Tysk ubådsklasse XXIII: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m mere udvidelse, mere småret
m mere udv., overskrifter, infobox
Linje 1:
{{Ibrug}}
[[Fil:Tipo XXIII.svg|thumb|left|200px|En grafik af ubådsklasse XXIII]]
{{Infoboks krigsskibsklasser
| klasse=Tysk Ubådsklasse XXIII<br />''U-XXIII''
Line 8 ⟶ 7:
| type=[[Undervandsbåd]]
| tidligere={{flåde|Nazi-Tyskland}}
| brugere={{flåde|Vesttyskland}} / {{flåde|Tyskland}} / {{flåde|UK}} / {{flåde|Frankrig}} / {{flåde|Sovjetunionen}} / {{flåde|Norge}}
| værft=[[Deutsche Werft]], [[Hamborg]] (49 både)<br />[[Germaniawerft]], [[Kiel]] (14 både)
| byggeperiode=[[1944]]-[[1945]]
Line 24 ⟶ 23:
| småbåde=
}}
 
 
'''Tysk ubådsklasse XXIII''' var en type af små, hurtige el-[[undervandsbåd|ubåde]] bygget af den [[Nazi-Tyskland|nazistiske]] [[Kriegsmarine]] i årene 1944–1945, hvor omkring 2. verdenskrigs afslutning hele bestanden blev sænket eller bombet, på nær 2 både, som blev genanvendt af den vesttyske [[Bundesmarine]] indtil året 1968, og 5 både yderligere genanvendt af de allierede og Sovjetunionen. Sænkningen var for det meste foretaget af Kriegsmarine selv under [[Operation Regenbogen]], da det stod klart, at krigen var tabt og de allieredes hære nærmede sig, som nazisterne ikke ville overgive ubådene til. Nazisterne planlagde storslået at bygge helt op til 900-1000 både af denne klasse, men formåede ikke at bestille mere end 280 og ikke at bygge mere end 63 eksemplarer i alt. Af de 63 både blev 61 søsat, og kun 6 af disse formåede at gennemføre en kamp-patrulje.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>
 
== Konstruktion og design ==
Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis og de var efterfølgere og supplement til de store elektriske ubåde af [[Tysk ubådsklasse XXI]], der blev bygget til at kunne indtage [[Atlanterhavet]]. Klasse XXIII var så hurtige, da de brugte [[dieselmotor]] til det meste af fremdriften og de samme motorer til at genoplade dens elektriske batterier i neddykket tilstand. De små klasse XXIII var såkaldte kyst-ubåde, der blev designet til at sejle i de lavvandede kyster af [[Vesterhavet]], [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]], hvor de store Klasse XXI-ubåde var i stor fare for at støde på land eller at blive opdaget og bombet pga. størrelse og nedsat manøvre-mulighed.<ref name=polmar322>Polmar, p. 322</ref> <br>
[[Fil:Tipo XXIII.svg|thumb|left|200px|En grafik af ubådsklasse XXIII]]
Klasse XXIII havde kun et enkelt-lag [[skrog]] og var så små, at de kun havde plads til to [[torpedo]]er, som skulle lades udefra. Ganske ligesom deres store søsterbåde Klasse XXI, var disse små både i stand til at forblive neddykkede næsten konstant og var hurtigere end de tunge, almindelige [[U-Boot]]s takket være forbedret, strømlinet design af skroget, [[batteri]]er med stor kapacitet til neddykket fremdrift og ventilations-snorkler, der fjernede diesel-os, hvilket tillod dieselmotorerne til også at blive brugt i neddykket tilstand. Klasse XXI og Klasse XXIII var så banebrydende, at de har revolutioneret hele designet af ubåde i efterkrigstiden.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>
Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis, og de var efterfølgere og supplement til de store elektriske ubåde af [[Tysk ubådsklasse XXI]], der blev bygget til at kunne indtage [[Atlanterhavet]]. Med Klasse XXIII ville nazisterne gerne have billige både med meget enkelt design og genbrug af allerede eksisterende komponenter. Dertil havde admiralen <ref>{{cite book|last1=Williamson|first1=Gordon|first2=Ian|last2=Palmer|title=Kriegsmarine U-boats 1939-45: Vol 2|publisher=Osprey Publishing|year=2002|location =|pages =|url =|doi =|id =|isbn=1-84176-364-0|ref=harv}}</ref>
 
 
Med disse både satsede nazisterne mest på fart i stedet for tunge kanoner, så alt overflødig udrustning var sparet væk. Bådene skulle kunne patruljere hurtigt og i skjul, angribe pludseligt en enkelt gang og derefter hurtigt flygte, derfor blev alt pladsen brugt til brændsel og batterier i stedet for våben og stort kampudstyr. Bådene i denne klasse var derfor heller ikke udstyrede med forsvarmekanismer og efter udskydning af deres 2 torpedoer skulle de vende tilbage til en base for at torpedoerne kunne genoplades.<ref>{{cite book|last1=Williamson|first1=Gordon|first2=Ian|last2=Palmer|title=Kriegsmarine U-boats 1939-45: Vol 2|publisher=Osprey Publishing|year=2002|location =|pages =|url =|doi =|id =|isbn=1-84176-364-0|ref=harv}}</ref>
 
Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis og de var efterfølgere og supplement til de store elektriske ubåde af [[Tysk ubådsklasse XXI]], der blev bygget til at kunne indtage [[Atlanterhavet]]. Klasse XXIII var så hurtige, da de brugte [[dieselmotor]] til det meste af fremdriften, og de samme motorer til at genoplade denssine elektriske batterier i neddykket tilstand. De små klasse XXIII var såkaldte kyst-ubåde, der blev designet til at sejle i de lavvandede kyster af [[Vesterhavet]], [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]], hvor de store Klasse XXI-ubåde var i stor fare for at støde på land eller at blive opdaget og bombet pga. størrelse og nedsat manøvre-mulighed.<ref name=polmar322>{{cite book|last=Polmar|first=Norman|authorlink=|author2=Jurrien Noot|title=Submarines of the Russian and Soviet Navies, p.1718-1990|publisher=Naval Institute Press|year=1991|location =|pages =322</ref>|url <br>=|doi =|id =|isbn=0-87021-570-1}}
></ref> <br>
Klasse XXIII havde kun et enkelt-laglaget [[skrog]] og var så små, at de kun havde plads til to [[torpedo]]er, som skulle lades udefra. Ganske ligesom deres store søsterbåde Klasse XXI, var disse små både i stand til at forblive neddykkede næsten konstant og var hurtigere end de tunge, almindelige [[U-Boot]]s takket være forbedret, strømlinet design af skroget, [[batteri]]er med stor kapacitet til neddykket fremdrift og ventilations-snorkler, der ventilerede hele båden og fjernede diesel-os, hvilket tillod dieselmotorerne til også at blive brugt i neddykket tilstand. Klasse XXI og Klasse XXIII var så banebrydende, at de har revolutioneret hele designet af ubåde i flere lande i efterkrigstiden.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>
 
En typisk ubåd i denne klasse var for eksempel '''U-4711'''. Denne båd blev bestilt juli 1944 og bygningen startede 1. december 1944 i værft [[Germaniawerft|Friedrich Krupp Germaniawerft]] AG, i [[Kiel]], i dokken nummer 953. Båden blev søsat den 21. februar 1945 og udkommanderet til den nazistiske [[premierløjtnant]] Siegfried Endler den 21. marts 1945.
Den 4. maj 1945 blev ''U-4711'' sænket i moder-værftet Germania i Kiel som del af Operation Regenbogen. Vraget blev derefter hævet op og skrottet.<ref name="uboat">{{cite web
|url=http://uboat.net/boats/u4711.htm
Line 40 ⟶ 48:
}}</ref>
 
== Forlis ==
Otte af klasse XXIII ubåde gik tabt af følgende grunde før krigens afslutning:
*U-2323 blev forlist af en havmine 26. juli 1944.
Line 48 ⟶ 57:
*U-2351 konstruktion blev aflyst i april 1945 efter værftet blev bombet.
*U-2359 sænket af et af de allieredes fly den 2. maj 1945.
*U-2367 var ramt af og havareret ved et uheld med en anden, ukendtuidencificeret tysk U-Boot den 5. maj 1945.
 
== Genbrug og efterkrigstiden ==
I starten af maj 1945 blev 31 klasse XXIII ubåde sænket med vilje af deres egen besætning under Operation Regenbogen. 20 resterende ubåde overgav sig til de allierede og blev sænket under [[Operation Deadlight]]. Tre ubåde blev genanvendt uden at blive sænket af de vestlige allierede, nemlig båd U-2326 (genanvendt som britisk ubåd N35), båd U-2353 (brugt af britiske flåde som ubåd N37, og derefter skænket til den franske flåde), samt båd U-4706 (som blev genanvendt af Norges flåde som '''ubåd Knerten'''). En enkel XXIII ubåd blev udleveret til Sovjetunionen som delfølge af betingelserne af [[Potsdamkonferencen|Potsdam]]-traktaten]], og en mere ubåd, der efter sigende var blevet skrottet i 1948.<ref name=polmar322/>
 
I året 1956 fik vesttyske Bundesmarine hævet to klasse XXIII både, den ene U-2365 (sænket i [[Kattegat]] i 1945) samt U-2367 (som havarerede i [[Schleimünde]] efter en kollision med en anden ubåd), og genanvendte dem som henholdsvis '''U-Hai S 170''' (Hajen) samt '''U-Hecht S 171''' (Gedden). U-Gedden brugtes indtil 1968. U-Hajen forliste og sank ved [[Dogger Bank]] i september 1966, hvorved der omkom 19 of de 20 besætningsmedlemmer ombord. Det var den største efterkrigskatastrofe i den tyske flådes historie. Designet og erfaringen med disse to genanvendte ubåde blev brugt til at bygge [[Tysk Ubådsklasseubådsklasse 206]] ubåde, som var brugt i Tyskland indtil 2011.<ref name=polmar322/>
 
== Kildehenvisninger ==