Eksistentiel filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Uddyb Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
DitteLys (diskussion | bidrag) Uddybet |
||
Linje 53:
Hans kollega [[Johannes Sløk]] regnes som en udpræget eksistenstænker<ref>Amdisen mfl 2006</ref>. Det kom blandt andet til udtryk i Sløks udgivelse af bogen ''Eksistentialisme'' i 1964<ref>Sløk, 2016</ref>. Sløk var desuden inspireret af Camus’ absurdisme og skrev i 1968 ''Det absurde teater og Jesu forkyndelse''<ref>Sløk, 2017</ref>'':'' Det moderne menneske kan ikke rationelt finde et svar på livet og er henvist til absurditeten. Men måske kan der findes er religiøst svar.
I Danmark fik efterkrigstidens eksistentielle tænkning også en indflydelse på forfatteren [[Peter Seeberg|Peter Seeberg,]] hvis bøger kredser om eksistentiel fremmedgjorthed og livets meningsløshed. Idéhistorikeren [[Jonas Holst]] har således vist, hvordan der er flere eksistensfilosofiske temaer hos Peter Seeberg<ref>Holst 2003</ref>.
Filosoffen [[Mogens Pahuus]] udgav i 2016 bogen ''Eksistens og natur: det dobbeltsidige menneske og dets livsverden'', hvor han ser på, hvordan individet er formet i en dobbelthed mellem [[natur]] og eksistens<ref>Pahuus, 2016</ref>. Således er ethvert menneske formet i en dobbelthed mellem det i os givne (naturen) og det, at vi forholder os til det givne (eksistensen). Bogen kan betragtes som en sammenfatning af Pahuus’ [[Livsfilosofi|livsfilosofiske]] tænkning.
I 2016 udgav [[Ole Thyssen]] bogen ''En lille bog om eksistensen - Jeg Du Det,'' hvori han hævder, at eksistensen hviler på relationen mellem jeg, du (relationen til andre mennesker) og det (den verden, vi lever i)<ref>Thyssen, 2016</ref>. Han kalder denne relation for ’eksistensens trekant’ og beskriver den som en evig fordring for et menneske.
Filosoffen [[Anders Dræby]] bygger i ''Livskunsten – filosofien om at vågne op til livet'' videre på Kierkegaards eksistensfilosofi, men han gør det ved at trække det eksistentielle perspektiv i en mere global og verdenshistorisk retning<ref>Dræby, 2018</ref>. Således inddrages både [[buddhisme]], [[hinduisme]], [[Taoisme|daoisme]], [[sufisme]] og andre store verdensfilosofier i bestræbelsen på at forstå, hvordan menneskets hovedopgave i tilværelsen er at vågne op fra en form for åndelig søvngængertilværelse. Det kræver både, at individet konfronteret døden, ransager sit hjerte og frigør sig fra flokken.
== Litteratur ==
Line 61 ⟶ 69:
*Birkelund, Regner (2002). ''Eksistens og livsfilosofi''. København: Gyldendal
*Camus, Albert (2014). ''Sisyfos-myten''. København: Gyldendal
*Dræby, Anders (2018). ''Livskunsten''. København: Akademisk Forlag
*Heidegger, Martin (2014). ''Væren og tid''. Aarhus: Klim
*Holst, Jonas (2003). ''Peter Seeberg: æstetik, eksistensfilosofi og kulturanalyse i Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab''. Multivers
* Keller, Kurt (red.). (2015). ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til eksistentiel fænomenologi''. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
*Kierkegaard, Søren: Samlede skrifter, www.sks.dk
*Løgstrup, K.E. (2013). ''Opgør med Kierkegaard.'' Klim
*Nietzsche, Friedrich (2014). ''Afgudernes tusmørke.'' Kbh: Det lille Forlag
*[[Mogens Pahuus|Pahuus, Mogens]] (2016). ''Natur og eksistens''. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
*Pareyson, Luigi (2011). Eksistens og person. Aarhus Universitetsforlag. Oversat af Jens Viggo Nielsen
*Rocca, Ettore (2016). Kierkegaard. København: Gyldendal
Line 75 ⟶ 86:
* Sørensen, Anders Dræby (2014). ''Gudløs eksistensfilosofi.'' Aarhus: Statsbiblioteket
*Thielst, Peter (2007). Kierkegaards filosofi. København: Det lille Forlag
*Thyssen, Ole (2016). En ''lille bog om eksistensen'': J''eg Du Det.'' København: Informations Forlag
== Noter ==
| |||