|
[[Fil:MissJulie1906.jpg|thumb|310px|Et fotogtafiFotografi fra en opførelse i 1906 af [[August Strindberg]]s "Frøken Julie".]]
'''[[Naturalisme]]n''' som bevægelse inden for teatret (''naturalistisk drama'') betød, at alt skulle være så virkelighedstro som muligt, at plottet typisk var baseret på hverdagsproblemer, og at skuespillerne måtte bruge lang tid på at analysere rollen for at leve sig ind i den, i stedet for at improvisere.
== Naturalismens teater ==
Kort fortalt var naturalismens teater noget helt andet end f.eks. [[commedia dell'arte]]. Skuespillerne kunne ikke bare tage en maske på og lade, som om de var af det modsatte køn. Alt skulle se ud så realistisk som muligt, så derfor måtte man heller ikke skabe rum med sin krop. Plottet var typisk baseret på hverdagsproblemer. og iI modsætning til commedia dell'arte, var der et færdiglavet manuskript, med roller og faste replikker som skuespillerne brugte i lang tid forpå at analysere rollen og leve sig ind i den i stedetfrem for at improvisere. Dog foregik forestillingerne altid efter samme [[berettermodel]] (også kaldtkaldet "Hollywood-modellen"), og de var opdelt i akter og scener.
== Stykkets opbygning efter berettermodellen. ==
'''Anslaget''' var en situation, der satte handlingen i gang, sådan atså man blev trukket midt ind i begivenhedernes centrum. I præsentationen blev man introduceret for stykkets hovedpersoner, deres miljø, handlingen og konflikter. Derefter kom der en uddybning af stykkets handling og konflikter.
I '''præsentationen''' blev man introduceret for stykkets hovedpersoner, deres miljø, handlingen og konflikter. Derefter kom der en '''uddybning''' af stykkets handling og konflikter.
Stykkets vendepunkt var et point of no return. Fra da af var der ingen vej tilbage for hovedpersonerne, og konflikterne skulle løses. Under konfliktoptrapningen steg spændingen, og hovedpersonerne arbejdede sig frem mod et klimaks, hvor det blev afsløret, hvem der vandt, og hvem der tabte. Til sidst kom udtoningen, som var en slags afrunding af historien. Den gamle orden blev genoprettet, eller en ny var opstået. ▼
▲Stykkets vendepunkt var et '''point of no return '''. Fra da af var der ingen vej tilbage for hovedpersonerne, og konflikterne skulle løses. Under '''konfliktoptrapningen ''' steg spændingen, og hovedpersonerne arbejdede sig frem mod et '''klimaks ''', hvor det blev afsløret, hvem der vandt, og hvem der tabte. Til sidst kom '''udtoningen ,''' som var en slags afrunding af historien. Den gamle orden blev genoprettet, eller en ny var opstået.
== Scenografi ==
Forestillingerne foregik i en kukkassescene. Typisk var den formet som en stue, sådanpå aten måde så alle konflikterne kunne foregå der. Den fjerde væg i stuen var således vendt mod publikummet,. og daDa det skulle være et illusionsteater, varhavde derskuespillerne ingen direkte kontakt til publikum. Det er grunden til,medførte at skuespillerne måttei vendenogen ryggensituationer var nødt til, hvisat detvende varryggen nødvendigttil publikum. Replikkerne var også meget mundrette og dagligdags, og depå den måde karakteriserede personerne efter f.eks. alder, stand eller rang eller egnsmæssig herkomst. Der var samtidig også "undertekster", som ikke varbeskrev det, der blev sagt, men det, der egentlig mentes. Undertekster blev udtrykt via [[gestik]], [[mimik]] ogeller [[intonation]] og kunne være i overensstemmelse med – eller i modsætning til [[replik]]ken. Modsætningen skabte spænding.
== Skuespillerteknikker ==
Skuespillerne gjorde brug af indre og ydre teknik:
* Den ydre teknik dækker over de såkaldte fysiske handlinger, såsom bevægelser, stemmeføring, tempo/rytme og afspænding. De fysiske handlinger var dagligdagshandlinger, som f.eks. at gøre rent eller at pakke en kuffert.
* I detden indre teknik gjaldt det om at indleve sig i rollen. Det oplevede menman for eksempel i "det magiske hvis", hvor skuespilleren skulle tænke på, hvad han selv ville gøre i situationen. Miljøet var de givne omstændigheder. Motivering var hensigten med ens handlinger, og stemningsændring kunne igangsættes ved nogle erindringer, der var relaterederelateret til rollen, eller bareved noget, manrollepersonen havde læst sig frem til, eller det kunne ske ved, at rollepersonen havde overværet noget, der var sket for andre.
== Konstantin Stanislavskij ==
Teaterteoretikeren og instruktøren [[Konstantin Stanislavskij]] havde en del indflydelse på naturalismens teater. Han var en teaterteoretiker og instruktør. Han forsøgte sig også som skuespiller, men det var ingen succes, idet han uden held prøvede at kopiere sine egne forbilleder. Han var meget utilfreds med dendet russiske teater, og derfor udviklede han et "system", som skulle gøre skuespillere meget mere troværdige på scenen. Da han besøgte USA, blev det såkaldte "system" til ''Method Acting'', ogsom det skulle bliveblev grundlaget for mange skuespilleruddannelser helt op til vor tid.
== Eksterne links ==
| 