Tertiære erhverv: Forskelle mellem versioner

Yousaf og daud er nulle venner det er derfor de ikke kommer ud i frikvarterne. Allerede i 1900 stod de tertiære erhverv for 44 % af Danmarks [[bruttoværditilvækst]] (BVT) (mod 30 % til de primære erhverv og 26 % til de sekundære (primært industrien). Servicesektoren har således været dominerende for indtjeningen i hvertfald i hele det [[20. århundrede]], og den relative betydning er steget gennem tiden. I 2010 stod de tertiære erhverv for 77 % af den danske bruttoværditilvækst og 79 % af den samlede beskæftigelse (svarende til, at godt 2,2 millioner danskere arbejdede i servicesektoren i 2010). Knap 40 % af de beskæftigede i sektoren arbejdede i den [[offentlige sektor]], mens godt 60 % var beskæftiget i private servicevirksomheder.<ref name="linderoth">Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012, ISBN 9788798900375</ref> De private tjenesteerhverv opdeles af Danmarks Statistik i følgende grupper, rangordnet efter den andel af Danmarks BVT, de stod for i 2013:<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Danmarks Statistik, Statistikbanken: NATE101: 1 Produktion, branchegruppering 10a3. Hentet 19. juli 2014.]</ref>