Forskel mellem versioner af "Boulevardbanen"

4 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m
+wikilink
m (Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning)
m (+wikilink)
Udgravningsarbejderne var færdige i 1914, hvorefter man fortsatte med støbningen af støttemure. Oprindeligt var det ikke meningen, at der ved Nørreport skulle være [[perron]] ved fjerntogssporene. Som følge af materialemangel under [[1. verdenskrig]] opstod der dog forsinkelser i anlægsarbejdet. Man indså, at togene til [[Rungsted Kyst Station|Rungsted]], der dengang regnedes som lokaltog, i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, så man valgte også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen.
 
I februar [[1916]] blev nordenden af hovedbygningen på den gamle hovedbanegård revet ned for at give plads til anlægget af Boulevardbanen. Forinden havde den i vinteren 1911-12 været brugt som [[varmestue]] for hjemløse, og herefter blev den indrettet til biograf af [[Palads Teatret (København)|Palads Teatret]]. I efteråret 1916 blev resten af bygningen revet ned.
 
[[1. december]] [[1917]] kunne de to østlige af Boulevardbanens fire spor tages i brug. Herefter afgik tog til Klampenborg og [[Helsingør Station|Helsingør]] fra Hovedbanegården via Boulevardbanen, mens tog ad Nordbanen til [[Hillerød Station|Hillerød]] stadig afgik fra Nordbanegården på den gamle hovedbanegård. De fleste bro- og jordarbejder var ganske vist fuldført, men ibrugtagning af sporene forudsatte desuden færdiggørelsen af det andet dobbeltspor mellem Østerport og Hellerup, samt [[opstillingsspor]], [[Lokomotivremise|remise]], signalposter mv. ved Hovedbanegården. Arbejdet med disse anlæg tog først fart i [[1919]], hvorefter de to sidste spor kunne tages i brug [[1. oktober]] [[1921]]. Hermed kunne den gamle hovedbanegård omsider endeligt nedlægges.