Dansk indfødsret: Forskelle mellem versioner

De nærmere regler for erhvervelse af indfødsret er fastlagt i '''lov om dansk indfødsret'''. Heri bestemmes, at et barn får dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen er dansk statsborger (dvs. selv har dansk indfødsret). Det er derimod uden betydning, om barnet bliver født i [[Kongeriget Danmark]] ([[Rigsfællesskabet]]: [[Danmark]], [[Grønland]], [[Færøerne]]) eller i udlandet, med den undtagelse at barnet ikke får dansk indfødsret hvis det bliver født i udlandet, kun barnets far har dansk indfødsret og barnets far ikke er gift med barnets mor. Det minder om reglerne i de fleste kontinentaleuropæiske lande; men afviger fra de [[angelsaksisk]]e lande, hvor fødestedet ofte er afgørende for statsborgerskabet. Børn under 12 år, der [[adoption|adopteres]] af danske forældre, får dansk indfødsret ved adoptionen.

Der er en række forudsætninger, der skal opfyldes for at blive optaget på listen i Lov om indfødsrets meddelelse. Det omhandler bl.a. varighed af ophold i Kongeriget Danmark, danskkundskaber, afgivelse af udenlandsk statsborgerskab, tidligere straf og gæld til det offentlige. De nærmere bestemmelser findes i Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Derudover er der nogle helt specielle grupper, som har mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved at afgive en erklæring overfor [[statsamt]]et. Det gælder for statsborgere fra de andre [[Norden|nordiske lande]], som er mellem 18 og 23 år gamle, og som har boet i Kongeriget Danmark 7 eller i nogle tilfælde 10 år.

Ifølge [[Danmarks Statistik]] skiftede i alt 3.267 [[udlænding]]e bosiddende i [[Kongeriget Danmark]] deres udenlandske statsborgskab ud med dansk statsborgerskab i løbet af kalenderåret [[2012]]. I alt 71,4% af disse [[nydanskere]] fra 2012 stammede fra ikke-vestlige lande.<ref name="ref1" group="note" /> Halvdelen af de nye danske statsborgerskaber i 2012 blev tildelt til personer fra landene [[Irak]], [[Afghanistan]], [[Tyrkiet]], [[Somalia]] og [[Iran]].<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectOut/PxSort.asp?file=2013102623517129625246DKSTAT&PLanguage=0&MainTable=DKSTAT&MainTablePrestext=Personer,%20der%20har%20skiftet%20til%20dansk%20statsborgerskab&potsize=233 "Personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab", Danmarks Statistik, 2012]</ref>

Hvis en dansk statsborger er født i udlandet og aldrig har boet i Kongeriget Danmark, mister den pågældende dansk indfødsret, når han eller hun fylder 22 år. Man kan dog søge om at bevare indfødsretten, og man mister ikke sin danske indfødsret, hvis man derved ville blive [[statsløs]]. Man kan altså kun miste sin danske indfødsret, hvis man har et andet statsborgerskab ved siden af.

Da således kun personer som har dobbelt statsborgerskab kan frakendes statsborgerskabet og da Kongeriget Danmark indtil fornylig ikke tillod dobbeltstatsborgerskab har bestemmelsen haft begrænset betydning. Visse lande såsom [[Marokko]]<ref>[http://marokko.um.dk/da/rejse-og-ophold/statsborgerskab/dobbelt-statsborgerskab/ Marokkanske regler for dobbelt statsborgerskab<!-- Bot genereret titel -->]</ref> anerkender ikke frasigelse af statsborgerskab og folk med der havde frasagt sig deres statsborgerskaber fra disse lande og opnået dansk statsborgerskab havde således de facto dobbelt statsborgerskab. [[Sam Mansour]] er den eneste der er blevet frakendt sin indfødsret i medfør af § 8 B.

Der findes dog undtagelser. Hvis én af forældrene er dansk statsborger og den anden forælder ikke er dansk statsborger, vil barnet i mange tilfælde erhverve to statsborgerskaber ved fødslen. Hvis barnet alene vokser op i udlandet, så kan det som nævnt ovenfor miste sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år. Har barnet har boet i Kongeriget Danmark i en periode eller når der ansøges om det, så kan barnet bevare sin danske indfødsret efter det fyldte 22. år, og kan dermed også som voksen have to statsborgerskaber. Forudsætningen er dog, at det andet land også godkender det.