Idé: Forskelle mellem versioner

[[Aristoteles]] påpegede at det var [[platonist]]erne der tilskrev [[almenbegreb]]erne af [[materien]] helt uafhængig [[virkelighed]], og kaldte dem for idéerne. Se [[Striden om almenbegreberne]]

 

 

Også på det område kom materialisten [[Marx]] i strid med Hegel. Marx hævdede nemlig at noget alment '''har''' objektiv virkelighed. Hvis Hegel ( der her var enig med mange af Middelalderens tænkere ) derfor '''fastholder''' påstanden om at det almene aldrig kan være andet end idé, må Hegel ( og de som her er enig med ham ) opfatte det som Marx indirekte har hævdet at nogle idéer har objektiv virkelighed, altså at Marx på det område var [[krypto]]platonist.

Tanken om idéer fremkom som en reaktion på klassiske naturfilosoffers hævdelse af at alting ( i den sansbare virkelighed ) er i vedvarende forandring, at intet kan gentages nøjagtigt ( man kan aldrig bade to gange i den samme flod ), ja at man end ikke kan bade i den og den bestemte flod én gang. Reaktionen blev så at der måtte være et eller andet usansbart og absolut uforanderligt ( Som '''vi''' kan genkende, og som er '''faste''' udgangspunkter for vor erkendelse og tænkning ) som al forandring skal ses i forhold til; så tanken om idéer dukkede op.

 

 

Desuden hævdede Platon at idéerne er objektivt virkelige ('''ikke''' at forstå på den måde at Platon mente at de kunne sanses).