Nationalmuseet: Forskelle mellem versioner

I [[1807]] blev der oprettet en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring" under ledelse af [[Rasmus Nyerup]], der samme år var blevet sekretær ved den af ham foreslåede og netop da indrettede "Kommission for Oldsagers Opbevaring", og som i et lille aflukke i universitetsbibiotekets lokale på loftet over [[Trinitatis Kirke (København)|Trinitatis Kirke]] opbevarede de til kommissionen indkommende oldsager. Da Nyerup [[1816]] trak sig tilbage fra stillingen som sekretær ved nævnte kommission, lykkedes det ham at få den ivrige samler og udmærkede forsker købmand [[Christian Jürgensen Thomsen|C. J. Thomsen]] udnævnt til sin efterfølger. Efter tre års forløb, i [[1819]], var denne nået så vidt i sin registrering og sortering af oldsagerne, at han kunne forevise "Oldsagskabinettet" for besøgende, for hvem han var en utrættelig forklarer og vejleder. Ved den hidtil så righoldige, men ukritiske og ganske uvidenskabelige samlings opløsning [[1824]] oprettedes der et nyt kunstmuseum i en dertil erhvervet gård i Dronningens Tværgade nr. 7, hvor alle forhistoriske — danske og klassiske — genstande, alle etnografiske og historiske genstande blev optaget.

I [[1832]] flyttede man oldsagerne til større og bedre lokaler på [[Christiansborg]]. Kort efter den nye [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlov]] i [[1849]], hvor kongens samlinger var overgået til staten, besluttede man at samle det hele i [[Prinsens Palæ]].

Oldtidssamlingen voksede hurtigt. Interessen for de nationale minder vaktes i videre og videre kredse, og fra hele Landetlandet indløb der "oldsager" til samlingen. Efter at C. J. Thomsen som inspektør var kommet i spidsen for Kunstmuseet, indførte han en mere kritisk sondring af det indsamlede materiale. Det var således under den daglige syslen med disse genstande, deres modtagelse og inddeling, at den arkæologiske tredeling i sten-, bronze- og jerngenstande gik op for Thomsen. Sin hypotese derom fremsatte han imidlertid først skriftlig (anonymt) i [[1836]]. I slutningen af [[1830'erne]] blev der indrømmet Oldsagskabinettet lokale på Christiansborg. [[1844]] udskiltes de danske oldsager fra Kunstmuseet og indlemmedes i Thomsens samling, og [[1845]] talte den omtrent 10.000 numre.

I 1849—50[[1849]]—[[1850|50]] udskilte Thomsen alle etnografiske genstande og klassiske oldsager og oprettede [[1851]] i Prinsens Palæ de to selvstændige samlinger: [[Det Kongelige Etnografiske Museum]] og [[Den kongelige Antiksamling]].

I [[1853]] flyttedes Det kongelige Museum for nordiske Oldsager, som det nu blev kaldt, til Prinsens Palæ, for hvis samlede museer Thomsen blev direktør. Han blev ved sin død i [[1865]] fulgt af [[J.J.A. Worsaae|J.J. Worsaae]] som direktør for Oldnordisk og Etnografisk Museum, og numismatikeren og arkæologen [[Sophus Müller]] som direktør for Antiksamlingen og Mønt- og Medaillesamlingen samt Kobberstiksamlingen.

Ved Worsaaes død [[1885]] stilledes [[Christian Herbst|Herbst]] i spidsen for de to første samlinger, men trådte tilbage ved omordningen af museets administration [[1892]]. Samlingerne på Prinsens Palæ fik nu fællesnavnet Nationalmuseet, med en direktør for I Afdeling (Danske Samlings forhistoriske Del, Etnografisk Samling og Antiksamlingen, og en direktør for II Afdeling (Danske Samlings historiske Del samt Mønt- og Medaillesamlingen), men blev siden atter underlagt én direktør.

I [[2016]] genindførte Nationalmuseet og [[Statens Museum for Kunst]] entrébetaling som konsekvens af sparekrav.<ref>[http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nationalmuseet-faar-lov-til-at-tage-entre/ Nationalmuseet får lov til at tage entré<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

[[Frihedsmuseet]] nedbrændte den 28. april [[2013]].

Det [[første spadestik]] til det nye Frihedsmuseum blev taget den 4. maj [[2017]].<ref>{{Cite news

Ud over de permanente udstillinger har museet også ofte særudstillinger - heriblandt den Modehistoriske udstilling, som indeholder et væld af klædedragter fra 1700-tallet og indtil nutiden med tilhørende samtidshistoriske betragtninger for hver tidsepoke. Adspurgt om sin modemæssige favoritperiode i netop denne udstilling har Nationalmuseets direktør, [[Rane Willerslev]], på humoristisk vis slået fast, at det var 1980'erne, dersom: "''1980’erne må have været et årti med højt til loftet, når noget så grimt som firsermode har fået lov at eksistere og blomstre så længe"''.<ref>Modevidenskab (6. marts 2018). ''[https://www.fashionforest.dk/modevidenskab/nationalmuseets-modehistorie-helt-sikkert Nationalmuseets modehistorie - helt sikkert.]''</ref>''.''

''Nationalmuseets Arbejdsmark'' er titlen på Nationalmuseets [[årbog]], der er udkommet siden [[1928]] med artikler, der beskriver emner, projekter m.m, som museets folk har arbejdet med, om nye fund og forskningsresultater fra hele museets arbejdsfelt .<ref>[http://jelling.natmus.dk/om-jelling/litteratur-om-jelling/nationalmuseets-arbejdsmark/ Om Nationalmuseets Arbejdsmark] på jelling.natmus.dk</ref>.