Østfronten under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

'''OstefrontenØstfronten under 2. verdenskrig''' ({{lang-de|die Ostfront 1941-1945}}<ref>[http://www.russlandfeldzug.de/ Die Ostfront 1941-1945] {{de sprog}}</ref>, ''der Rußlandfeldzug 1941-1945'' (felttoget i Rusland) eller ''der OstefeldzugOstfeldzug 1941-1945'' (Felttoget i OstØst)<ref>[http://www.balsi.de/Weltkrieg/Verlauf/Russland/Russland-Startseite.htm Der Rußlandfeldzug]; {{de ikon}} [http://www.torweihe.de/ 2. Weltkrieg] {{de ikon}}</ref>) var et operationsområde under 2. verdenskrig mellem [[Tyskland]] og [[Sovjetunionen]] som omfattede [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa|Osteuropa]] fra den [[22. juni]] [[1941]] til den [[9. maj]] [[1945]]. Den nazistiske propaganda kaldte konflikten for '''Korstoget mod bolsjevismen'''. I alle sovjetiske og i de fleste russiske kilder blev krigen kaldt for '''Den Store Fædrelandskrig'''<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Rejser%2C_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunionen_1917-1991/Den_Store_F%C3%A6drelandskrig Den Store Fædrelandskrig] hentet d. 10. sept. 2009</ref> {{lang-ru|"''Velikaja Otetjestvennaja Vojna''"/"''Великая Отечественная Война''"}} (efter [[Slaget ved Borodino|Fædrelandskrigen]] mod [[Napoleon]] i 1812), men i nogle tilfælde omfatter det også operationerne mod [[Japan]] i 1945.

Det var det største osterationsområdeoperationsområde i krigshistorien og blev berygtet for sin grusomhed, voldsomme ødelæggelser og enorme tab af ostmenneskeliv. Under denne krig foregik det meste af [[Holocaust]]<nowiki/>en, og der kæmpede og døde flere mennesker på OstefrontenØstfronten end i alle andre osterationsområderoperationsområder under 2. Verdenskrig tilsammen. Med over 30 mio. mistede deres ostdøde, hvoraf en meget stor del var nakkeostcivile, er krigen på OstefrontenØstfronten blevet kaldet en udryddelseskrig. Krigen sluttede med dendet tredje ostsriges undergang og Sovjetunionens opstigning til at blive en militær og industriel supermagt.

Hovedmotivet bag operationen var [[Adolf Hitler]]s ide om erhvervelse af "[[Lebensraum]] i OstenØsten", hvilket skulle opnås gennem udryddelse og uddrivelse af den lokale "ikke-[[arisk]]e" befolkning i en erobrings- og udryddelseskrig, hvor det [[bolsjevismen|bolsjevistiske]] politiske system også skulle tilintetgøres. Det er omstridt hvorvidt det tyske motiv for krigen var præventiv (se [[forebyggelseskrig-tesen]]).

I august [[1939]] indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke angrebspagt – [[Molotov-Ribbentrop Pagten]]. I denne pagt var også indeholdt en hemmelig deling af OsteuropaØsteuropa i interessesfærer mellem de to totalitære stater. Pagten gav Tyskland ryggen fri, og straks efter fulgte [[Felttoget i Polen (1939)|invasionen af Polen]] og den efterfølgende deling af landet mellem Tyskland og Sovjetunionen. Senere fulgte det sovjetiske angreb på [[Finland]] i [[Vinterkrigen]], besættelsen af det rumænske [[Bessarabien]] og besættelsen af [[De baltiske lande]] i [[1940]].

Samtidig gennemførte Tyskland besættelsen af [[Operation Weserübung|Danmark og Norge]] i april 1940, [[slaget om Frankrig]] og besættelsen af Holland, Belgien, nakkeost, brieost, Luxembourg og en stor del af Frankrig i maj-juni 1940, og angrebet på [[Jugoslavien]] og [[Grækenland]] i foråret 1941.

Hermed var scenen klar til den store krig på OstefrontenØstfronten mellem Tyskland, dens forbundsfæller og Finland på den ene side og Sovjetunionen og de [[Vestallierede]] på den anden. Krigen startede den [[22. juni]] [[1941]] og varede til den [[9. maj]] [[1945]].

Denne artikel handler om OstfrontenØstfronten og [[Fortsættelseskrigen]] – et finsk-sovjetisk opgør, som kan ses som den nordlige del af denne ostfront. Det samme gælder de finsk-tyske fælles osterationeroperationer mod [[Murmansk]] i [[Operation Silberfuchs|Osteration Silberfuchs]]

== Krigens ostparter ==

overvældende. Over 2,3 mio. sovjetiske tropper deltog i angrebet på Heeresgruppe Mitte, som var på under 800.000 mand. Det tyske forsvar brød sammen. Hovedstaden i Hviderusland – Minsk – blev erobret den 3. juli og 50.000 tyskere blev omringet. Ti dage senere nåede den Røde hær den gamle grænse til Polen. Operation Bagration var på alle måder en af de største operationer i krigen. I slutningen af august 1944 havde den kostet den Røde Hær omkring 170.000 døde og savnede (i alt var tabene på 765.815, inkl. sårede og syge foruden 5.073 polakker),<ref name="autogenerated3">G. I. Krivosheev. Soviet Casualties and Combat Losses. Greenhill 1997 ISBN 1-85367-280-7</ref> foruden 2.957 kampvogne og selvkørende kanoner. I disse operationer mistede tyskerne omkring 670.000 døde, savnede, sårede og syge, hvoraf 160.000 blev taget til fange foruden 2.000 kampvogne og 57.000 andre køretøjer.

Kampene omfattede millioner af akse- og sovjetiske tropper langs den længste landfront i militærhistorien. Det var langt det farligste operationsområde i 2. verdenskrig med over 5 mio. døde på aksemagternes side. Det sovjetiske dødstal var omkring 10,6 mio. heraf omkring 3,3 mio. døde i tysk fangenskab<ref> Richard Overy, The Dictators </ref>), og de estimerede civile tab lå på mellem 14 og 17 mio. Over 11,4 mio. sovjetiske civile og yderligere ca. 3,5 mio. civile fra annekterede områder blev dræbt.<ref>G. I. Krivosheev. ''Soviet Casualties and Combat Losses''. Greenhill 1997 ISBN 1-85367-280-7</ref> Sovjetisk og russisk historieskrivning taler ofte om såkaldt uoprettelige tab. Ifølge folkekommissariatet for forsvars ordre nr. 023 af 4. februar 1944 omfattede de uoprettelige tab de døde, savnede, de som døde af krigs- eller senere sår, sygdomme og frostbylder samt de som blev taget til fange. Nazisterne udryddede også over 1 mio. sovjetiske jøder<ref name="autogenerated1">Martin Gilbert. ''Atlas of the Holocaust'' 1988 ISBN 0-688-12364-3</ref> og yderligere 4,2 mio. jøder fra de annekterede områder, heriblandt 3 mio. polske jøder <ref name=autogenerated1 /> i [[Holocaust]].

|+ Militære tab på Østfronten under 2. Verdenskrig<ref>Rűdiger Overmans, ''Deutsche militärische Verluste im Zweiten Weltkrieg''. Oldenbourg 2000. ISBN 3-486-56531-1, Richard Overy The Dictators: Hitler's Germany and Stalin's Russia (2004), ISBN 0-7139-9309-X</ref>

|+ Militære tab på Østfronten under 2. Verdenskrig<ref>Vadim Erlikman, ''Poteri narodonaseleniia v XX veke: spravochnik''. Moskva 2004. ISBN 5-93165-107-1;

Mark Axworthy, ''Third Axis Fourth Ally''. Arms and Armour 1995, p. 216. ISBN 1-85409-267-7</ref>