Republikken Pskov: Forskelle mellem versioner

== Indre ordning ==

 

 

Republikken havde et veludviklet [[landbrug]], [[fiskeri]], [[smed]]evirksomhed, juvelerkunst og byggevirksomhed. Takket være en omfattende samhandel inden for republikkens grænser, med Novgorod og andre slaviske stæder, med Baltikum og med handlende fra Hansaen udviklede staden sig til en af de største med hensyn til håndværk og handel. I modsætning til Republiken Novgorod havde Pskov aldrig nogen store feudale jordejere, og deres godser var mindre og mere spredte end de var i Novgorod. Godserne under klostre og kirker var også mindre. De sociale relationer fik deres egen form, der fandt undtryk i en særlig [[Lovbog for Pskov]]. De særlige økonomiske forhold, de historiske forbindelser med Novgorod, stillingen som en grænseby og de dertil knyttede militære farer førte til udviklingen af [[veche]]-systemet. [[Knyaz]] spillede en mindre rolle i staden. Veche valgte posadnikker og [[sotskiy]]er (''сотский'' – oprindelig repræsentanter for et hundrede familier eller husholdninger) og regulerede relationerne mellem de [[feudal]]e, [[posad]] (borgerne), [[izbornik]] (''изборник'' – de folkevalgte embedsmænd) og [[smerd]] (bønderne). Bojar-rådet havde en særlig indflydelse ved beslutninger i veche, som holdt sine møder i Treenighedskatedralen.