Vaasa: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Finished page |
||
Linje 23:
I midten af århundredet blev Jomfru Maria Kirken bygget, og i 1370'erne blev opførelsen af borgen ved Korsholm (Crysseborgh) påbegyndt. Her blev det administrative centrum for regionen også flyttet til. [[Karl 9. af Sverige|Kong Karl 9. af Sverige]] grundlagde byen Mustasaari (eller Mussor) den 2. oktober 1606 ved ved den gamle havn og marked tæt ved Korholm-kirken, ca 7 kilometer sydøst for den nuværende by. I 1611 blev byen chartret af og omdøbt efter [[Huset Vasa]].
På grund af gunstige forbindelser til havet, gjorde industrier som skibsbyggeri og [[handel]] (især med tjære) Vaasa til en velhavende by i det 17. århundrede, og de fleste indbyggere var på den ene eller anden måde beskæftiget med [[tjære]].
I 1683 blev [[trivialskolen]] fra [[Nykarleby]] (finsk: ''Uusikaarlepyy'') til Vaasa, og fire år senere blev der bygget en ny skolebygning. Findlands første bibliotek blev grundlagt i byen i 1794. I 1993 havde byen 2.178 indbyggere, og i 1852, året for en katastrofal bybrand, var indbyggertallet forøget til 3.200.
=== Vaasa under Den Finske Krig ===
Under [[Den finske krig|Den Finske Krig]], mellem Sverige og Rusland i 1808-1809, led Vaasa mere end nogen anden by i Finland. I juni 1808 var byen besat af russiske tropper og flere lokale embedsmænd sværgede troskab til besættelsesmagten.
Den 25. juni blev den svenske oberst [[Johan Bergenstråhle]] udsendt for at befri Vaasa med 1.500 tropper og fire kanoner for de 1.700 russiske tropper, under ledelse af generalmajor [[Nikolay Demidov]]. Slaget om Vaasa startede med at de svenske tropper blev landsat nord for Vaasa i Österhankmo, og fremstødte helt til byen, hvor de angreb med 1.100 mand (da nogle tropper var efterladt tilbage for at beskytte flanken). Der var voldsomme kampe i byens gader, der endte med at de svenske tropper var slået tilbage og måtte retirere.
Generalmajor Demidov mistænkte indbyggerne i Vaasa for at gribe til våben og hjælpe de svenske tripper, selvom provinsens guvernør havde konfiskeret samtlige våben samme forår. Demidov lod sine tropper udplyndre byen i flere dage. I plyndringstiden blev 17 civile dræbt, ejendomme ransaget og ødelagt, mange blev overfaldet og flere taget til landsbyen Salmi, og blev udsat for den fysiske afstraffelse [[spidsrod]]. Massakren i Vaasa var exceptionel under Den Finske Krig, idet russiske krafter havde undladt mishandlinger indtil det punkt.
Den 30. juni trak de russiske tropper sig tilbage fra Vaasa, og embedsmændene, der havde svoret troskab til de russiske tropper, blev opsagt. Nogle embedsmænd blev endda overfaldet af lokale beboere. Den 13. september vendte russiske tropper tilbage til byen, og dagen efter stod det afgørende slag ved Oravais. Slaget blev vundet af russerne og udkæmpet ca. 50 km nord for Vaasa. I vinteren 1808 havde russiske tropper besat hele Finland, og ved [[Freden i Fredrikshamn|Freden i Frederikshamn]] (17. september 1809) tabte Sverige hele den østlige del af kongeriget. Vaasa blev herefter en del af det nyoprettede [[Storfyrstendømmet Finland]] i [[Det Russiske Kejserrige]].
=== Bybrand ===
Byen blev stort set brændt ned til grunden i 1852. Da byens huse var bygget tæt og primært i træ, kunne flammerne hurtigt få fat. Branden startede i en lade, tilhørende distriktsdommer J. F. Aurén, morgenen den 3. august. Ved middagstid stod hele byen i flammer, og branden raserede i mange timer. Om aftenen var det meste af byen brændt ned til grunden. Ud af 379 bygninger overlede kun 24 privatejede bygninger, heriblandt Falander-Wasastjerna Huset (1780-1781), som i dag huser Gammel Vaasa-museet.
Domhuset (bygget i 1775, idag Korsholms Kirke), nogle russiske vagthuse (herunder krudtlagre) og Vaasas provinshospital overlevede også branden. Ruinerne af gråstenskirken samt klokketårnet, rådhuset og trivialskolen findes stadig på deres originale placeringer. Meget arkiveret materiale om Vaasa og byens beboere gik desværre tabt i branden. Ifølge den populære overbevisning, startede branden i Auréns lade da en uforsigtig besøgende tabte en tændt pibe i det tørre hø.
[[Fil:Vaasa Trinity Church.jpg|left|thumb|232x232px|Treenighedskirken, set fra Vaasa Vandtårn]]
=== Genopbygning ===
Den nye by Nikolaistad (finsk: ''Nikolainkaupunki''), opkaldt efter [[Nikolaj 1. af Rusland|Zar Nikolaj 1. af Rusland]], blev opført i 1862 ca. 7 kilometer nordvest fra den gamle by. Byens kystnære beliggenhed tilbød gode forhold for søfartsindustrien. Byen blev designet af [[Carl Axel Setterberg]] i [[Empire|Biedermeier-stilen]]. I byens masterplan havde man tænkt over den tidligere brands ødelæggelser, og 5 brede avenuer inddelte byen i sektioner, hvor hver blok var adskilt af stræder.
Efter at [[Nikolaj 2. af Rusland|Zar Nikolaj 2. af Rusland]] blev omstyrtet i 1917, blev byen med det samme omdøbt til Vasa (Vaasa).
=== Hovedstad ===
Under [[Den finske borgerkrig|Den Finske Borgerkrig]] var Vaasa hovedstad for Findland fra 29. januar til 3. maj 1918, som en konsekvens af besættelsen af centrale steder og arrestationen af politikere i [[Helsinki]]. [[Det kejserlige senat for Finland|Senatet]] besluttede at flytte senatorerne til Vaasa, hvor [[Skyddskåren (Finland)|Skydsskåren]] (finsk: ''Suojeluskuntajärjestö''), der støttede Senatet, havde en stærk position og stærke forbindelser til [[Vesten]].
Det kejserlige senat for Finland begyndte sit arbejde den 1. februar 1918 og havde 4 medlemmer. Senatet afholdte sine møder og forsamlinger i rådhuset. Senatet tillod Vaasa at tilføje Frihedskorset, som er uafhængige Finlands ældre mærke designet af [[Akseli Gallen-Kallela]], til dets byvåben. På grund af Vaasas rolle i Borgerkrigen, blev byen kendt som "Den Hvide By", og en Frihedsstøtte blev rejst på byens rådhusplads, der forstiller en soldat.
=== Efterkrigstiden ===
I løbet af 1930'erne skiftede det sproglige landskab i byen; majoriteten blev finsktalende. Derfor blev den primære stavemåde af byens navn da også Vaasa, frem for det svenske Vasa.
Efter [[2. verdenskrig|2. Verdenskrig]] blev Vaasa industrialiseret, ledt an af elektronikfabrikanten Strömberg, der senere fusionerede til [[ABB]].
I 2013 blev kommunen Vähäkyrö sammenlagt med Vaasa, og er i dag en [[Enklave og eksklave|eksklave]] i byen og omgivet af mange andre kommuner.
== Universitetsby ==
Vaasa huser tre universiteter, hvor [[Vaasa Universitet]] er det største og er beliggende i bydelen Palosaari. Palosaari er en halvø nær byens centrum, og er sammenhængende med broer. De to andre universiteter er Åbo Akadamiet (med hovedsæde i Turku) og Hanken School of Economics (med hovedsæde i Helsinki). Unikt for Vaasa er det finsk-svenske lærerseminar Vasa övningsskola, en del af Åbo Akademiet. [[Helsinki Universitet]] har en mindre afdeling i byen, med speciale i jura, i byens centrum.
Byen har to erhvervsakademier: Vaasa University of Applied Sciences (beliggende lige ved siden af Vaasa Universitet) og Novia University of Applied Sciences.
== Økonomi ==
Vaasa er generelt en industriby, hvor ca. 25% af arbejdspladserne er i industri. En del arbejdere pendler fra bydelene Korsholm og Laihia og andre kommuner i nærheden. Filmproduktionsselskabet [[Future Film]] og pizzaria-kæden Kotipizza har sit hovedsæde i Vaasa.
== Internationale relationer ==
Vaasa er venskabsby med følgende byer:
* [[Umeå]], [[Sverige]]
* [[Harstad]], [[Norge]]
* [[Helsingør]], [[Danmark]]
* [[Pärnu]], [[Estland]]
* [[Schwerin]], [[Tyskland]]
* [[Kiel]], [[Tyskland]]
* [[Šumperk]], [[Tjekkiet]]
* [[Bellingham]], [[USA]]
Vaasas "gudfarby" er [[Malmø]] i Sverige siden 1940. Vaasa har i øvrigt en samarbejdsaftale med [[Morogoro]] i [[Tanzania]].
{{Commonscat|Vaasa}}
{{FI-geostub}}
{{autoritetsdata}}
| |||