Ghetto: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Ghettoer i andre byer: sprogret |
m +wikilink |
||
Linje 35:
Den officielle tyske fødevareration for ghetto-beboere var 184 kalorier pr. dag. Til sammenligning fik ikke-jødiske polakker en ration på 699 kalorier, mens en tysker blev tilkendt 2.613 kalorier pr. dag.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 281)</ref> Den eneste fødevare, tyskerne tillod solgt frit i ghettoen, var små rådne, stinkende [[fisk]] omtalt som ''stinky'', der blev solgt for en zloty pundet. Basaren i Leszno-gaden solgte mange typer kød, men prisen på f.eks kylling var i maj [[1941]] 20 zloty pr. pund.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 73)</ref> Der opstod hurtigt mangel på det meste i den afspærrede ghetto, og gammelt tøj blev vasket og farvet før omsyning. Det blev sagt, at farvestofferne blev [[kemi]]sk udvundet fra ghetto-murstenene.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 150)</ref> I december 1941 fik jøderne i Warszawa-ghettoen besked om at indlevere al pelsværk til brug i tyskernes vinterfelttog. [[Miriam Wattenberg]] fortæller i sin dagbog under pseudonymet ''Mary Berg'' på forlaget L.B.Fischer i [[New York City|New York]] i februar [[1945]], at der 16.januar [[1942]] havde stået folk i lange køer i tre dage ved indsamlingsstederne for at indlevere pelse, som de først havde ødelagt ved at skære huller i eller barbere pelsværket ned. De modtog en gul kvittering, som de måtte betale en afgift på to zloty for. Tyskerne krævede ligefrem penge for at stjæle jødernes ejendele. Men de færreste pelse nåede frem til [[Østfronten]], da modstandsbevægelsen afbrændte tyskernes lager i Nalewki-gaden 31.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 145 og 284)</ref>
En større del af Warszawa-ghettoens beboere var kristne, men fordi deres forældre eller bedsteforældre var jøder, blev de selv regnet som det. De følte sig helt fortabt, indespærrede uden nogen tilknytning til det jødiske fællesskab og i modsætning til jødiske unge. Mange unge kristne begik selvmord. Af ghettoens tre [[Kirke (bygning)|kirker]] blev kun den i Leszno-gaden brugt ved regelmæssige [[gudstjeneste]]r. [[Præst]]erne var også af jødisk herkomst. De kristne havde deres eget [[suppekøkken]] ved den halvt udbombede kirke ved "Jernporten", og suppen dér blev regnet som bedre og billigere end ellers i ghettoen.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 136-7)</ref>
I ghettoerne oprettede man også et ordenspoliti til at bistå tyskerne.<ref>[http://www.zimbio.com/pilot?ZURL=%2FHolocaust%2BResearch%2BProject%2Farticles%2F135%2FLife%2BHolocaust%2Bghettos%2BJewish%2BPolice&URL=http%3A%2F%2Fwww.holocaustresearchproject.org%2Fghettos%2Forderpolice.html Zimbio Pilot – Holocaust Research Project<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Politichefen for Warszawa-ghettoen hed [[Jozef Szerynski]] <ref>[http://warszawa.getto.pl/index.php?mod=view_record&tid=zrodla&rid=7570478184164706975&lang=en Warsaw Ghetto Database<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> og var en af de kristne "jøder". Han sørgede for at få andre kristne ind i det jødiske politi – en af dem blev hørt, da han inde i kirken råbte: "Ned med jøderne!" <ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45''</ref> Der blev også opnævnt en ''Kommission til bekæmpelse af spekulanter'', kendt under kaldenavnet ''tretten'' fordi de havde kontor i Leszno-gaden 13, og som af ghettoens beboere blev mistænkt for at stå i ledtog med Gestapo.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 57)</ref>
| |||