Cubakrisen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Beskrivelsen af Danmarks rolle under Cubakrisen |
Rettelse af link til reference |
||
Linje 4:
Krisen opstod, efter at USA havde opstillet atombevæbnede missiler i Tyrkiet og Italien, og som et svar herpå påbegyndte Sovjetunionen opstillingen af en række raketanlæg til fremførsel af mellemdistance-raketter. Fuldt operationsdygtige ville disse raketter kunne nå [[Washington D.C.]] og en række andre strategiske mål i USA. Krisen stod på fra den [[16. oktober]] [[1962]], hvor de sovjetiske missilinstallationer på [[Cuba]] blev identificeret, og 13 dage frem til den [[28. oktober]] 1962, da den sovjetiske leder [[Nikita Khrusjtjov]] bekendtgjorde, at installationerne på Cuba ville blive demonteret.
Det er en myte i dansk sammenhæng, at Danmark spillede en afgørende rolle i Cubakrisen ved at advare USA om transporten af mellemdistanceraketter til Cuba med observationer fra Langelandsfortet i oktober 1962 af russiske skibe i Storebælt. Dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste viser ganske vist, at USA fulgte skibstrafikken mellem Sovjetunionen og Cuba tæt i sommeren og efteråret 1962, bl.a. baseret på efterretningerne fra Danmark. Men alt tyder på, at amerikanerne i oktober 1962 var mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved den blokadelinje omkring Cuba, som USA fastsatte under Cubakrisen. Der er således intet i den omfattende internationale forskningslitteratur om Cubakrisen, som tyder på, at særligt de danske observationer fik nogen væsentlig, endsige afgørende betydning for Cubakrisens forløb eller afblæsning. <ref>Cubakrisen 1962 og Danmark, Marinehistorisk Tidsskrift, Årg. 51, nr. 2 (maj 2018), s. 22-30.[
== Forhistorie ==
| |||