Memento: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ret link til engelsk i infoboks |
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: manipulation → Psykologisk manipulation, interview → interview (journalistisk genre) |
||
Linje 47:
Efterhånden som vi følger Sammys skæbne i de sort/hvide scener, bliver det klart, at han og Leonard lider af samme sygdom. Den første tatovering, der afsløres på Leonards krop er "Husk Sammy Jankis" <ref> Oversættelse af:''Remember Sammy Jankis''</ref> Det fremgår, at Leonard i sin egenskab af [[forsikringsagent]] har forsøgt at bevise, at Sammy simulerede for at få udbetalt en forsikringssum. Han fik efterhåden overbevist Sammys kone om, at manden faktisk kunne erindre ''noget''; men da hun ville undersøge, om Sammy spillede komedie, fik det katastrofale følger. Sammy kunne ikke huske, at han allerede havde givet hende [[insulin]], og som følge af gentagne indsprøjtninger gik hun i koma, og vågnede aldrig op. Den sidste af disse scener peger på, at den politiofficer, Leonard taler med i telefonen, er Teddy. Det er netop denne scene, der kobler handlingen sammen med starten på de farvelagte sekvenser.
Den sideløbende handling i farver viser, hvorledes Natalie og Teddy viser stor [[sympati]] for Leonard og hjælper ham med at finde informationer, som de på afgørende punkter dog også bruger til at [[Psykologisk manipulation|manipulere]] hans efterforskning. Selv om Natalie går i seng med ham "af sympati", behandler hun ham i flere situationer meget groft i tillid til, at han i løbet af få minutter vil have glemt det hele. I en scene, hvor hun sender ham på jagt efter den småkriminelle Dodd, siger hun direkte:
:"Jeg vil misbruge dig. Jeg kan sige hvad jeg vil, du husker det ikke",<ref>[http://www.imdb.com/title/tt0209144/quotes Memento (2000) – Memorable quotes] – IMDb</ref>
Linje 99:
Fortællepositionen, der medvirker til at publikum får sympati for den hårdt ramte Leonard, er også baggrunden for, at seeren glemmer de negative sider af hans [[personlighed]], et trick, som bl.a. er velkendt i [[Agatha Christie]]s romaner.<ref> Se: [[Agatha Christies fortælleteknik]].</ref>
Instruktøren har selv i et [[interview (journalistisk genre)|interview]] hævdet, at al information til at finde "svarene på alle spørgsmål i forbindelse med handlingen", vises i filmen. Han tilføjer dog:
:" men betingelserne for fortælleformen forhindrer mig i at give publikum en endelig bekræftelse. Og det er pointen".<ref> James Mottram (2002): ''"The Making of Memento"'' , Faber and Faber Limited, side 26</ref>
| |||