Tysk ubådsklasse XXIII: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Leliva (diskussion | bidrag) m fjerner skabelon Ibrug |
Leliva (diskussion | bidrag) m →Konstruktion og design: mere udvid, småret |
||
Linje 44:
== Konstruktion og design ==
[[Fil:Tipo XXIII.svg|thumb|left|200px|En grafik af ubådsklasse XXIII]]
Denne klasse ubåde var de første små elektriske ubåde, der blev anvendt i praksis, og de var efterfølgere og supplement til
Med Klasse XXIII ville nazisterne gerne have billige både med meget enkelt design og genbrug af allerede eksisterende komponenter. Dertil havde [[admiral]]en [[Karl Dönitz]] stillet to mere krav: da bådene skulle bruges både i Sortehavet og Middelhavet, skulle de være i stand til at blive transporteret over landet med tog, samt benytte de almindelige standard 533 mm torpedorør. Det var meningen, at bådenes komponenter skulle bygges i værfter overalt i det 3. rige og de besatte lande, og derefter samles i de værfter, der havde mest erfaring med ubådsbygning. I praksis blev planerne omlagt pga. krigens udvikling og i stedet for at bygge komponenterne i værfter i Ukraine, Italien og Østrig, blev bådene kun bygget i de 2 tyske værfter i Hamborg og Kiel.<ref name=Krieg>{{cite book|last1=Williamson|first1=Gordon|first2=Ian|last2=Palmer|title=Kriegsmarine U-boats 1939-45: Vol 2|publisher=Osprey Publishing|year=2002|location =|pages =|url =|doi =|id =|isbn=1-84176-364-0|ref=harv}}</ref>
Med disse både satsede nazisterne mest på fart i stedet for tunge kanoner, så alt overflødig udrustning var sparet væk. Bådene skulle kunne patruljere og dykke hurtigt i skjul, angribe pludseligt og målrettet og derefter hurtigt flygte, derfor blev alt pladsen brugt til brændsel og batterier i stedet for våben og stort kampudstyr. Bådene i denne klasse var derfor heller ikke udstyrede med forsvarmekanismer og efter udskydning af deres 2 torpedoer skulle de vende tilbage til en base for at torpedoerne kunne genoplades.<ref name=Krieg></ref>
Klasse XXIII var ret hurtige (9 sekunder neddykningshastighed) og manøvredygtige, da de havde kun et enkelt skrueaksel og kun et ror til styring, hvilket gjorde den forholdsvis nem at styre og vende. De brugte [[dieselmotor]] til det meste af fremdriften, og de samme motorer til at genoplade sine elektriske batterier i neddykket tilstand, samt havde en lille ekstra el-motor til neddykket fremdrift
Klasse XXIII havde kun et
▲></ref> <br>
▲Klasse XXIII havde kun et enkelt-laget [[skrog]] og var så små, at de kun havde plads til to [[torpedo]]er, som skulle lades udefra. Ganske ligesom deres store søsterbåde Klasse XXI, var disse små både i stand til at forblive neddykkede næsten konstant og var hurtigere end de tunge, almindelige [[U-Boot]]s takket være forbedret, strømlinet design af skroget, [[batteri]]er med stor kapacitet til neddykket fremdrift og ventilations-snorkler, der ventilerede hele båden og fjernede diesel-os, hvilket tillod dieselmotorerne til også at blive brugt i neddykket tilstand. Klasse XXI og Klasse XXIII var så banebrydende, at de har revolutioneret hele designet af ubåde i flere lande i efterkrigstiden.<ref name="Trevor Lenton 1965">Trevor Lenton, ''German Submarines 2'' (1965) in the Macdonald & Co series ''Navies of the Second World War''.</ref>
En typisk ubåd i denne klasse var for eksempel '''U-4711'''. Denne båd blev bestilt juli 1944 og bygningen startede 1. december 1944 i værft [[Germaniawerft|Friedrich Krupp Germaniawerft]] AG i [[Kiel]], i dokken nummer 953. Båden blev søsat den 21. februar 1945 og udkommanderet til den nazistiske [[premierløjtnant]] Siegfried Endler den 21. marts 1945.
| |||