Journalistik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
organg -> organ |
Kefr4000 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
'''Journalistik''' er indsamling, bearbejdning og formidling af [[nyhed]]er og information der vedrører nyhederne til et [[publikum]]. Ordet bruges både om metoden til at undersøge nyheder og den litterære stil, som bruges til at videreformidle det.<ref>{{cite web|title=What is journalism?|url=http://www.americanpressinstitute.org/journalism-essentials/what-is-journalism/|website=americanpressinstitute.org|accessdate=28. juli 2014}}</ref> Personer der udfører journalistik kaldes ofte [[journalist]]er.
De medier som journalistik videreformidles via varierer afhængigt af indhold, men de inkluderer trykte [[avis]]er og [[Tidsskrift|blade]], [[tv]] og [[radio]] samt digital udgaver, der offentliggøres via [[Websted|hjemmesider]] og [[Softwareapplikation|applikationer]].
I det moderne samfund er [[nyhedsmedie]]t den vigtigste leverandør af information og meninger om offentlige anliggender. Journalistik er dog ikke altid begrænset til nyhedsmedier eller til nyhederne selv, da journalistisk kommunikation kan publiceret via litteratur og film. I nogle [[nation]]er er nyhedsmedierne stadig kontrolleret ved statslig indgriben, og er således ikke et helt uafhængigt organ.<ref>"[http://www.cpj.org/reports/2012/05/10-most-censored-countries.php 10 Most Censored Countries]," Committee to Protect Journalists, 2. maj 2012. Hentet 23. maj 2013.</ref>
I demokratiske samfund spiller adgang til gratis information en central rolle i opbyggelsen af et system af kontrol og balance, og distribution mellem [[regering]]er, [[virksomhed]]er, enkeltpersoner og andre sociale enheder. Adgang til verificerbare oplysninger indsamlet af uafhængige medier, der overholder de journalistiske standarder, kan også være til nytte for den almindelige borgere, ved at give dem de værktøjer, de behøver for at kunne deltage i den politiske proces.
Man snakker om et fjerde led i den tredelte statsmagt. Magten er derfor ikke længere fordelt mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende, men også pressen. Denne magt opstår med det faktum at pressen igennem journalistik kan styre rammerne for den nationale samt internationale debat om centrale inden for blandt andet politik. Denne magt giver også anledning til kritik, hvor udtrykket [[falske nyheder]] er udsprunget fra. Her tales der om bevidst som ubevidst udbredning af forkert information med henblik på vildledning. Dog er [[meningsjournalistik]] også vundet frem, hvor at princippet om [[objektivitet]] er lagt væk. Her lægges der derimod vægt på en stor diversitet af subjektive journalister og medier, hvor borgeren kan høre forskellige synspunkter dog alle begrundet med saglige argumenter.
Journalistikkens rolle og status, sammen med massemediet, har gennemgået store forandringer i løbet af de sidste to årtier med fremkomsten af digital kommunikation og udgivelse af nyheder på [[internet]]tet.<ref>{{cite web |url=http://www.owenspencer-thomas.com/journalism/newsvalues |title=News values: immediacy and technology |publisher=Owenspencer-thomas.com}}</ref> Dette har skabt en ændring i forbruget af de trykte mediekanaler, i takt med at folk i stigende grad får nyheder via [[Tavlecomputer|tablets]], [[smartphone]]s og andre elektroniske enheder, hvilket udfordrer nyhedsorganisationer til fuldt ud at kunne tjene penge på deres digitale medier, samt udvikle den måde hvorpå de publicere nyheder på tryk. Især i det amerikanske medielandskab har redaktioner reduceret deres personale og nyhedsdækning som traditionelle mediekanaler, såsom [[fjernsyn]], og kæmpe med med faldende publikum. For eksempel har [[CNN]] mellem 2007 og 2013 reduceret deres historie til næsten halvdelen af dens originale længde.<ref>"[http://stateofthemedia.org/2013/overview-5/ The State of the News Media 2013: An Annual Report in American Journalism]," the Pew Research Center's Project for Excellence in Journalism, 2. maj 2012. Hentet 23. maj 2013.</ref>
| |||