Populisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Populisme på midten: perspektiv på Mudde |
Pandikas (diskussion | bidrag) udvider en smule, fx via en definition af Müller |
||
Linje 4:
== Definition ==
En central forsker i populisme er tyskeren [[Jan-Werner Müller]], der er professor ved [[Princeton University]].<ref name=i71/> Müller mener, at populisme ikke er nogen egentlig ideologi med faste holdninger, men derimod en bestemt måde at agere på. Han definerer i den forbindelse populisme som
{{citat|Populism, I suggest, is a particular moralistic imagination of politics, a way of perceiving the political world which places in opposition a morally pure and fully unified people against small minorities, elites in particular, who are placed outside the authentic people.<ref>Müller, 2015, s. 83</ref>}}
Müller mener, at følgende karakteristika er typisk for populistiske politikeres væremåde:<ref name=i71/>
Line 18 ⟶ 20:
* bruger ofte retorik fra krigens verden
* anerkender ikke deres politiske modstandere
Andre kalder populismen for en "tynd" ideologi, der ikke i sig selv indebærer særlig præcise holdninger i specifikke politiske spørgsmål og derfor frit kan kombineres med andre, "tykkere" traditionelle ideologier som f.eks. [[socialisme]], [[agrar]]ianisme eller [[nationalisme]].<ref name=snl/><ref name=cas/>
[[idehistorie|Idehistorikeren]] [[Mikkel Thorup]] definerer populismen som "mobilisering af folkelig politisk identitet i opposition til den herskende magt". Ifølge ham er demokratiske systemer typisk splittet imellem deres folkelige og deres institutionelle side. På den ene side får de [[legitimitet]] og energi fra deres folkelige pol og på den anden side stabilitet og effektivitet fra [[parlamentarisme]]ns institutionalisering af demokratiet, hvor den folkelige deltagelse kan blive begrænset til at stemme ved valgene og ellers passivt betragt det politiske spil gennem massemedierne. I modsætning hertil appellerer populismen til folkets direkte inddragelse i politik. Populister fremhæver derfor ofte [[folkeafstemning]]er og altid folkestemningen (f.eks. "retsfølelsen") som den øverste demokratiske instans. Populister tegner dermed ifølge Thorup et billede af det politiske system som basalt set mislykket: Medierne, partierne og organisationerne udgør ud fra dette synspunkt et lukket, selvsupplerende og [[kartel]]lignende system, der ligger meget langt fra det demokratiske ideal. Det politiske system fremstilles altså som udemokratisk og som svært skelneligt fra et [[diktatur]].<ref name=thorup/>
Line 86 ⟶ 90:
* Iversen, Kristian: ''Nationer og natonalisme. Perspektiver på national identitet''. 1. udgave 2017, Forlaget Columbus; ISBN 978-87-7970-365-0
* Müller, Jan-Werner: ''Hvad er populisme?'', 1. udgave 2016, Informations Forlag, ISBN 978-87-7514-533-1
* Müller, Jan-Werner: ''Parsing populism: Who is and who is not a populist these days?'', 2015, Juncture, 22, 2, 80-89.
== Noter ==▼
{{Reflist|4}}▼
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.leksikon.org/art.php?n=2055 Populisme på ''Leksikon.org'']
* {{cite web|url=http://blogs.lse.ac.uk/eurocrisispress/2015/06/21/populism-in-europe-a-primer/|title=Populism in Europe: a primer|publisher=London School of Economics and Political Science|author=Cas Mudde|date=21 juni 2015|language=engelsk}}
▲== Noter ==
▲{{Reflist|4}}
{{autoritetsdata}}
|