stort antal muligheder (rigtigt store tals lov). Andre gange ved at de er uundgåelige, da noget vil ske (en må vinde i Lotto). Livet er en serie af hændelser, nogle sammentræffer (koincidens) andre udvælger vi (Selektion) og sammenføjer på en meningsfuld måde, selvom der ikke er en påviselig kausal årsags sammenhæng (sort kat over gaden). Når noget er indtruffet kan man identificere de parametre der gik forud, der behøves ikke være mange brikker, men der kan være mange kombinations muligheder. Hvilke brikker der indgik i et hændelsesforløb er (først)muligt at udpege bagefter (Bagklogskab)<br>
 
Kærnen er om det vi normalt antager ikke vil ske, i virkeligheden ikke er så usandsynligt, blot meget tættere på umuligt (0) end på at det sikkert sker (1).<br>
 
Kærnen er om det vi normalt antager ikke vil ske, i virkeligheden ikke er så usandsynligt, blot meget tættere på umuligt (0) end på at det sikkert sker (1).
Et par nedslagspunkter i argumentationen:
Alt har en middelværdi ofte med antallet symetrisk fordelt på hver side - en normalfordeling med kurve (klokke)form. Statistisk kan det bestemmes hvor usandsynligt et udfald udenfor normalfordelingen vil være.
Intet er perfekt og en [[normalfordeling]] er en idealiseret udlægning af virkeligheden. En lille ændring kan betyde at vi kraftigt undervurderer sandsynligheden for et bestemt udfald udenfor, eks. er chancen kun 1:3,5 mio for et udfald liggende 5 sigma fra middelværdien hvis normalfordelt, men hvis fordelingen derimod er en Cauchy fordeling er sandsynligheden 1:16. I observationer af naturen er det ikke sådan at det altid viser en normal fordeling, ting forstyrrer eller forurener, eks. vil observationer af svagt lysende stjerner have for få, små tal i fordelingen.
 
Ved beregning af om noget er usandsynligt må der også indgå hvad beregningen kan være afhængig af, eks. er chancen/risiko for at blive ramt af lyn, afhænger af om man arbejder ude eller inde.<br>
 
Folk er blevet dømt i retssale på forkerte antagelser. Et eksempel herfra er en sag (UK) om (dømt) dobbeltmord, hvor man så på hvor lille risikoen er for pludselig vuggedød og ganger den med sig selv for derved at få risikoen for at to uafhængigt lider pludselig vuggedøden i samme familie. Der opnås en uendelig lille sandsynlighed som derfor taler stærkt for dobbelt mord. Men sandsynligheds beregningen er også afhængig af andre faktorer, så som køn, dødsstatistik og mord statistik for babyer. ogNår nårde den tagettages med i regnestykket, er det ikke længere usandsynligt at der var tilfældigheder på spil og dommen blev derfor efterfølgende omstødt. hvilket efterfølgende også skete for andre dømte sager.
Ved beregning af om noget er usandsynligt må der også indgå hvad beregningen kan være afhængig af, eks. er chancen/risiko for at blive ramt af lyn, afhænger af om man arbejder ude eller inde.
Folk er blevet dømt i retssale på forkerte antagelser. Et eksempel herfra er en sag om (dømt) dobbeltmord, hvor man så på hvor lille risikoen er for pludselig vuggedød og ganger den med sig selv for derved at få risikoen for at to lider pludselig vuggedøden i samme familie. Der opnås en uendelig lille sandsynlighed som derfor taler stærkt for dobbelt mord. Men sandsynligheds beregningen er også afhængig af mord statistik for babyer og når den taget med i regnestykket, er det ikke længere usandsynligt at der var tilfældigheder på spil og dommen blev derfor efterfølgende omstødt.
 
Store tals lov siger at gennemsnittet varierer mindre jo større antal.
 
pointer :
De andre er der mange af, men kun en mig, så det er mindre overraskende når det sker for en anden.<br>
 
loven om tæt nok på – At hændelser der er tilstrækkeligt lignende bliver betragtet som identiske altså at slække på kriterierne for match (sammentræf) giver garanti for match.
Hvor langt væk er tæt nok på !<br>
 
i statistik – tal sekvens er tilfældige hvis det ikke er muligt at forudsige efterfølgende værdi.
i information – er tal sekvens tilfældig hvis den ikke kan skrives kortere.
 
Religiøs sandhed og Matematisk sandhed er uomstødelige. Videnskab er om sandsynlighed - ændres fakta ændres videnskaben.<br>
 
Matematisk er at udlede de konsekvenserne der følger af et givent sæt sandheder når man bruger et givent sæt regler.<br>
 
Selektion man kan være sikker på udfaldet, hvis man venter indtil det sker. eks. placerer målskiven efter hvor pilen ramte. evolutionær selektion – planteforædling – hunderacer osv.
 
Spiller vildfarelse: efter en hvis række udfald kommer en række mod udfald for at skabe statistisk balance – men nej - ubalancen fortyndes bort
 
I Lotto er to tal efter hinanden og tal med lav værdi 1-5 mere almindeligt end det antages (sjældnere/større gevinst(færre rigtige spillere)) er kombinationer hvor tallene 32 til 36 ikke indgår nemlig ikke i fødselsdags datoer !.<br>
Sjældnere/større gevinst(færre rigtige spillere)) er kombinationer hvor tallene 32 til 36 ikke indgår, nemlig ikke i fødselsdags datoer !
Hvis man kører et antal lotterier n gange er der: n x (n-1)/ 2 par i udtrækningern
 
brug ”et vindue”- ved scan af ”træf” 1 dimension = rækkelængde, 2 dimension= vindue ex. på landkort, 3 dimension = i tidsrum klynger af hændelser (clusters)
 
Nummerologi – men -Den eneste egenskab ved et tal er, per definition dets størrelse !<br>
 
at mange drømme går i opfyldelse – kun dem der er at fortælle om
profetier – flertydige løgne<br>
 
Regression (tilbagevenden) til det gennemsnitlige – middelmådige.
Efter ros eller ris vendes tilbage til middel præstation.<br>
 
overtro – mønstre i hændelser kan opstå ved tilfældighed uden underliggende årsag – illusorisk korrelation
 
Tilfældighed er ikke Kaos men kaos kan være tilfældig. Tilfældighed forekommer i kvantefysikken, men også i biologien, hvor spontane mutationer (og andet) er kilde til "nyheder" i evolutionen. Kaos bygger bro fra, en "streng" Deterministisk verden uden en nødvendig fleksibilitet og til andre end kun een mulig udvikling. Hormon produktionen, hjerteslag og hjerneaktivitet ser i dag ud til at kunne betegnes som lettere kaotiske tilstande. Det sidste kan måske "redde" 'Den frie vilje' og gøre os ansvarlige for vore handlinger !
I alle systemer der ex. kopierer eller behandler information øges uorden (fejl). I computere og i vores DNA ophobes fejl som fragmenter eller "skrammel". Også selvom der er etableret reparations mekanismer.
I den græske mytologi var kaos den urtilstand hvorfra verden blev dannet og i nordisk mytologi antages verden også at være opstået ved en tilfældig sammenblanding af komponenter.<br>
 
__________________________________________________________<blockquote>'''Siden er som en '''emne'''-ordbog. De steder hvor man kan klikke videre '''(blå skrift)''' åbner til mere i '''leksikon'''. Og her kan igen klikkes videre til relaterede emner. Det åbner for en kalejdoskopisk, fascinerende og anden opfattelse af virkeligheden. Baseret på viden - vores intuition og hang til magi leder os nemlig ofte på vildspor.''' Prøv selv :-) </blockquote>'''Astrologi''' bygger på den antagelse af at jorden er i centrum af universet. Da måne, planeter og stjerner her fra jorden , ses fladt som på et stykke papir med positioner og indbyrdes (falske) vinkler kan de aftegnes i et såkaldt horoskop. Så Stjernetydning bygger grundlæggende på en falsk antagelse og et (syns)bedrag ligesom tryllekunst.
 
== Tekster og nogle bidrag til Wiki : ==
Som de ser - ser de ingenting !
 
Der er to slags '''sandheder'''. Til den ene slags hører udsagn, der er så simple og klare, at den modsatte påstand øjensynligt ikke kan forsvares. Den anden slags, de "dybe" sandheder, er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også indeholder dyb sandhed. <small>(Niels Bohr)</small><br />
 
Den '''bedst egnede''' behøver ikke være perfekt for at overleve (favoriseres), bare egnet godt nok ! [[Evolution (biologi)]] (kendsgerning) frembringer både heldige og uheldige varianter (uintelligent). Tilfældigt opståede ændringer indgår i en lodtrækning imellem dem og det eksisterende, hvilket lægger en dæmper på hvor tilfældigt det kan blive. En yderligere sortering sker ved naturlig selektion og såkaldt genetisk drift, hvori forekomst og befolkningsstørrelser m.v. også indgår. Udvikling skrider frem medens stabilitet samtidig bevares og de heldige varianter dominerer. Darwin og senere evolutions læren handler om arternes oprindelse men ikke (endnu) om livets oprindelse. I dag kender vi DNA og de kemiske byggesten og ved at simple celler er begyndelsen, på liv, men ikke hvordan det/de blev levende.
 
'''Dannelse'''! ''Intellektuelt'': at skaffe sig viden (teoretisk) og indsigt (praktisk) i hvordan ting virker/ fungerer og hvordan de laves, opstår eller kommer fra. Dernæst praktisk færdighed (håndværk) og brug af rette metode. Og (etisk): at vælge rette balance imellem for lidt og for meget (på svensk Lagom). Finde "Den gyldne middelvej". Er faktisk det Aristoteles (384-322 f.v.t.) kaldte dyd. Problemet er at man kun kan vide uendeligt lidt om ufatteligt meget - til gengæld er det en utømmelig kilde til dannelse !<br />
Først når vi komprimerer (Zip'er) '''information''' (og mindsker støj) kan vi se '''mønstre''' i den (se skoven for bare træer). Omvendt vil en for kraftig komprimering/reducering indeholde for lidt information til at mønstre fremstår.
 
'''Nogle grundvilkår:''' Godt & Ondt(teodicé), - Sandhed(evt.½) & Løgn (evt. Fortielse), - Lyst(hedonisme) & Nød og Det vi ikke kan komme uden om - Beruselse - Mulighed, Nødvendighed og tilfældighed ! (kristendommen : (Arve)synd - retfærdiggørelse (Eskatologi) - frelse ).<br />
 
'''Lykke''' er når virkeligheden svarer til illusionen.
 
Fortiden er død, Fremtiden er her ikke - men Nuet er vort eget. Hvis sindet modarbejder, skal man ikke lade sig tyranniserer af det (sindet). Sindet - Følelsen - Fornuften.
 
Det gode har været defineret som fravær af det onde. Det legitimerer udsagnet; ”er du ikke med os er du imod os” – du er altså af det onde!. Omvendt hvis det onde er fravær af det gode, erkendes at det onde ''er'' og vi må fremelske det gode.
 
'''Mening (i livet)''' – er subjektiv (personlig, fordomsfuld, individuel, usaglig, uvidenskabelig, virkelighedsfjern - en antagelse – modsat objektiv (et faktum)). Den hænger sammen med hvordan man forstår, opfatter, fortolker og sanser. Man er som man har lært – og bliver som man lærer sig ! se evt. artiklen om [[Eksistentialismen]]. Eksistensen kommer før essensen (Nitsche/Sartre) modsat for Kierkegård. <br />'''Hvis der var en mening (med livet)''' – ville alle alligevel ikke kunne gå ind for den!<br />En mening har man blot man har en antagelse også uden at (ville (strudsemetoden)) vide noget! Men Følelser er stærkere end Fornuften så både "Hearts & Mind" skal tilfredsstilles.
Alle har ret til sine egne meninger, men ikke til sine egne fakta !
 
'''Fiks ide''': fast forankret falsk antagelse hos enkelt person (eller få). Ved almen accept, selvom tvivlsomt, så et '''dogme'''.
 
'''Positivisme''': frihed til noget snarere end fri for noget (negativ).
 
'''Mirakel''' ( bet.: det der undre) filosofisk . En dobbelt "fejl" eks.: sygdommen Sejlcelle-anæmi beskytter mod Malaria!
 
'''Statistik''' er som en lygtepæl; ''God at læne sig op af, men kun lidt oplysende ! Eller som en bikini, den viser det meste men dækker over det vigtigste ! ''eks. "De fleste dør af blodtransfusion..." - nej - de dør fordi det var for sent. Analog : de fleste dør i en seng (så hold dig fra den). I øvrigt mener Alle billister at de kører bedre end gennemsnittet.
 
== Tekster og bidrag til Wiki : ==
[[Hønen eller ægget]] problemet er et klassisk uløseligt (Antinom) på grund af den falske antagelse (præmis), at hønen (eller lørdagskyllingen) "ankom" som fuld færdige skabninger. Men evolutions biologisk (faktum) er svaret at Princippet '''Æg''' '''kom før''' fænomenet '''Høne'''. Da alle dyr stammer fra dengang de tidligste celler fik en hinde.<br />
 
 
[[Kasualisme]]: Filosofi om det der tilfældigt tildrager sig.
 
__________________________________________________________<blockquote>'''Siden er som en '''emne'''-ordbog. De steder hvor man kan klikke videre '''(blå skrift)''' åbner til mere i '''leksikon'''. Og her kan igen klikkes videre til relaterede emner. Det åbner for en kalejdoskopisk, fascinerende og anden opfattelse af virkeligheden. Baseret på viden - vores intuition og hang til magi leder os nemlig ofte på vildspor.''' Prøv selv :-) </blockquote>'''Astrologi''' bygger på den antagelse af at jorden er i centrum af universet. Da måne, planeter og stjerner her fra jorden , ses fladt som på et stykke papir med positioner og indbyrdes (falske) vinkler kan de aftegnes i et såkaldt horoskop. Så Stjernetydning bygger grundlæggende på en falsk antagelse og et (syns)bedrag ligesom tryllekunst.
 
Som de ser - ser de ingenting !
 
Der er to slags '''sandheder'''. Til den ene slags hører udsagn, der er så simple og klare, at den modsatte påstand øjensynligt ikke kan forsvares. Den anden slags, de "dybe" sandheder, er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også indeholder dyb sandhed. <small>(Niels Bohr)</small><br />
 
Den '''bedst egnede''' behøver ikke være perfekt for at overleve (favoriseres), bare egnet godt nok ! [[Evolution (biologi)]] (kendsgerning) frembringer både heldige og uheldige varianter (uintelligent). Tilfældigt opståede ændringer indgår i en lodtrækning imellem dem og det eksisterende, hvilket lægger en dæmper på hvor tilfældigt det kan blive. En yderligere sortering sker ved naturlig selektion og såkaldt genetisk drift, hvori forekomst og befolkningsstørrelser m.v. også indgår. Udvikling skrider frem medens stabilitet samtidig bevares og de heldige varianter dominerer. Darwin og senere evolutions læren handler om arternes oprindelse men ikke (endnu) om livets oprindelse. I dag kender vi DNA og de kemiske byggesten og ved at simple celler er begyndelsen, på liv, men ikke hvordan det/de blev levende.
 
'''Dannelse'''! ''Intellektuelt'': at skaffe sig viden (teoretisk) og indsigt (praktisk) i hvordan ting virker/ fungerer og hvordan de laves, opstår eller kommer fra. Dernæst praktisk færdighed (håndværk) og brug af rette metode. Og (etisk): at vælge rette balance imellem for lidt og for meget (på svensk Lagom). Finde "Den gyldne middelvej". Er faktisk det Aristoteles (384-322 f.v.t.) kaldte dyd. Problemet er at man kun kan vide uendeligt lidt om ufatteligt meget - til gengæld er det en utømmelig kilde til dannelse !<br />
Først når vi komprimerer (Zip'er) '''information''' (og mindsker støj) kan vi se '''mønstre''' i den (se skoven for bare træer). Omvendt vil en for kraftig komprimering/reducering indeholde for lidt information til at mønstre fremstår.
 
'''Nogle grundvilkår:''' Godt & Ondt(teodicé), - Sandhed(evt.½) & Løgn (evt. Fortielse), - Lyst(hedonisme) & Nød og Det vi ikke kan komme uden om - Beruselse - Mulighed, Nødvendighed og tilfældighed ! (kristendommen : (Arve)synd - retfærdiggørelse (Eskatologi) - frelse ).<br />
 
'''Lykke''' er når virkeligheden svarer til illusionen.
 
Fortiden er død, Fremtiden er her ikke - men Nuet er vort eget. Hvis sindet modarbejder, skal man ikke lade sig tyranniserer af det (sindet). Sindet - Følelsen - Fornuften.
 
Det gode har været defineret som fravær af det onde. Det legitimerer udsagnet; ”er du ikke med os er du imod os” – du er altså af det onde!. Omvendt hvis det onde er fravær af det gode, erkendes at det onde ''er'' og vi må fremelske det gode.
 
'''Mening (i livet)''' – er subjektiv (personlig, fordomsfuld, individuel, usaglig, uvidenskabelig, virkelighedsfjern - en antagelse – modsat objektiv (et faktum)). Den hænger sammen med hvordan man forstår, opfatter, fortolker og sanser. Man er som man har lært – og bliver som man lærer sig ! se evt. artiklen om [[Eksistentialismen]]. Eksistensen kommer før essensen (Nitsche/Sartre) modsat for Kierkegård. <br />'''Hvis der var en mening (med livet)''' – ville alle alligevel ikke kunne gå ind for den!<br />En mening har man blot man har en antagelse også uden at (ville (strudsemetoden)) vide noget! Men Følelser er stærkere end Fornuften så både "Hearts & Mind" skal tilfredsstilles.
Alle har ret til sine egne meninger, men ikke til sine egne fakta !
 
'''Fiks ide''': fast forankret falsk antagelse hos enkelt person (eller få). Ved almen accept, selvom tvivlsomt, så et '''dogme'''.
 
'''Positivisme''': frihed til noget snarere end fri for noget (negativ).
 
'''Mirakel''' ( bet.: det der undre) filosofisk . En dobbelt "fejl" eks.: sygdommen Sejlcelle-anæmi beskytter mod Malaria!
 
'''Statistik''' er som en lygtepæl; ''God at læne sig op af, men kun lidt oplysende ! Eller som en bikini, den viser det meste men dækker over det vigtigste ! ''eks. "De fleste dør af blodtransfusion..." - nej - de dør fordi det var for sent. Analog : de fleste dør i en seng (så hold dig fra den). I øvrigt mener Alle billister at de kører bedre end gennemsnittet.
 
 
Vi er nogle der er langt '''tryggere''' hvis verden fungerer efter andre '''principper''' end ved at sætte sin lid til, eller ikke mindst '''frygt''' for, ”gudernes vilje(r), lune eller (påstået)formåen”! - Og ved at principperne kan undersøges med videnskabelig metode. Der er nogen begrebsforvirring når det gælder hvad man kalder os ( frit svævende "fritænkere") se derfor artiklen om [[Ateisme]]. Under alle omstændigheder er der kun evidens for ”højere magter” ud fra en samling af enkeltstående anekdoter, hvis sandhedsværdi ikke kan afgøres objektivt (m/fakta) eller ved brug af fornuften! (PS. Buddhisme er også blevet betegnet som ateisme ( har ingen skabende eller almægtig gud)spiritualitet uden at være religiøs)<br />OBS. Ateisme (og homoseksualitet) er stadig forbudt i nogle lande, og den (de) kan stadig være farlig at promovere andre steder (eller er blot socialt ilde set (inklusive af Hedninge eller endog af dem med egen "bland selv" tro)). Bagved ligger/lå frygten for at nedkalde gudernes vrede over samfundet. Det har konsekvenser at konvertere eller frafalde (Apostasi) fra et trossamfund eller sekt!
 
'''One liners:'''
* Livet er hverken farligt eller uden risiko. Det farlige (eller truende) er ikke det almindelige og derfor kommer det i avisen (især BT).
* Vores eksistens er/var en tilfældighed, ikke en nødvendighed for helheden. (Virkeligheden er den del af helheden der berører os)
* Hvis Gud fandtes ville det ikke gøre nogen forskel <small>(Jean-Paul Sartre)</small>
* Uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed
* "Alt er sjældent som det skal være, har livet ikke lært dem det?"; <small>(Badehotellet,TV2)</small>
* En vantro ateist
448

redigeringer