Wikipedia

Frankenstein: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Ekstern henvisning
m Bare en mindre ændring
Tags: Erstattet Hoar Visuel redigering
Linje 1:
{{Infoboks bog
|titel = Frankenstein
|originaltitel = Frankenstein
|oversætter =
|billede = Frankenstein engraved.jpg
|billedtekst = Forside til 1831-udgivelsen af Colburn and Bentley.
|forfatter = Mary Shelley
|illustrator =
|omslag =
|land = Storbritannien
|sprog = Engelsk
|serie =
|emne =
|genre = Science fiction <br /> Gotik
|forlag =
|udgivet =
|udgivet_dk =
|format = Roman
|sider =
|isbn =
|oclc =
|forgænger =
|fortsættelse =
}}
[[Fil:Bride gip.jpg|thumb|Scene fra filmen ''[[Frankensteins brud]]'' (1935): Baron Frankenstein ([[Colin Clive]]) har skabt en brud (Elsa Lanchester) til sin oprindelige skabning ([[Boris Karloff]]), med hjælp fra kollegaen dr. Pretorius (Ernest Thesiger).]]
'''''Frankenstein''''' er en [[roman]] fra [[1818]] af den [[England|engelske]] [[forfatter]] [[Mary Shelley]].
 
== Handling ==
{{spoiler}}
Romanens hovedperson er [[videnskabsmand]]en '''Victor Frankenstein''', der i sit [[laboratorium]] sætter legemsdele fra døde mennesker sammen til et komplet menneske og formår at give den liv. Han skræmmes dog over sin egen skabning, der flygter og må leve en tilværelse som udstødt, ensom vanskabning og udvikler sig til et [[Frankensteins monster|monster]].
 
På [[film]] og i senere versioner af fortællingen benytter Frankenstein ofte [[elektricitet]] til at give skabningen liv, men i selve romanen hører vi intet om, hvordan han bærer sig ad. Senere versioner har også tilføjet en religiøs [[morale]], hvor Frankenstein leger [[Gud (monoteistisk)|Gud]] og derfor straffes.
 
I populærkulturen kaldes skabningen ofte for "Frankensteins monster" eller simpelthen "Frankenstein" (selv om det er navnet på videnskabsmanden). Dog i bogen er skabningen aldrig refereret til som monster, men som en dæmon og andre lignende ord. Skabningen bliver dog, af doktor Frankenstein, døbt/kaldt Adam efter det, i følge biblen, første menneske skabt af gud.
 
Mary Shelley var gravid, da hun skrev sin bog om monsteret, der var skabt af kropsdele fra voksne, men med en [[sjæl]] som et nyfødt barn. Straks skabningen er flygtet fra laboratoriet og ud i skoven, er det første, han er optaget af synet af [[Månen]]: "''Jeg så en strålende form stige op mellem træerne,''" står der, og Mary Shelley forklarer i en [[fodnote]]: "Månen." Han lærer at gøre ild, at lave mad, at læse og så giver han sig i kast med værker af [[Plutark]], [[Milton]] og [[Goethe]]. Ved at i smug at lytte til landsbyboernes samtaler vågner hans samvittighed og retfærdighedssans. Han mærker savnet af fællesskab og kærlighed; men hans udseende skiller ham fra alt andet levende: "''Jeg bar et helvede inden i mig.''" I sin ensomme fortvivlelse knuser og ødelægger han alt om sig. Han tigger sin skaber, Frankenstein, om at blive udslettet eller at tildeles en livsledsagerske. Sammen med hende vil han drage til Jordens fjerneste egne og bosætte sig der. Dr. Frankenstein rejser til London for at lære sig de seneste [[kirurgi]]ske metoder og opretter et laboratorium på [[Orkney]] for at sætte en ny skabning sammen. Halvvejs i skaberprocessen overmandes han dog af tvivl ved tanken om, at de to skabninger vil kunne få afkom. Han sænker instrumenterne i havet, og hans monster forbliver dømt til ensomhed. Som [[hævn]] dræber skabningen Frankensteins ven Clerval og derefter hans brud, Elizabeth. Frankensteins mål bliver nu at tilintetgøre skabningen. Han jager den over isen ved [[Nordpolen]], hvor den til sidst flygter ud på en isflage og ses drivende væk, opslugt af mørket.
{{endspoiler}}
 
== Teateropsætninger ==
Mindre end 500 eksemplarer blev solgt af første oplag. Men i juli 1823 blev bogen sat op som [[drama]] med titlen ''Presumption; or the Fate of Frankenstein'' på ''English Opera House'' på Strand i [[London]]. Stykket skabte [[sensation]]. I løbet af de næste fire år blev det sat op fjorten steder, deriblandt [[Bristol]], [[Paris]] og [[New York City|New York]]. Stykket adskilte sig fra romanen på væsentlige punkter, som senere fremstillinger har holdt sig til: Frankenstein fremstilles som en ond, gal videnskabsmand, hvor han i romanen er en romantisk [[idealist]], der handler til menneskehedens bedste. I bogen er hans laboratorium heller ikke et sted, der gnistrer af elektriske udladninger; tværtimod arbejder han i skæret af stearinlys. Assistenten Fritz findes heller ikke i romanen, hvor Frankenstein arbejder alene. Monsteret gøres stumt, hvor det i romanen taler og er udtryksfuldt. Mary Shelley tog sig ikke af ændringerne og heller ikke af, at hun selv ikke modtog penge. I september 1823 så hun forestillingen og var begejstret. Teateropsætningerne førte til, at hendes roman gradvis blev berømt i løbet af 1820'erne. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 334-5), HarperPress, ISBN 978-0-00-714952-0</ref>
 
== Baggrund ==
[[Image:InnerCastle.jpg|thumb|Slottet Frankenstein ved Rhinen.]]
Sommeren 1814 foretog Mary Shelley og hendes senere ægtemand en skibsrejse gennem [[Rhinen|Rhindalen]]. Parret registrerede det monstrøse umenneskelige udseende hos mange af de stærke arbejdere om bord og [[silhuet]]ten af slottet Frankenstein. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 326)</ref> Hun besøgte det ikke, men kan have været inspireret af dets omgivelser, også fordi hendes stedmor havde oversat brødrene [[Grimms eventyr]] til engelsk. <ref>[http://frankensteinia.blogspot.no/2011/12/frankenstein-of-1826-in-color.html Frankensteinia: The Frankenstein Blog: The Frankenstein of 1826, in Color!<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Mary Shelley kan have baseret sin roman på historien om videnskabsmanden '''Johann Wilhelm Ritter''' (1776-1810), der i 1801 opdagede [[ultraviolet lys]] og øvede afgørende indflydelse på [[H.C. Ørsted]] under dennes besøg i 1801. Efter at være flyttet til [[München]] blev Ritter stærkt påvirket af Franz von Baader og dennes ''Naturphilosophie'', der omfattede [[eksperiment]]er med [[ønskekvist]]e og [[Elektricitet|elektrisk]] stimulering af muskler hos døde dyr, så de så ud til at genopstå som levende. Andre videnskabsmænd tog gradvis afstand fra ham, hans studenter forlod ham, og Ritter selv forlod sin kone og tre børn) og isolerede sig i sit laboratorium. Han udførte elektriske eksperimenter på sin egen krop, hvad der kan have ført til hans tidlige død. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 329)</ref>
 
'''Andrew Crosse''' (1784–1855) har også været nævnt som forbillede for Frankenstein. Han var en velhavende og ekcentrisk ungkarl, der eksperimenterede i sit veludstyrede laboratorium. I 1836 spildte han ved et uheld en opløsning på en [[vulkan]]sk sten. To uger senere fandt han en ukendt type [[mider]] på stenen. <ref>"Two weeks later he found mite-like creatures had appeared on the piece of volcanic rock. He sent samples off to the Natural History Museum but even they couldn't relate them to any other living creature." Citeret fra: http://www.bbc.co.uk/somerset/content/articles/2004/09/23/andrew_crosse_person_profile.shtml</ref> Da han offentliggjorde sit fund, blev han beskyldt for at mene, at han kunne skabe liv som Guds ligemand. Crosse var resten af livet præget af de falske beskyldninger. Men da det skete tyve år efter udgivelsen af ''Frankenstein'', kan han ikke have været Mary Shelleys inspirationskilde.
 
Mary Shelley, hendes senere ægtemand [[Percy Bysshe Shelley|Shelley]], den 22-årige læge Polidori og [[Byron]] diskuterede [[Giovanni Aldini]]s elektriske eksperimenter og enedes om at konkurrere om at skrive en gyserroman. Byron skrev et udkast om en døende opdagelsesrejsende, ''Augustus Darvell'', dateret 17. juni 1816 <ref>[http://www.sff.net/people/DoylemacDonald/l_frag.htm "Fragment of a Novel"/Byron<!-- Bot genereret titel -->]</ref>; Polidori skrev fortællingen ''[[Vampyr]]en'', som han senere forsøgte at tilskrive Byron, for at få den solgt; Shelley skrev digtet ''Mont Blanc''; mens Mary i løbet af de næste fjorten måneder skabte sit værk ''Frankenstein, or The Modern [[Prometheus]]'', som hun sendte til [[forlag]]et Lackington, Allen & Co i august 1817, kun tre uger før hun nedkom med sin datter, Clara, 2. september. Hun præsenterede med sin roman en helt ny type [[fiktion]], nemlig [[science fiction]]. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 327)</ref>
 
Selve skrivearbejdet var påbegyndt sommeren 1816 i Byrons [[villa]] Diodati ved [[Genfersøen]]. Det var "året uden sommer" efter vulkanen Tamboras udbrud på øen Sumbawa i [[Indonesien]], der gjorde vejret koldt og vådt. <ref>[http://history1800s.about.com/od/crimesanddisasters/a/The-Year-Without-A-Summer.htm The Year Without A Summer | 1816 Weather Disaster<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Den 19-årige Mary Shelley havde mistet sit for tidligt fødte barn. Inspireret af en [[drøm]] om en videnskabsmand, der skaber liv ved "galvanisering" af knogler samlet fra lighuse, påbegynde hun bogen, der af avisen ''[[Guardian]]'' fik ottendepladsen blandt verdens 100 bedste romaner. De første anmeldelser var yderst blandede; men [[Walter Scott]] var begejstret for værket. <ref>[http://www.theguardian.com/books/2013/nov/11/100-best-novels-frankenstein-mary-shelley The 100 best novels: No 8 – Frankenstein by Mary Shelley (1818) | Books | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Filmatiseringer ==
{{uddybende|Frankenstein (film)}}
* ''[[Frankenstein (film fra 1910)|Frankenstein]]'' - amerikansk [[stumfilm]] fra 1910.
* ''[[Il Mostro di Frankenstein]]'' - italiensk stumfilm fra 1920.
* [[James Whale]]s ''[[Frankenstein (film fra 1931)|Frankenstein]]'' (1931) med [[Colin Clive]] som Frankenstein og [[Boris Karloff]] som monsteret
* [[Terence Fisher]]s ''[[The Curse of Frankenstein]]'' (1957) med [[Peter Cushing]] som Frankenstein og [[Christopher Lee]] som monsteret
* ''[[Frankenstein, el vampiro y compania]]'' - Mexicansk film fra 1962.
* [[Kenneth Branagh]]s ''[[Mary Shelley's Frankenstein]]'' (1994) med [[Kenneth Branagh]] som Frankenstein og [[Robert De Niro]] som monsteret
 
== Romanen på dansk ==
 
[[Fil:Editions of Frankenstein.jpg|thumb|Forskellige udgaver af romanen ''Frankenstein''.]]
 
* Mary Shelley: ''Frankenstein'' (Biilman & Eriksen, 1966)
* Mary Shelley: ''Frankenstein'' (Lademann, 1977)
* Mary Shelley: ''Frankenstein'' (Carlsen, 1986)
* Mary Shelley: ''Frankenstein'' (Vintens Forlag, 1994)
* Mary Shelley: ''Frankenstein. eller Den moderne Prometheus'' (Rosinante, 2014)
 
== Kilder ==
{{reflist}}
 
== Faglitteratur ==
* [[Nicolas Barbano]]: ''Bogen om Frankenstein'' (Tellerup, 1993)
* Klaus Aarsleff: ''Mysteriet om Frankensteins monster og livets gåde'' (Gyldendal, 2001)
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Frankenstein}}
* [http://gyserblog.blogspot.com/search/label/Frankensteins%20monster Frankenstein-nyheder på Skræk og Rædsel]
* [http://www.ekkofilm.dk/artikler/frankenstein-200-ar/ ''200 års Frankenstein'', jubilæumsartikel på Ekkofilm.dk]
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Romaner fra England]]
[[Kategori:Litteratur i 1822]]
Franken stein var et kæmpe pikhovde, han sutter en fed pik
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Frankenstein"