Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
AnetteM (diskussion | bidrag) No edit summary |
geistlig, ikke "kirkelige" |
||
Linje 48:
== Goðorð-systemet ==
Den [[middelalder]]lige islandske stat havde en usædvanlig politisk struktur; der var ingen [[konge]] eller fyrste med udøvende magt, i stedet fungerede Altinget både som øverste lovgivende og dømmende organ på det overordnede plan. Landet var inddelt i en række forskellige høvdingedømmer, kaldet ''goðorð''. De blev hver ledet af en ''goði'' ([[Gode (præst)|gode]] eller høvding). I hedensk tid var der tilsyneladende også et nært forhold mellem den
Umiddelbart ændrede forholdet mellem den verdslige og den sakrale magt sig ikke i forbindelse med [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] i Island år [[999]]/[[1000]], men på længere sigt medførte det, i lighed med andre lande i Europa, at der opstod en ny form for ledertype, der legitimerede sin magt vha. den nye religion. De første kristne præster var som regel også goder, ligesom de ældste kirker blev bygget i tilknytning til en godes gård. Religionsskiftet var en langvarig proces, de kristne institutioner fik fx først adgang til økonomiske ressourcer og dermed magt efter indførelsen af tiende i 1096/97, og først da bliver det muligt at finansiere omfattende kirkebyggeri og etablere en egentlig kirkelig organisation. <ref>Sigurdson (1994) pp. 133-136</ref>
|