Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser |
m Robotassisteret flertydig: Berlin-traktaten - Ændrede link(s) til Berlin-traktaten (1878) |
||
Linje 8:
|dato = [[1877]] – [[1878]]
|sted = [[Balkanhalvøen|Balkan]] og [[Kaukasus]]
|resultat = Russisk sejr<br />[[Berlinerkongressen]] og [[Berlin-traktaten (1878)|Berlin-traktaten]]
|casus =
|part1 = {{flagikon|Russiske Kejserrige|1858}} [[Russiske Kejserrige|Det Russiske Kejserrige]]<br />{{flagland|Rumænien}} <br />{{flagland|Serbien|1815}} <br />{{flagland|Bulgarien}} <br />{{flagikon|Montenegro|1876}} [[Montenegro]]
Linje 28:
Under krigen støttede de vestlige stormagter den osmanniske side, fordi de ikke ønskede, at Rusland skulle have større magt. Sammen lykkedes det dem at begrænse den russiske fremgang, men krigen resulterede i langvarig uro på Balkan. Fredsaftalen blev underskrevet i San Stefano (nu [[Yeşilköy]] i nærheden af [[Istanbul]]) den 3. marts 1878, og det Osmanniske Rige accepterede i Rumæniens, Bulgariens, Serbiens og [[Montenegro]]s uafhængighed.
De øvrige europæiske stormagter var utilfredse med San Stefano-traktaten, som russerne havde dikteret tyrkerne. De frygtede, at den kunne medføre, at russerne ville få stor indflydelse i området. [[Østrig-Ungarn]] inviteredes derfor til [[Berlinerkongressen|en kongres i Berlin]] i juni 1878 under ledelse af den [[Preussen|preussiske]] leder [[Otto von Bismarck]]. Kongressen vedtog [[Berlin-traktaten (1878)|Berlin-traktaten]] 1878, og bestemmelserne i den ophævede traktaten fra San Stefano.
== Litteratur ==
| |||