Nordisk Kollegium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Uddybning af oplysninger om fhv. alumner med fokus på tidligere formænd for bestyrelsen.
Typografiske ændringer og indsættelse af links
Linje 1:
'''Nordisk Kollegium ''' blev stiftet i [[1942]] af [[Hans Ove Lange|H.O. Lange]], [[direktør]] og grundlægger af [[Nordisk Fjer]], som et hjem for nordiske studerende under deres studietid for dels at forbedre studerendes levevilkår og dels styrke nordisk samarbejde. Opførelsen af kollegiet i 1940-42 blev finansieret af Nordisk Fjer A/S, og frem til Nordisk Fjers [[konkurs]] i [[1991]] var kollegiet støttet økonomisk af Nordisk Fjer først direkte og senere indirekte via H.O. Langes Fond, der ejede et stort antal aktier i Nordisk Fjer A/S. Kollegiet blev på H.O. Langes initiativ gjort til en [[selvejende institution]], og det er derfor, at kollegiet ikke blev til en del af konkursboet efter Nordisk Fjer A/S' betalingsstandsning. Kollegiet er beliggende [[Strandboulevarden]] 30-32 på [[Østerbro (København)|Østerbro]] og huser 129 "alumner" (beboere), der har bestået eksamener svarende til mindst et års studier på en længerevarende videregående uddannelse ved højere læreanstalter i eller i nærheden af [[København]]. "NOKO", som kollegiet omtales i det daglige, er et af de få tilbageværende kollegier, hvor der serveres kost tilberedt af kollegiets egen kok. Indtil [[1971]] kunne kun mænd optages på kollegiet, men den 1. januar 1972 flyttede de to første kvindelige alumner ind på kollegiet efter flere års pres på bestyrelsen fra alumnerne og eforen (den daglige leder), Poul Nørregaard Rasmussen. I dag er alumnerne ligeligt fordelt på kvinder og mænd
 
Kollegiet er beliggende [[Strandboulevarden]] 30-32 på [[Østerbro (København)|Østerbro]] og huser 129 "alumner" (beboere), der har bestået eksamener svarende til mindst et års studier på en længerevarende videregående uddannelse ved højere læreanstalter i eller i nærheden af [[København]]. "NOKO", som kollegiet omtales i det daglige, er et af de få tilbageværende kollegier, hvor der serveres kost tilberedt af kollegiets eget køkkenpersonale.
Kollegiets trefløjede bygning i national [[Funktionalisme (arkitektur)|funkisstil]] er tegnet af [[Hans Jørgen Kampmann]] og opført under [[Besættelsen]] 1941-42 i især rød tegl samt Faxe-kalksten. Bygningen, der blev indviet den [[29. september]] [[1942]], blev præmieret af såvel [[Københavns Kommune]] som af [[Forskønnelsen|Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]]. Kollegiets værelser ligger i de to sidefløje og fælleslokalerne især i sidefløjenes kældre samt i stueetagen i den midterbygning, der forbinder de to sidefløje. Resten af Midterbygningen var oprindeligt Nordisk Fjer A/S' administrationsbygning og er nu en kontorbygning uafhængigt af Nordisk Kollegium. De oprindelige vinduer er af [[teaktræ]]. I dele af bygningen (bl.a. hele kontorejendommen) er vinduer og døre blevet skiftet ud, idet den oprindelige udformning dog er blevet fastholdt.
 
Indtil [[1971]] kunne kun mænd optages på kollegiet, men den 1. januar 1972 flyttede de to første kvindelige alumner ind på kollegiet efter flere års pres på bestyrelsen fra alumnerne og [[Efor|eforen]] (den daglige leder), Poul Nørregaard Rasmussen. I dag er alumnerne ligeligt fordelt på kvinder og mænd, og der tilstræbes en stor spredning på studier.
 
Kollegiets trefløjede bygning i national [[Funktionalisme (arkitektur)|funkisstil]] er tegnet af [[Hans Jørgen Kampmann]] og opført under [[Besættelsen]] 1941-42 i især rød tegl samt [[Faxe Kalkbrud|Faxe-kalksten]]. Bygningen, der blev indviet den [[29. september]] [[1942]], blev præmieret af såvel [[Københavns Kommune]] som af [[Forskønnelsen|Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]]. Kollegiets værelser ligger i de to sidefløje og fælleslokalerne især i sidefløjenes kældre samt i stueetagen i den midterbygning, der forbinder de to sidefløje. Resten af Midterbygningen var oprindeligt Nordisk Fjer A/S' administrationsbygning og er nu en kontorbygning uafhængigt af Nordisk Kollegium. De oprindelige vinduer er delvis af [[teaktræ]]. I dele af bygningen (bl.a. hele kontorejendommen) er vinduer og døre blevet skiftet ud, idet den oprindelige udformning dog er blevet fastholdt.
 
Den [[27. april]] [[1945]] blev kollegiet beslaglagt af [[Værnemagt|den tyske besættelsesmagt]] til brug som [[lazaret]] for ca. 500 flygtninge og soldater fra det østlige Tyskland, hvoraf mange døde under opholdet (i den forbindelse blev kollegiets cykelkælder brugt som kapel). Nordfløjen blev taget i brug som kollegium igen i november 1946, og i februar 1947 flyttede der atter alumner ind i sydfløjen.
 
Livet på kollegiet omfatter mange traditioner, der løbende udvikles - bl.a. en årlig gallafest og vårfest, semesterstartfester, indflytterfester, en sommerbaraften, en årlig tovtrækning på [[Kastellet]] med alumnerne på [[G.A. Hagemanns Kollegium]], der er det kollegium, der lingerligner Nordisk Kollegium mest, og en årlig turnering med mangeet stort antal forskellige discipliner: NOKO OPEN.
 
[[Hal Koch]] var [[efor]] for kollegiet under krigen.
 
== Kendte alumner ==
Line 25 ⟶ 29:
*[[Søren Troelsen Lyngsø]], fabrikant.
*[[Hans Peter Møllgaard]], professor. Alumne 1985-89.
*[[Holger K. Nielsen]], partiformand. Alumne: 1973-74.
*[[Bo Tao Michaëlis]], kritiker og forfatter. Alumne 1972-75.
*[[Claes Nilas]], departementschef, 1977-79.