Pontos (kongerige): Forskelle mellem versioner

|fodnoter = '''Etnicitet:''' Pontiskegrækere, lazere, [[hamshinere]], çepnikere, [[Tyrkiske folkeslag|tyrkere]]

}}

'''Pontos''' ({{lang-el|Πόντος}}) er navnet på en region i det nordlige [[Anatolien]], der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i [[Romerriget]] ved kong [[Mithridates 6. af Pontos|Mithradates 6.]]s død. Kongens residens var oprindeligt Amaseia ([[Amasya]]), men blev flyttet til havnebyen Sinope ([[Sinop]]) ved Sortehavet. I 64 [[f.v.t.]] blev Pontos erobret af [[Pompejus]] og indlemmet i [[Romerriget]] som en del af provinsen Bithynia et Pontus. For at sikre det romerske herredømme oprettede Pompeius en række nye byer, herunder [[Pompeiopolis]] (nu Taşköprü), Diospolis (senere omdøbt til [[Neokaisareia]], nu Niksar) og Neapolis (senere [[Neoklaudiopolis]], nu Vezirköprü). [[Marcus Antonius]] overlod store dele af Pontus til indfødte herskere, men da Deiotaros 2. Philadelphos døde i 6 f.v.t. blev de genindlemmet i Romerriget.