Eksistentiel filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tilføjet Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Henvisninger Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 34:
Eksistentialisterne [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]] mente derimod, at mennesket gennem valg måtte skabe sin egen mening<ref>Sartre, 2014</ref>.
De eksistentielle fænomenologer [[Martin Heidegger]], [[Emmanuel Levinas]] og [[Maurice Merleau-Ponty]] var mere interesserede i at forstå, hvad der kendetegnede menneskets væren<ref>Heidegger, 2014</ref><ref>Merleau-Ponty, 2009</ref>. [[Martin Heidegger]] var den første til ar undersøge dette spørgsmål i bogen ''Væren og tid'' fra 1927. For [[Hannah Arendt]] blev dette et spørgsmål, der måtte besvares politisk, efter som menneskets væren var præget af aktivitet og offentlighed<ref>Hannah Arendt, ''Menneskets vilkår.'' Gyldendal</ref>.
== Virkningshistorie ==
Linje 45:
Absurdismen fik en indflydelse på dramaturgien, blandt andet hos [[Samuel Beckett]] og [[Jean Genet]].
Flere eksistensfilosoffer som [[Jean-Paul Sartre]], [[Simone de Beauvoir]] og [[Albert Camus]] var også forfattere, og [[Albert Camus]] er ikke mindst kendt for bogen ''Den fremmede''<ref>Albert Camus, Den fremmede, Gyldendal 2003</ref>''.''
Den eksistentielle filosofi var også ophav til den [[Eksistentiel psykologi|eksistentielle psykologi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]], som i dag har videreført udviklingen inden for den eksistentielle tradition<ref>Sørensen & Keller “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Iniversitetsforlag</ref>. Ikke mindst har filosoffen [[Emmy van Deurzen]] omformet den eksistentielle filosofi til en praktisk terapi<ref>Emmy Van Deurzen : Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag</ref>. Desuden var den eksistentielle filosofi baggrunden for den [[Eksistentiel pædagogik|eksistentielle pædagogik]] og senere for [[eksistentiel coaching]].
| |||