Østfronten under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
grammatisk retning, dataljering og rættelse af stavefejl |
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 152.115.92.52 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 89:
}}
{{Østfronten}}
'''
Det var det største
Hovedmotivet bag operationen var [[Adolf Hitler]]s ide om erhvervelse af "[[Lebensraum]] i
I august [[1939]] indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke angrebspagt – [[Molotov-Ribbentrop Pagten]]. I denne pagt var også indeholdt en hemmelig deling af
Samtidig gennemførte Tyskland besættelsen af [[Operation Weserübung|Danmark og Norge]] i april 1940, [[slaget om Frankrig]] og besættelsen af Holland, Belgien
Hermed var scenen klar til den store krig på
Denne artikel handler om
== Krigens
Krigen blev udkæmpet mellem Nazityskland, dets allierede og mange frivillige fra tysk-besatte lande mod Sovjetunionen og dens allierede, [[Storbritannien]], [[Commonwealth of Nations]], [[Frankrig]] og fra december 1941 [[De Forenede Stater]].
Linje 313:
Den tyske hærs planlæggere var overbevist om at sovjethæren ville angribe igen i syd, hvor fronten lå 80 km fra [[Lviv|Lvov]] og var den mest direkte vej mod Berlin. Derfor fjernede de tropper fra Heeresgruppe Mitte, hvis front stadig lå langt inde i Sovjetunionen. Den Hviderussiske offensiv med kodenavnet [[Operation Bagration]], der startede den [[22. juni]] [[1944]] var et massivt sovjetisk angreb, der bestod af fire sovjetiske armegrupper med over 120 divisioner der tromlede hen over de tyndt besatte tyske linjer. De koncentrerede deres angreb mod Heeresgruppe Mitte, ikke Heeresgruppe Süd, som tyskerne havde regnet med. Tyskerne havde overført nogle enheder til Frankrig for at imødegå [[D-Dag|invasionen i Normandiet]] to uger tidligere. Den Røde Hær opnåede en overlegenhed på 10 mod 1 i kampvogne og 7 mod 1 i fly over deres modstander. Der hvor angrebet blev sat ind var de sovjetiske fordele i antal og kvalitet
overvældende. Over 2,3 mio. sovjetiske tropper deltog i angrebet på Heeresgruppe Mitte, som var på under 800.000 mand. Det tyske forsvar brød sammen. Hovedstaden i Hviderusland – Minsk – blev erobret den 3. juli og 50.000 tyskere blev omringet. Ti dage senere nåede den Røde hær den gamle grænse til Polen. Operation Bagration var på alle måder en af de største operationer i krigen. I slutningen af august 1944 havde den kostet den Røde Hær omkring 170.000 døde og savnede (i alt var tabene på 765.815, inkl. sårede og syge foruden 5.073 polakker),<ref name=
Den tilstødende [[Lvov-Sandomir Offensiven|Lvov-Sandomierz offensiv]] blev startet den [[17 juli]] [[1944]], og slog hurtigt de tyske tropper i det vestlige Ukraine på flugt. Den sovjetiske fremrykning i syd forsatte ind i [[Slaget om Rumænien (1944)|Rumænien]], og efter et kup mod den akse-orienterede regering i Rumænien den [[23. august]] besatte den Røde Hær [[Bukarest]] den [[31. august]]. I Moskva underskrev Rumænien og Sovjetunionen en våbenhvile den [[12. september]], hvor betingelserne blev så godt som dikteret af Sovjetunionen. Den rumænske kapitulation efterlod et hul i den sydlige tyske østfront, og førte uundgåeligt til at hele [[Balkanhalvøen|Balkan]] gik tabt.
Linje 704:
[[Ordre nr. 270|Stalins ordre Nr. 270]] fra 16. august 1941, fastslår, at i tilfælde af tilbagetog eller overgivelse vil alle involverede officerer blive skudt på stedet og alle menige truet med total udryddelse og mulige repressalier overfor deres familier.<ref name="Not so friendly"/>.<ref>[http://www.hrono.ru/dokum/194_dok/19410816.html Order No 270 in Russian language on hrono.ru] </ref><ref name="Merridale, Ivan's War" />
Kampene omfattede millioner af akse- og sovjetiske tropper langs den længste landfront i militærhistorien. Det var langt det farligste operationsområde i 2. verdenskrig med over 5 mio. døde på aksemagternes side. Det sovjetiske dødstal var omkring 10,6 mio. heraf omkring 3,3 mio. døde i tysk fangenskab<ref> Richard Overy, The Dictators </ref>), og de estimerede civile tab lå på mellem 14 og 17 mio. Over 11,4 mio. sovjetiske civile og yderligere ca. 3,5 mio. civile fra annekterede områder blev dræbt.<ref>G. I. Krivosheev. ''Soviet Casualties and Combat Losses''. Greenhill 1997 ISBN 1-85367-280-7</ref> Sovjetisk og russisk historieskrivning taler ofte om såkaldt uoprettelige tab. Ifølge folkekommissariatet for forsvars ordre nr. 023 af 4. februar 1944 omfattede de uoprettelige tab de døde, savnede, de som døde af krigs- eller senere sår, sygdomme og frostbylder samt de som blev taget til fange. Nazisterne udryddede også over 1 mio. sovjetiske jøder<ref name=
Dødstallene i folkemordene blev henført til en række årsager, herunder brutal mishandling af krigsfanger og tilfangetagne partisaner på begge sider, gentagne overgreb fra både tysk og sovjetisk side mod civilbefolkningerne og hinanden, den generelle brug af våben på slagmarken mod store mængder af infanteri. De mange slag og frem for alt, brugen af Den brændte jords taktik, som ødelagde landbrugsområder, infrastruktur og hele byer, og efterlod befolkningen hjemløse og uden mad.
{| class="wikitable"
|+ Militære tab på Østfronten under 2. Verdenskrig<ref>Rűdiger Overmans, ''Deutsche militärische Verluste im Zweiten Weltkrieg''. Oldenbourg 2000. ISBN 3-486-56531-1, Richard Overy The Dictators: Hitler's Germany and Stalin's Russia (2004), ISBN 0-7139-9309-X</ref>
|-
Linje 759:
|}
{| class="wikitable"
|+ Militære tab på Østfronten under 2. Verdenskrig<ref>Vadim Erlikman, ''Poteri narodonaseleniia v XX veke: spravochnik''. Moskva 2004. ISBN 5-93165-107-1;
Mark Axworthy, ''Third Axis Fourth Ally''. Arms and Armour 1995, p. 216. ISBN 1-85409-267-7</ref>
|-
|