Alexander den Store: Forskelle mellem versioner

'''Alexander 3.''' kaldet ("Alexander den Store" ([[Græsk (sprog)|gr.]]:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i [[juli]] [[356 f.Kr.]], død [[10. juni]] [[323 f.Kr.]]) var konge af [[Makedonien (område)|Makedonien]].

Alexander på græsk Αλέξανδρος betyder "ham der holder mænd på afstand", "beskytter af mænd". Han var søn af kong [[Filip 2. af Makedonien]] og hans fjerde4. konedronning [[Olympias]] prinsesse af [[Epeiros]], datter af kong Neoptolemos, konge over Molosserne. Ifølge [[Plutarch]] ((Alexander 3.1,3) nedstammer Alexanders far fra [[Herakles]] og hans mor fra den græske helt [[Achilleus]]. Han havdevidste det fra Alexanderssin moder Olympías. Hun påstod, at Alexander var søn af selveste [[Zeus]] og derfor var en [[halvgud]]. Det var der mange, der troede på, og Alexander fik en sær magt over folk og hær. Muligvis har det haft indflydelse på, at der var få, der gjorde forsøg på at skade ham, selv om de flere gange havde grund og lejlighed til det.

De [[Grækenland|græske]] bystater var samlet under Alexanders far. Men Alexander måtte generobre dem efter en række oprør og kunne først to år efter sin tronbestigelse erobre [[Persien]], [[Egypten]] og en række andre kongedømmer. Han nåede frem til det nordlige [[Indien]]. Erobringerne medførte en hurtig spredning af græsk kultur i det sydøstlige Europa og store dele af Asien.

Allerede som dreng deltog Alexander i Filipsfaderens kampe om magten i Grækenland, men kom muligvis i strid med faderenham, der havde tilsidesat Alexanders mor som dronning. Efter Alexanders død blevopstod der fremsat rygter om hans medskyld i drabet på sin far.

Alexander voksede op i Makedonien med sin moder, Olympias, og sin fader, kong Filip II. Hans moder mente, at han var mere end kongelig: han var guddommelig og søn af den største gud, [[Zeus]]. Hun mente også, at han var i familie med Dionysos. Hun havde stået for hans opdragelse til han blev 12-13 år. Nu overtog Filip opdragelsen, og han fandt også ud af, at de havde en mageløs søn. Filip gav ham græsk opdragelse. Han tilkaldte Aristoteles som hans læremesterlærer. Gennem hele barndommen oplevede Alexander, at han blev hævet over alle andre.

Da han fyldte 20 år inviterede faderen prominente gæster fra hele Grækenland som forberedelse til sit felttog mod Persien og Asien. Og for at blive hyldet for at have forvandlet Makedonien til en stormagt. Men under ceremonien blev han myrdet af Pausanias, der sprang frem blandtfra livvagternelivvagten og dolkede ham. Både Alexander og Olympias var vidne til det. Mange tror, at Pausinas var perser, og at mordet var et forsøg på at svække makedonerne. Andre som Aristoteles mente, at Pausinas ville hævne sig på Filip, fordi han havde været Filips elsker.

Det er sandsynligt, at Olympias var Pausinas’ rådgiver, fordi hun i mange år ikke skjulte sit had til Filip. At Alexander stod bag, er usandsynligt, både fordi han elskede sin far meget højt, og fordi tidspunktet ville være meget uheldigt valgt, da mordet foregik for øjnene af Grækenlands fornemste. Monarkiet i Makedonien var ikke arveligt. Når kongen døde, skulle hærens ledelse give deres samtykke til kroningen af en ny hersker. Det gjaldt nu for Alexander om at få makedonernes sympati. Den eneste konkurrent til tronen var Alexanders fætter, Amyntas, som var søn af kong Perdikkas. Alexander anklagede fætteren for højforræderi og henrettede ham.