Hans den Yngre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m indsat intern henvisning
Linje 62:
Ved den endelige deling i 1564 fik Hans Sønderborg og Nordborg Amter i [[Hertugdømmet Slesvig]] og Plön Amt og Ahrensbök Kloster i [[Hertugdømmet Holsten]].<ref>[[#Fangel og Slettebo|Fangel og Slettebo]], p. 52</ref> [[Stænder]]ne nægtede imidlertid at hylde og anerkende hertug Hans som regerende hertug på linje med sin bror Frederik 2. og onkler [[Hans den Ældre]] og [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]], selv om han fik sine områder overladt af kongen på samme vilkår og blev forlenet med hertugdømmerne på samme måde som de andre med-hertuger. Stænderne fastholdt modstanden gennem hele hertugens levetid. Hans den Yngre havde dermed heller ikke andel i den fælles regering og blev derfor betegnet som [[afdelt hertug]]. Som afdelt hertug var han ligestillet med de regerende hertuger i de spørgsmål, der angik den lokale forvaltning indenfor hans del af hertugdømmerne. Men i større spørgsmål, der angik hertugdømmerne som helhed, var han undersåt. Desuden havde han hverken ret til at præge [[mønt]] (møntret) eller til at holde stående tropper.
 
[[Fil:Gluecksburg 2007x.jpg|thumb|left|Glücksborg Slot fotograferet i 2007]]Hans den Yngre var en dygtig godsejer, der gennem sin regeringstid formåede at udvide og afrunde sine besiddelser ved mageskifter og opkøb af adelsgods. Da hans onkel [[Hans den Ældre]] døde i 1580, fik han tillige tildelt en del af dennes besiddelser. Det drejede sig blandt andet om [[Ryd Kloster]]s besiddeler på sydsiden af [[Flensborg Fjord]] og [[Reinfeld]] i Holsten. Ved sin død i 1622 havde han opkøbt alt adelsgods på Als, størstedelen af [[Sundeved]], store dele af det nordlige [[Angel]] og store samlede områder i det østlige Holsten.<ref>[[#Fangel og Slettebo|Fangel og Slettebo]], p. 53</ref>
 
Fra 1582 til 1587 opførte han [[Glücksborg Slot]] på ruinerne af det forhenværende Ryd Kloster.