Aarhus Letbane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Nico (diskussion | bidrag) Oprindelig stavning, se ref - Fjerner version 9674716 af 85.191.113.65 (diskussion) Tag: Omgjort |
||
Linje 31:
== Historie ==
[[File:Grenaabanen at Dokk1 06.JPG|thumb|Letbanens forgænger, DSB's [[Desiro|litra MQ]] på Grenaabanen.]]
Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var, da [[
Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af [[Aarhus Universitetshospital, Skejby]] og byudvikling i [[Lisbjerg (Aarhus Kommune)|Lisbjerg]] og [[Nordhavnen (Aarhus)|Nordhavnen]], der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge [[busbane]]r på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af [[letbane]]r. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og [[Region Midtjylland]] et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner [[Odderbanen]] og [[Grenaabanen]] og dels af en ny ca. 12 km lang strækning fra havnen ad [[Randersvej (Aarhus)|Randersvej]] til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til [[Lystrup Station|Lystrup]] på Grenaabanen. Den nye strækning, der blev kendt som [[den indre strækning]], skulle bygges som letbane. Derimod var det uklart, om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.<ref name="BYtrafik">''Aarhus Letbane'' af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.</ref>
|