Versionen fra 31. maj 2018, 22:05 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. sep. 2018, 11:15 redigér fjern redigering 192.38.33.19 (diskussion) →‎Handling Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 51: I mellemtiden forsøger den [[Sverige\|svenske]] [[overlæge]] og [[neurokirurg]] Stig Helmer at dække over sit ansvar for en forkludret operation, der efterlod en ung pige hjerneskadet og i en vedvarende vegetativ tilstand. Imens forsøger patologen Bondo at overbevise familien til en døende mand med [[leverkræft]] om, at de bør donere mandens lever – som indeholder en sjælden type kræftsvulst –- til hospitalets forskning, når manden er død. Bondo benævner dette som et hepatocellulært sarkom, hvilket værd at bemærke ikke er muligt, da sarkomer udgår fra mesenchymale stamceller. Den skarpe seer ville bemærke at der burde være tale om et hepatocellulært karcinom, da hepatocytter nu engang udgår fra epithelial oprindelse. Der er således tale om en forholdvis uset genistreg fra von Trier. Da dette bliver afslået, og det viser sig, at patienten har underskrevet en [[organdonation\|organdonorformular]], beslutter Bondo at [[organtransplantation\|transplantere]] den kræftfyldte lever midlertidigt ind i sin egen krop, således at leveren bliver hans, og han kan donere den til sin egen forskning. Blandt de mange historier, man følger sideløbende i tv-serien, kan nævnes historien om den unge medicinstuderende, der bliver tiltrukket af den [[sygeplejerske]], der står for søvnforskningslaboratoriet. Man følger også mysteriet om en spøgelsesambulance, der hver aften ankommer til Rigshospitalet og forsvinder ud i den blå luft. Desuden stifter man bekendtskab med en yngre læge, der kører et sort marked for medicinske forsyninger, samt en neurokirurg, der mener, at hendes foster er blevet besat af et spøgelse, blandt andet fordi barnet både før og efter fødslen udvikler sig unormalt hurtigt.

Riget: Forskelle mellem versioner