Erich Weinert: Forskelle mellem versioner

Weinert blev født i 1890 i en [[socialdemokratisk]] familie. Han kom på drengeskole i Magdeburg, og fra [[1908]] til [[1910]] gik han på [[kunst]]-, [[håndværk]]s- og [[handelsskole]]n i byen for i [[1912]] at blive optaget på en kunstskole i Berlin. Senere kom han i [[militær]]et, hvor han deltog som [[officer]] under [[Første Verdenskrig]]. Efter krigen tog han til [[Leipzig]] og arbejdede som [[skuespiller]] og kunstunderviser. I [[1929]] blev han medlem af det tyske kommunistparti, [[KPD]]. På denne tid lavede han forskellige værker.

I årene [[1933]]-[[1935]] var Weinert med sin kone og datter i eksil i [[Saargebiet]]. Derefter tog han til [[Paris]]. Han var medlem af de [[Internationale Brigader]] i [[Den Spanske Borgerkrig]] fra [[1937]]-[[1939]]. Under [[Nazityskland]]s angreb på [[Sovjetunionen]] var Weinert på den sovjettiskesovjetiske side, hvor han var en af de ledende kræfter i den anti-nazistiske komité [[Nationalkomitee Freies Deutschland]] (NKFD), der med sovjetisk støtte udgav [[propaganda]] i håb om at lokke [[Værnemagt]]ens soldater til forlade deres positionerposter. I [[1943]] blev Weinert valgt til formand for NKFD.

Han vendte tilbage til [[Tyskland]] i [[1946]] i syg tilsandtilstand, men var dog vicepræsident for uddannelsesadministationen i den sovjetiske besættelseszone. Han fortsatte produktionen af værker til sin død som 62-årig i 1953.