Eksistentiel filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Henvisning Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Stavefejl Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 32:
For [[Friedrich Nietzsche]] blev det afgørende at finde ud af, hvordan mennesket kunne leve uden Gud. Derfor måtte det bestræbe sig på at blive et overmenneske<ref>Nietzsche, 2014</ref>. [[Albert Camus]] var også interesseret i menneskets skæbne uden en Gud, og han mente, ar mennesket måtte lære at acceptere det absurde men byde det trods<ref>Camus, 2014</ref>.
Eksistentialisterne [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]] mente derimod, at mennesket gennem sine valg måtte skabe sin egen mening<ref>Sartre, 2014</ref>.
De eksistentielle fænomenologer [[Martin Heidegger]], [[Emmanuel Levinas]] og [[Maurice Merleau-Ponty]] var mere interesserede i at forstå, hvad der kendetegnede menneskets væren<ref>Heidegger, 2014</ref><ref>Merleau-Ponty, 2009</ref>. [[Martin Heidegger]] var den første til ar undersøge dette spørgsmål i bogen ''Væren og tid'' fra 1927. For [[Hannah Arendt]] blev dette et spørgsmål, der måtte besvares politisk, efter som menneskets væren var præget af aktivitet og offentlighed<ref>Hannah Arendt, ''Menneskets vilkår.'' Gyldendal</ref>.
Linje 68:
I 2016 udgav filosoffen [[Ole Thyssen]] bogen ''En lille bog om eksistensen - Jeg Du Det,'' hvori han hævder, at eksistensen hviler på relationen mellem jeg, du (relationen til andre mennesker) og det (den verden, vi lever i)<ref>Thyssen, 2016</ref>. Han kalder denne relation for ’eksistensens trekant’, og han beskriver den som en evig fordring for ethvert menneske.
Filosoffen [[Anders Dræby]] bygger i ''Livskunsten – filosofien om at vågne op til livet'' videre på Kierkegaards eksistensfilosofi, men han gør det ved at trække det eksistentielle perspektiv i en mere global og åndshistorisk retning<ref>Dræby, 2018</ref>. Således inddrages både [[buddhisme]], [[hinduisme]], [[Taoisme|daoisme]], [[sufisme]], oldgræsk filosofi og andre store verdensfilosofier i bestræbelsen på at forstå, hvordan menneskets hovedopgave i tilværelsen er at vågne op fra en form for åndeligt
== Litteratur ==
| |||