Eksistentiel filosofi: Forskelle mellem versioner

 

Den eksistentielle filosofi blev en vigtig del af det tankegods, som kom til at ligge bag [[Ungdomsoprøret i Danmark|ungdomsoprøret]] i Vesteuropa og USA i 1960’erne og 1970’erne.

 

Den eksistentielle filosofi var ophav til den [[Eksistentiel psykologi|eksistentielle psykologi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]], som i dag har videreført udviklingen inden for den eksistentielle tradition<ref>Sørensen & Keller “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Iniversitetsforlag</ref>. Ikke mindst har filosoffen [[Emmy van Deurzen]] omformet den eksistentielle filosofi til en praktisk terapi<ref>Emmy Van Deurzen : Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag</ref>. Desuden var den eksistentielle filosofi baggrunden for den [[Eksistentiel pædagogik|eksistentielle pædagogik]] og senere for [[eksistentiel coaching]].

Kierkegaard fik desuden en vis indflydelse på [[K.E. Løgstrup]], der dog endte med at tage afstand fra Kierkegaard<ref>K. E. Løgstrup (2013): Opgør med Kierkegaard. Klim</ref>. Løgstrup interesserede sig for menneskets eksistens og regnes sommetider for at høre til den eksistentielle tradition, mens andre ikke regner ham for at tilhøre eksistensfilosofien. Han var elev af [[Martin Heidegger]], og der er flere fænomenologiske elementer i Løgstrups tænkning<ref>Mogens Pahuus (2018). Dialog med Løgstrup. Aalborg Universitetsforlag</ref>.

 

 

== Litteratur ==

* Sartre, Jean-Paul (2014). ''Væren og intet''. Aarhus: Philosophia

*Sløk, Johannes (2016). ''Eksistentialisme.'' København: L&R

*Søltoft, Pia & Mogens Pahuus & Jacob Rendtorff (2015). ''Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog.'' Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

* Sørensen, Anders Dræby (2014). ''Gudløs eksistensfilosofi.'' Aarhus: Statsbiblioteket