Herodes den Store: Forskelle mellem versioner

{{Harflertydig2|Herodes}}

Herodes blev af sin far [[Antipater]] udnævnt til guvernør af Galilea som 25 årig. Efter [[Antipater]]s død blev Herodes udpeget til konge af [[Det romerske Senat]]. I forbindelse med Herodes besøg i [[Rom]] ofrede han blandt andet til Roms guder på [[Kapitol]]. Herodes fik først fuld kontrol over sit kongerige i 37 f.Kr., og fik siden udryddet de sidste [[Makkabæere]]. I løbet af sin regeringstid anlage han den store dybvands havneby [[Caesarea Maritima]] i det nordlige Iudaea, foruden borgen [[Masada]] ved [[Det Døde Hav|Dødehavet]], et vinterpalads i [[Jericho]], det nordlige [[Sebastefort]] og [[Herodium]], hans kongepalads, regeringscenter og gravmonoment. Herodes stod også for en imponerende ombygning og udvidelse af Jødernes største helligdom [[Templet i Jerusalem]].

 

Herodes døde i år 4 f.Kr. og riget blev delt i tetraker imellem de tre tilbageværende sønner [[Herodes Arkhelaos]], [[Herodes Antipas]] og [[Herodes Philip 2.]]

 

 

Ifølge [[Matthæusevangeliet]] kap 2. stod Herodes bag et [[Barnemordet i Betlehem|barnemordet]] i [[Betlehem]] i et forsøg på at udrydde [[Jesus]], da han havde hørt rygter om en ny konge ''den udvalgte''s fødsel. Denne begivenhed kender samtidens historikere og de øvrige evangelier dog ikke noget til. Barnemordet tjener hos Matthæus til at vise, at Jesus er den nye Moses, og det svarer til 2. Mosebogs beretning om barnemordet i Ægypten og flugten (i 2. Mosebog fra Ægypten, hos Matthæus til Ægypten).

== Kilder ==

* Rudi Thomsen, ''Herodes – Jødernes konge'', Sfinx, 2002. ISBN 87-89632-24-9.

{{Commonscat|Herod the Great}}

{{Asien-histstub}}