Borremosefæstningen: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Borremosen vejen.jpg|thumb|Den brolagte vej over voldgravene ind til fæstningsbyen.]]

'''Borremosefæstningen''' var en befæstet landsby i [[førromersk jernalder]], cirka 3,5 kilometer sydøst for [[Aars]] beliggende i en [[højmose]], [[Borremose]].

Mens borge, både som tilflugtsborge, befæstede bebyggelser og residenser er relativt talrige andre steder i Nord- og Centraleuropa i yngre [[bronzealder]] og ældre [[jernalder]] var Borremosefæstningen længe den eneste kendte af sin slags i [[Danmark]]. Af den grund bruges ofte fællesbetegnelsen "en Borremosefæstning" om tilsvarende anlæg, uanset deres beliggenhed.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Danernes_land/Yngre_førromersk_jernalder/Et_landsbysamfund_i_vækst/Andre_jyske_landsbysamfund Andre jyske landsbysamfund. Den Store Danske]</ref>

Borremosefæstningen består af en lav ca. 140 x 90 m stor grusbanke, omgivet af vold og grav på alle sider og forbundet med tørt land af en stenlagt vejdæmning. Voldgraven er 450 m lang, gennemsnitlig 4,5m bred og 1,5 m dyb med en flad bund (såkaldt sålebund). I fylden blev der fundet store mængder keramik fra sidste halvdel af ældre og begyndelsen af yngre førromersk jernalder samt en del genstande af sten, træ og tekstil. En stor fundgruppe udgøres af såkaldte [[Borremosebajonet|bajonetformede træspidser]] af egetræ. Disse var længe kun kendt fra dette fund men er i de senere år dukket op som nedstukne fodangler i bunden på voldgraven omkring en befæstet landsby ved Lyngsmose, samt omkring en landsby ved Brændgårdshede, begge jyske lokaliteter fra [[førromersk jernalder]]. Her tolkes de som såkaldte Cæsars liljer dvs tilspidsede træ-spigre med modhager, plantet i jorden for at sinke fremstormende angribere.<ref>[http://natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-early-iron-age/the-army-from-hjortspring-bog/fortified-villages/ Befæstede landsbyer] Nationalmuseet</ref> Der er ikke påvist træ-[[palisade]]r på volden omkring bebyggelsen i Borremose ligesom ikke en eneste af de knapt 200 bajonetformede spidser her er fundet stukket ned i voldgravsbunden. [[Fæstningsværk]]et, der efter de givne mål omfatter et areal på knapt 1 hektar, er i dag udgravet og rekonstrueret, så man kan danne sig et indtryk af landsbyens udseende. De arkæologiske undersøgelser viser, at anlægget fra starten af blev anlagt som en befæstet bebyggelse. Dette skete i løbet af det fjerde århundrede f.Kr. i den såkaldte ældre førromerske jernalder. I midten af det andet århundrede f.Kr., blev husene brændt ned, og vold og grav udjævnet, hvorefter stedet for en tid blev benyttet som ager (omkring Kr. f.), før det endelig blev forladt, og højmosen fik lov at overtage. Fra landsbyen blev anlagt, til den blev brændt ned, var den én af de største af sin slags i [[Nordeuropa]]. Indtil for få år siden var Borremosefæstningen den eneste kendte af sin art i [[Danmark]], men i 1979 blev der fundet et lignende, omend noget mindre og senere anlæg ved [[Lyngsmose]] nær [[Ringkøbing]] i Vestjylland. I de senere år er der dukket andre op også, men ingen af Borremosefæstningenss størrelse. Flere unikke fund i området vidner om, at egnen - og derfor også Borremosefæstningen - må have spillet en særlig rolle i sin tid.

Fæstningen blev opdaget i [[1929]], da Hedeselskabets arbejdsmænd i forbindelse med en planlagt opdyrkning af mosen gravede tre drængrøfter igennem et næsten metertykt stenlag indlejret i højmosetørven. Den lokale museumsmand [[Sigvald Vestergård-Nielsen]] fra [[Vesthimmerlands Museum]] i [[Aars]] blev tilkaldt og så straks, at der måtte være tale om en brolagt forhistorisk vej, som førte ud til den lave holm i mosen. Han tog derfor kontakt med [[Nationalmuseet]], som samme år og året efter ved [[Johannes Brøndsted]] foretog en første afdækning af vejen. Takket være en bevilling fra [[Carlsbergfondet]] kunne undersøgelserne genoptages i [[1935]] og fortsætte frem til og med [[1945]], kun med en mindre afbrydelse i [[1944]]. Ved de senere undersøgelser var det [[P.V. Glob]], som var udgravningsleder. I 1989-1996 foretog [[Jes Martens]] en serie målrettede efterundersøgelser på lokaliteten.

== I litteraturen ==

* [[Borremoseligene]]

* Glob, P. V. (1966): ''Mosefolket'' Gyldendal.

* Iversen, Johannes (1979): Naturens udvikling siden sidste istid. I A. Nørvang og J. Lundø (red.): ''Danmarks natur, Bind 1. Landskabernes opståen,'' s. 345-445.

== Referencer ==

== Eksterne henvisninger ==